To danske og et amerikansk band samt en høj temperatur skabte en svedig og medrivende torsdag aften på Stengade 30 med krig, vampyrer og krypter.
Enforcer satser stort. Men bandet har også noget at have ambitionerne i.
Hold kæft hvor er Riot City old school! Men alligevel det er samtidig forrygende friskt.
Regnen truede med at drukne Copenhells finale, men Babymetal forvandlede kaos til fest med et kompromisløst show fyldt med energi, kontraster og uimodståelige hooks.
Saxon mødte et forståeligt mørbanket festivalpublikum lørdag aften, men som altid sejrede Saxon og heavy metal-festen til sidst.
Rap Martin Rap var mest af alt Martin selv, og hans del var formidabelt underholdende, musikken var til gengæld så som så.
Queensrÿche var som altid fremragende, men legenderne er også en af den slags bands, der ikke får vundet så mange nye fans på en festival, og vist mest havde en fest for de indviede.
Zakk Wylde og Black Label Society leverede en godkendt og velspillet start på den tunge torsdag, men også med Wyldes vanlige overdrev i soli og lir.
Iron Maiden måtte arbejde for at få publikum med på Copenhell, men da de så fik vækket Refshaleøen, så endte det med at blive en virkelig god koncert.
Med veteraner fra King Diamonds klassiske line-up og en formidabel Nils K. Rue i front leverer Lex Legion horror metal med både arv og egen identitet.
Svenske Tyrann føjer gotisk melankoli og mere kompleksitet til deres 80'er-fetichistiske retro-metal/hard rock.
Crystal Viper er brændt ud og forsvundet. Men af asken er Marta Gabriel opstået og har dannet bandet Leatherwitch, som netop har udgivet sin debut.
Den gamle ex-Megadeth guitarist har samlet et kæmpe hold af bedagede rock koryfæer. Det er der så kommet et nogenlunde godt album ud af.
Italienerne leverede catchy mørke, med en stærk plade i ryggen. Ikke desto mindre smagte det som en fladere gentagelse af tidligere triumfer, båret lidt for alene af Erba i front.
Andet album fra californiske Fortress er også et præcisionsangreb af lynhurtige guitarer, lækre riffs og skinger melodisk vokal.
Lamb of God viser stadig tænder på ‘Into Oblivion’ – en energisk, men ikke fejlfri plade fra groove metal-veteranerne.
Burning Witches en fredag aften i en by i provinsen? Det kunne nu alligevel noget.
Midnight Blitz kunne være et vildt og overbevisende styrtbombetogt, men ender med et par enkelte fuldtræffere og flest forbiere.
På karrierens niende plade har Volbeat skåret ind til benet og er mere metal og bedre end nogensinde før.
I Amager Bio indledte Dirkschneider heavy metal-koncertåret med en gennemført 40 års-hyldest til Accept-albummet 'Balls To The Wall', superbt sekunderet af andre gamle Accept-klassikere.