Er det ham med Ozzy?
Det kan være svært for Gus G at slippe af med prædikatet om, at det var ham, der engang spillede med Ozzy. Men det er på tide, at man begynder at tage ham alvorligt med sit eget band Firewind.
Devour
Rising Fire
Break Away
Orbitual Sunrise
Longing To Know You
Perfect Strangers
Overdrive
All My Life
Space Cowboy
Kill The Pain
For mange er Gus G ”bare” ham, der har spillet med Ozzy. Det kunne man også læse fra regne rækker her på redaktionen, hvor han figurerede som netop dette i seneste nummer af Briller af Stål. Men det er nu ikke så retfærdigt. Sammen med sit band Firewind har Gus G udgivet ni album. Det seneste, som bærer bandets navn, er netop udgivet. Det album er Gus G og bandet sluppet mere end hæderligt fra.
Stilen er fortsat power metal. Hvor dette efterhånden mange år siden var en mere end anerkendt gren af metalmusikken, så er betegnelse igennem de senere år blevet mødt med hån, spot og latterliggørelse. Der er da bestemt også kommet meget bras under denne betegnelse, men 'Firewind' er faktisk et veludført metalalbum.
Lad det da også straks være bemærket, at nok er der tale om power metal, men det er ikke udpræget tyskermetal. Firewind kigger også over Atlanten til den mere amerikanske power metal og så er der i højere grad end tidligere også mere traditionel heavy metal og hard rock iblandet. Det klæder Firewind. Der er flere sange på albummet, som trækker på traditionen fra Dio og Black Sabbath i midtfirserne og såmænd også fra Rainbow.
Albummet lægger ud med ’Welcome to the Empire’, som er et af eksemplerne på, at man har kigget over Atlanten. Her er både lidt Kamelot og Queensrÿche at spore i musikken.
Ny sanger
Der er endnu en gang været udskiftning på forsangerposten i Firewind. Henning Basse er blevet erstattet med Herbie Langhans. Langhans lader også sin røst høre i andre centraleuropæiske bandkonstellationer som for eksempel Avantasia og Voodoo Circle. Han gør det ret godt i Firewind. Hans stemme er fri for de overdrevne høje toner, som ofte skæmmer genren, men han ligger måske lidt lavt i mixet her og der. Til gengæld han har en kraftfuld stemme. Langhans får da også vist sin kraft i sangen ’Rising Fire’, som er en af sangene på albummet, der skuer lidt tilbage til den mere traditionelle heavy metal-stil.
">
Generelt er der mange ^velkomponerede sange på ’Firewind’ med kun enkelte svipsere. Eksempelvis er den obligatoriske ballade ’Longing to Know You’ ikke voldsomt interessant. Mere saft og kraft er der i den tydeligvis Dio-inspirerede ’Overdrive’.
Gus G selv spiller eminent og vækker minder om Ritchie Blackmore og Yngwie Malmsteen.
’Firewind’ indeholder rigtig meget god melodisk power og heavy metal. Det er bedre end længe hørt fra den kant. Det er vi heldigvis mange, der stadig kan værdsætte, men vores Briller af Stål-skribent skal nok spinge den over.
PS: Fik vi nu nævnt, at Gus G har spillet med Ozzy?