Kort og godt: Remix, industrial, humor og kompetencer

De danske EP’er udkommer i en lind strøm for tiden og de skal naturligvis ikke overses. Vi har taget et kig på fire nationale udgivelser, krydret med et par internationale. 

Tiden flyver, udgivelserne lander, og nu er det igen tid til at dykke ned i nogle enkelte af de spændende EP'er, der er blevet udgivet på det seneste. Der har især været en sprudlende mængde udgivelser fra både etablerede og nye danske bands, der varsler godt for fremtiden og dansk rock og metal.

Cabal – 'Reworks'
Blandt de etablerede finder vi Cabal, der er ude med en remix-EP, hvor den vanlige deathcore bliver taget under kærlig behandling i det elektroniske univers. Det er fire numre fra bandets seneste udgivelse, ’Magno Interitus’, der har fået en tur i møllen af en række prominente navne. Australske Misstiq åbner EP’en med et suverænt godt mix af ’Magno Interitus’. Up-beat, industrial, tungt og indlevende. Inhumans har knap så stor succes med mixet af ’Plague Bringer’, mens John Cxnnor tager livtag om ’If I Hang, Let Me Swing’ i et hårdt pumpet hardstyle-format. EP’en rundes af ligeså effektivt og godt som den starts, med ’Exit Wound’, mixet af JOHU. 

’Reworks’ er en spændende og vellykket overraskelse fra det danske band, der taler direkte ind i den musikalske udvikling, der breder sig på nuværende tidspunkt. Et favntag om det elektroniske element, som Cabal nemt kunne lege mere med inden for de rammer, der normalt definerer bandets virke.



He Who Saw The Abyss – ‘Echo Passage’
Her har vi fat i et nyt dansk band, med masser af erfaring. Daniel Lønberg fra Lamentari, har fundet sammen med Kian Wulf fra Natjager, Ole Lorentzen (tidligere Clients og Nordsind) og Mike Lyngby. Fire kompetente herrer, med baggrund i en bred genre-vifte. Derfor er det måske lidt overraskende, at bandet debuterer med en EP centraliseret omkring djentet deathcore. Ikke ulig bands som After the Burial og Born of Osiris. Med ’Echo Passage’ får vi en EP bestående af 5 solide kompositioner og en intro. ‘Death Surge’ er allerede udkommet som single, mens vi kan glæde os til den atmosfæriske og særdeles potente ‘Among the Bones’, og den tilsvarende indlevende ‘Fear of Letting Go’. 

Kvartetten formår fra første EP, at skabe et insisterende og spændende musikalsk univers, der både byder på mosh-venligt tempo og tunge breaks, der slår direkte i mellemgulvet. ’Echo Passage’ udkommer den. 13. August. I mellemtiden kan du lære mere om bandet i vores ’Morgendagens stjerner’.



Swarm – 'Gone'
Engelske Brandon Thomas Carrol aka Swarm giver dig eksplosiv og hårdtpumpende industrial EDM, med hints af heavy. ’Gone’ er endnu en tur ned i et dystert mørke og kaos af kompetent mixede genrer. Dermed også sagt, at åbnings- og titelnummeret er et eminent komponeret stykke vildskab, der sender lytteren hovedkulds ind i Carrols dystopiske univers. Her bliver englænderen samtidigt hjulpet godt på vej af den altid stærke Moris Blak, der giver nummeret et elegant amerikansk aftryk. Af samme årsag får vi åbningsnummeret i to versioner, skulle man blive træt af Carrols noget karikerede vokal – sang er ikke englænderens spidskompetence. 

For det meste holder Carrol sig da også til at tale/rappe sig igennem vokalføringen. Forståeligt og oftest vellykket. De resterende tre numre på EP’en emmer af teatralsk historiefortælling, tungsind og tilsvarende bombastisk sangskrivning. Den afsluttende ’Consumed’ er kulminationen, hvor Carrol pynter den insisterende EDM med stryger og storladent kor. En kende for meget, men derudover byder ’Gone’ på masser af godt materiale. 



Archon – ’Requiem’
Der er gået godt og vel tre år siden aarhusianske Archon EP-debuterede. Nu er bandet tilbage med en EP, der absolut har været ventetiden værd. 

’Requiem’ er lyrisk bygget op omkring bandets personlige oplevelser med angst, depression og tanker om selvmord, hvilket langt hen af vejen kommer flot til udtryk i bandets musik. Vi bevæger os stadig i teknisk kompetent metalcore, med et stor knivspids deathcore og et tilsvarende moderne element af synths og underliggende ambient. Resultatet er seks bund-solide kompositioner, der lyder af langt mere end den danske andedam. 

Et nummer som ’Symphony’ er skabt til at åbne en pit, med et insisterende vers-riff og et omkvæd, der på sin vis skaber referencer til et band som The Interbeing. En eminent komposition, der samtidigt står som fin målestok for EP’ens resterende fem kompositioner. 

Godt hjulpet på vej af byvennerne fra Unseen Faith og Sansera samt Mathias Rønde Uldall-Jessen (Hatesphere), lykkes det bandet at skabe en EP, der ikke bare er et stort skridt fremad for det danske band, det er ditto en EP af international kaliber. 



Pink Plague – 'Fluff'
Hvis du endnu ikke har stiftet bekendtskab med Pink Plague, kan du passende læse vores morgendagens stjerner med den daværende duo. Bandet har haft vokseværk og er nu et reelt band, parat til at ødelægge din festival og hverdag. Her er et band, der vil alt det, du helst ikke vil have. EDM mixes med eurodance, metalcore og heavy-riff, alt svøbt i en humoristisk, lyrisk kontekst. 

Produktionen er så amatøragtig, som det nu engang typisk er, når man indspiller i et hjemmestudie. Det sagt, har bandets numre generelt en snigende charme, der opvejer produktionen. Man fristes endda til at sige, at produktionen støtter og styrker det humoristiske univers. Ud over coveret af Keshas ’Tik Tok’, det er suverænt forfærdeligt, trods den hyggeligt modificerede tekst, er det svært ikke at hygge sig med Pink Plague. Lyt til bandet, nyd livet, hav det godt og gå ud og få noget frisk luft, hvis Pink Plague får det til at klø i den aggressive SoMe-kommentar-finger. 



Unearth - 'Bask in the Blood of Our Demons'
De amerikanske metalcore-grand-old-men fra Unearth er tilbage med ny lyd. To nye numre og to tidligere udgivet, som vi får i live-version. Det lyder ikke superophidsende og det er det heller ikke. Langt hen af vejen skal man nok være ultra Unearth-fan, for rigtig at få mere end kortvarig værdi ud af denne EP. 

De to nye numre er teknisk set vellykkede. Såvel ’Sea of the Lost’ som ‘Warrior Souls’ byder på klassisk Unearth, som vi kender dem. Det lyder som oldschool metalcore, fra dengang det hele ikke var sovset ind i ligegyldig rensang og poppede, elektroniske symfonier. D

Når det er sagt, så har vi hørt Unearth i meget stærkere format. 

Live-kompositionerne er tilsvarende uinteressante. Vi får ’The Wretched; The Ruinous’ og ’Dawn of the Militant’ fra bandets 2023-fuldlængdeudgivelse. Begge indspillet live fra en koncert i Texas. Det er lydmæssigt ikke en særlig interessant oplevelse. Der hersker ikke tvivl om, at bandet stadig spiller godt live, men det lyder også som en liveindspilning fra slut-90’erne, uden at det skal forstås som en styrke. 

EP’en er uden tvivl til de af os, der bare knuselsker Unearth.