Stærkere på visse fronter
Slesvig-holstenske Ivory Tower vender tilbage efter otte års pladepause med et solidt, men ikke helt gennemført udspil.
2. Loser
3. End Transmission
4. Money
5. In Me
6. Slave
7. Strong
8. Flight Of The Dragon
9. Life Will Fade 1
0. Passing 1
1. The Wolves You've Let In
12. One Day
Ifølge Ivory Tower selv er det et progressivt metalband. Det får bandet så selv lov til at definere. Andre vil måske mene, at bandet i højere grad fokuserer på heavy metal end på progressiv rock og metal. Men det er der såmænd heller ikke det mindste galt med.
Bandet med base i Kiel har eksisteret siden 1996 og har før ’Stronger’ udgivet fire tidligere album. Det er korrekt, at Ivory Tower på de første album havde en udpræget prog-metalstil med inspiration fra bands som Dream Theater og Fates Warning. Men på de seneste plader, inklusive ’Stronger’, er stilen blevet noget mere traditionel heavy metal med noget power metal a la Blind Guardian rørt i karret.
Udskiftninger i besætningen
Bandets seneste udspil kom i 2011 med albummet ’IV’, og i mellemtiden har der været flere udskiftninger i besætningen. Bandets oprindelige sanger Andre Fischer er udskiftet med Dirk Mayer, og senest er også den oprindelige keyboardspiller Stephan Machon blevet udskiftet Frank Fasold.
Særligt tilkomsten af Dirk Mayer har været godt for Ivory Tower. Han gør i hvert fald et imponerende indtryk på ’Stronger’.
De progressive elementer, der resterer hos Ivory Tower, består ud over tilstedeværelsen af keyboards primært i de måske lidt mere varierende melodiforløb, som Mayer synger. Men fortidens typiske prog-metal er mere eller mindre lagt til side.
Sangene er gode, men ...
Sangene på ’Stronger’ er ganske velkomponerede, uden at de for alvor skiller sig ud fra hinanden eller efterlader et varigt indtryk.
Første sang på albummet er ’The Offer’, som lægger ud med et nærmest klassisk inspireret guitarstykke, som giver forventninger til, at der rent faktisk kunne være tale om et prog-metalalbum, men straks da hovedriffet sætter ind, er man langt mere i power metal. Hvis man den i forbindelse skal placere det som progressiv metal, så er vi i højere grad hos Symphony X end hos Dream Theater. Uanset hvilke genrer vi befinder os i, så er ’The Offer’ et effektivt åbningsnummer..
Første videoudspil fra ’Stronger’ er sangen ’End Transmission’, som – ud over at være præsenteret i en pænt sagt temmelig ordinær – er en straight forward metalsang, hvor Mayer viser, at han er en fuldgod erstatning for Andre Fischer i den vokale front.
">
Blandt de sange, der skal fremhæves, er sangen ’Slave’, hvor Frank Fasolds keyboards spiller en lidt større rolle end på hovedparten af sangene. Også ’The Wolves You’ve Let In’, hvor bandet letter lidt på speederen, er ganske vellykket.
Albummet af sluttes med det tilsyneladende mere end 12 minutter lange ’One Day’. De 12.22 minutter er dog ”fake”, for efter næsten 7 minutters forsøg på noget, som kunne minde om Queensrÿche, bliver der helt stille, indtil bandet kommer med en ”Mojn”-hilsen til slut.
For lang
Alle sangene på albummet er ikke lige fortræffelige. Bandet har med de relativt mange år, der er gået siden forrige udgivelse, åbenbart haft rigtig meget materiel og har haft svært ved at droppe noget. Med sine over 70 minutter er ’Stronger’ lige i overkanten til at holde lytterens interesse hele vejen igennem. Dertil er der for lidt variation i sangene.
Desværre trækker det også ned, at produktionen godt kunne have været en smule bedre, da lydbilledet her og der bliver for komprimeret.
Ivory Towers prog/power-metal er slet ikke uden kvaliteter. Men bandet brænder ikke helt igennem på ’Stronger’. Den rigtig gode sang mangler desværre. Med den nye sanger Dirk Mayer, har bandet dog fået et løft, og med signingen til Massacre Records og stilskiftet væk fra det deciderede prog-metal har bandet sikkert bedre muligheder for at komme ud at spillejobs på de mange tyske metalfestivaler.