Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Manglende vovemod

Populær
Updated
Manglende vovemod

D-A-D-forsangeren kører den sikre og trygge vej gennem sit første soloalbum. Her er ikke noget med at iklæde sig ny stil eller nyt udtryk. Det skulle da lige være en sikkerhedsvest.

Titel
Dying Is Easy
Genre
Trackliste
1. The Future is Now
2. Dying is Easy (Rock'n'Roll is Hard)
3. Rock on Rock on Rock
4. Planet Blue
5. Saint Fantasia
6. The Bumpy Road
7. Tell Myself to Be Kind
8. Real Love
9. The Space She's in
10. I See It in You
11. Wild Child
Karakter
2

Jesper Binzer har været forsanger og guitarist i D-A-D i snart en menneskealder, og det er efterhånden også længe siden, at D-A-D stod for en ny og frisk stil. Heller ikke på sit første soloalbum ’Dying Is Easy’ viser Jesper Binzer trang til fornyelse.

Albummet består af en 3-4 rock-sange, der nemt kunne have været at finde på et de senere D-A-D-album samt en række semi-ballader og midttempo-rocksange, hvor han snuser lidt til country og stomp rock-stilen. Det er professionelt udført med god hjælp fra allestedsværende Søren Andersen på guitar, bas og keyboards. Men det bliver aldrig rigtig spændende.

Man skulle tro, at Jesper Binzer havde et behov for at vise nye sider af sig selv på sit soloalbum, men enten er han så integreret i D-A-D's stil, eller også har han ikke noget nyt at byde ind med. For albummet lyder for det meste som et D-A-D-album med en alternativ guitarlyd.

Havde man håbet, at Binzer ville vise den yngre generation, hvor rockskabet skal stå, bliver man skuffet. Er man derimod virkelig forgabt i D-A-D og i sølvbryllupssegmentets ufarlige rock, synes man muligvis, at ’Dying Is Easy’ er en hyggelig og behagelig easy listening som akkompagnement til koteletterne på Weber-grillen og til Amaronen.

Bedst går der for Binzer i den guitartunge ’The Space She’s In’. De to rock’n’rollere, henholdsvis ’The Future Is Now’ og titelsangen ’Dying Is Easy (Rock’n’Roll Is Hard)’, fungerer sådan set også ganske hæderligt.



Derimod er de mere balladeagtige, poprockede og slow-rockende ting på albummet mindre vellykkede. Eksempelvis virker sangen ’Saint Fantasia’ noget malplaceret. Der er tale om en halvsløv poprock-sang, der minder om noget, som sommerfestivalfavoritterne i engelske Smokie kunne være kommet op med. Heller ikke country-sangen ’I See It in You’ er ligefrem guf for fans af den mere bombastiske musik.

Albummet afsluttes med en coverversion af den gamle Savage Rose-klassiker ’Wild Child’. Det burde være en sublimt sangvalg. For den sang har i den grad skreget på at få en opdatering i hard rock-stil. Men det får lytteren så ikke. Det er pænt og nydeligt, men ikke ligefrem lykkefremkaldende. På trods af en fin guitarsolo fra Søren Andersen lever arrangementet ikke op til originalens stemning og passion. Manglerne til trods er ’Wild Child’ så absolut den bedste komposition på albummet. Men det taler naturligvis ikke til Binzers fordel.

’Dying is Easy’ er ikke noget katastrofalt dårligt album. Men det er alt for ufarligt, og derfor er helhedsindtrykket mest af alt kedeligt.