Skælmsk leg uden sikkerhedsnet
Karambolage driller lytteren med skæve rytmer og rå nerve. Et modigt album, der hellere vil risikere faldet end gå den lige vej.
Lydhør
Ublu
Ildhu
Gus
Karambolage er ikke behagesyge. De vil gerne prikke, drille og i ny og næ give dig et rap over fingrene – og på den måde er ‘Skælmsk’ essensen af, hvad der kendetegner den aarhusianske instrumentaltrio, destilleret ned til et album, der fortjener at blive taget alvorligt.
De fortsætter her, hvor debutalbummet ‘Prås’ (2023) slap, men uden at direkte gentage sig selv. ‘Skælmsk’ er indspillet live hen over to dage, og det kan høres i hver eneste skæve indånding, hvert temposkred og hver lille forskydning i samspillet. Det er musik, der opstår i rummet og nægter at blive rettet til bagefter. Resultatet er sprælsk, uforudsigeligt og ofte voldsomt levende – men desværre indimellem også en smule ujævnt.
Albummets styrke ligger i dynamikken. Karambolage mestrer kunsten at bygge op for så at pille deres egne konstruktioner fra hinanden igen. Rytmerne ligner gentagelser, men snydes hele tiden på målstregen. Guitaren flosser lydbilledet med fuzz og gennem-nørdede effekter, mens bas og trommer bevæger sig telepatisk mellem jazzet smidighed og progressiv tyngde. Alt sammen som skrevet med et, ja, skælmsk smil på læben.
Åbneren ‘Høvl’ er præcis dét: et sejt, synkoperet hug, der slår tonen hårdt an uden omsvøb. ‘Ublu’ er albummets nervecenter, hvor otte minutter forsvinder i et væld af rytmeskift, der aldrig føles som tom teknik, men som reel spænding. Den mere postrockede side træder tydeligt frem i ‘Ildhu’, hvor bandet giver sig selv plads til at lade stemningen sætte sig – og det klæder dem.
Men ‘Skælmsk’ er ikke uden problemer. ‘Lydhør’ træder lidt ud ad samme postrockede takter, men gør bare aldrig videre væsen af sig, og pladens længste nummer, ‘Gus’, trækker ud i en næsten 13 minutter lang øvelse i taktforlængelser og strukturelle benspænd. Her tipper det skælmske over i det selvtilfredse, og udfordringen af lytteren føles mere som musikerintern styrketræning end som nødvendighed. Det er desværre albummets svageste øjeblik og samtidig en påmindelse om, at frihed også kan kræve sin andel redigering.
Alligevel står Skælmsk som et kompromisløst og modigt udspil. Karambolage vil hellere risikere at falde igennem end at gå den lige vej, og når det lykkes, er det både dragende og brutalt tilfredsstillende. Det er ikke musik, der tigger om genhør – men det er musik, der sætter mærker, mens den står på.
Karambolage holder 'Skælmsk'-release lørdag d. 21. januar på HeadQuarters i Aarhus – billetter kan købes her.