...mens vi venter
PopulærOptaget over 42 koncerter er 'Odyssey' kulminationen og cremen af Tesseract i liveformat.
Deception - Concealing Fate Part Two
The Impossible - Concealing Fate Part Three
Perfection - Concealing Fate Part Four
Origin - Concealing Fate Part Six
Of Matter - Proxy
Of Matter - Retrospect
Of Matter - Resist
April
Nocturne
Acceptence - Concealing Fate Part One
I oktober sidste år gæstede Tesseract Pumpehuset i København. En koncert, der ligesom resten af de 42 koncerter på den aktuelle turne blev optaget og filmet. Resultat er bl.a. 'Odyssey'. En kompleks og smuk liveplade, der giver et intenst indblik i den musikalske oplevelse, det er at gå til koncert med det britiske progmetal-band.
Konteksten for pladen er derved de 11 numre, der stod på sætlisten, da bandet gæstede Danmark senest. En stærk kombination af materiale fra bandets to udgivelser, 'One' (2011) og 'Altered State' (2013), der i denne livekontekst fungerer til perfektionisme, hvad angår rækkefølgen. Allerede fra første nummer, 'Singularity', står det klart, at kvintetten på pladen formår at fange den nerve, der gør bandet til et eminent livenavn. De utallige smukke prog-elementer fremstår tydeligt i mixet, uden at man som lytter mister fornemmelsen af, at der er tale om en liveplade. Selvom medlemmerne spiller så fandens tight, at man nemt kunne betvivle, hvorvidt det reelt var live, sikrer små finurligheder, at man aldrig er i tvivl. Eksempelvis brøler bassist og backingsanger Amos Williams lungerne så faretruende dybt og ondt ud på 'The Impossible' og 'Acceptance', at det får originalversionen til at lyde som en børnesang.
Vokaldelen på 'Odyssey' er uden tvivl pladens absolut stærkeste element. Her hersker der ingen tvivl om, at der er tale om en liveoptagelse. Daniel Tompkins er ubestridt den rigtige vokalist for Tesseract, hvilket han endnu en gang beviser på 'Odyssey'. Materiale fra 'Altered State' behandles og synges, som var det Tompkins' eget, hvilket naturligt nok har medføret flere ændringer i live-fremførelsen sammenlignet med originalen. Førnævnte 'Singularity' og de tre 'Of Matter'-numre ('Proxy', 'Retrospect' og 'Resist') eksemplificerer på bedste vis den adaptation. Mens der musikalsk skabes et univers, der indhyller lytteren og danner retning og ramme, er vokalen det personlige element, der medfører, at man ikke bare lytter til pladen, men føler man er til stede under koncerten.
Der skal ikke herske nogen tvivl om, at 'Odyssey' er et absolut must, hvis man er til Tesseract, eller generelt bare finder fornøjelse i den djentede og atmosfæriske progmetal. Man kunne frygte, at udgivelsen “bare” havde til hensigt at holde omtale af bandet og cashflow på et fornuftigt niveau, mens briterne færdiggør deres tredje album, men 'Odyssey' er simpelthen så stærk en liveudgivelse, at det er fuldstændig irrelevant, om det er sandheden eller ej. Til gengæld kan man altid sætte spørgsmålstegn ved sætlisten. Der hersker ingen tvivl om, at bandets koncertmæssige setup ikke har tilladt fremførelse af andre end de specifikke 11 numre. Deri ligger også udgivelsens største svaghed – alsidigheden. Mere vil have mere, og Tesseract har meget mere at byde på end de udvalgte skæringer. En meget lille svaghed i et hav af positive elementer.