Fornemt prog rock-udspil
Populær
På Polske Riversides femte fuldlængdealbum, 'Shrine Of New Generation Slaves', leveres der endnu en gang topklasse progmetal, som placerer bandet i den absolutte europæiske top.
2. The Depth of Self-Delusion (07:39)
3. Celebrity Touch (06:48)
4. We Got Used To Us (04:12)
5. Feel Like Falling (05:17)
6. Deprived (Irretrievably Lost Imagination) (08:26)
7. Escalator Shrine (12:41)
8. Coda (01:39)
På det nye album med polske Riverside begynder første sang ’New Generation Slave’ langsomt med den for bandet så velkendte forvrængede vokal akkompagneret af klaver og indskudte guitarriffs, inden det hele sætter i gang med en omgang hård, klassisk prog rock, som udover Riversides polske rødder også har sit ophav i den britiske prog rock-scene med bands som Arena, Marillion m.fl. som inspirationskilder. Samtidig er der dog også hints til den svenske scene, repræsenteret ved Pain of Salvation, Opeth m.fl.
Albummets anden sang ’The Depth of Self-Delusion’ er det mest melodiøse udspil på albummet, idet den flotte melodiske sang i bedste prog metal-stil dog udfordres af indskudte, forvrængede vokalsekvenser.
På albummets tredje nummer vender bandet tilbage til den hårde prog-stil med heavy rock-riffs, tunge rytmer, rå markeringer, markante rytmeskift og gurglende heavy-orgel. Dette følges dog af et mellemstykke af afdæmpet karakter, som minder om noget fra et Alan Parsons Project album.
Og sådan fortsætter det hele albummet igennem, hvor hårde stykker afløses af stille, eftertænksomme melodier, og hvor der både optræder rå guitar, saxofon, jazzede Fender Rhodes', mellotronagtige sekvenser og meget, meget mere.
'Shrine Of New Generation Slaves' er et fremragende album. Den eneste kritik af albummet, som jeg kan fremkomme med, er, at jeg er lidt ked af, at bandet på dette album har skruet en anelse ned for metallen og har bevæget sig mere over i den rene prog rock-genre. På den anden side er Riverside stadig så meget metal, at metalfans vil lytte og måske få udvidet horisonten over imod prog rocken, og samtidig så tilpas meget prog rock, at det vil få den traditionelle prog rock-anorak til at bruge bandets metalliske input som inspiration til at undersøge metallens mange herligheder lidt nærmere.
Hvis det måtte være reultatet, så er alt godt!