Return to Ravenhead
Orden Ogan vender tilbage til udgangspunktet og den helt igennem genkendelige tyske powermetal.
2. The Order of Fear
3. Moon Fire
4. Conquest
5. Blind Man
6. Prince of Sorrow
7. Dread Lord
8. My Worst Enemy
9. Anthem to the Darkside
10. The Journey Thus Far
11. The Long Darkness
Efter at have været i gunslinger-universet på albummet ’Gunmen’ fra 2017 og i det ydre rum på ’Final Days’ i 2021 er Orden Ogan returneret til den krigeriske tid, til et ikke tidsplaceret sted af middelalder-karakter. Konger myrdes, nye regimer opstår og der sejres, dræbes og tabes. Der er fjender og ikke mange venner. Det hele er gennemført til at lægge scene til en helt korrekt power metal-fortælling. Og Orden Ogan er i den grad stadig garant for tysk powermetal.
Albummet starter bombastisk ud med sangen ’Kings of the Underworld’. Ingen grund til intro. Det er lige på og hårdt i en hæsblæsende power metal-sag. Ambitiøst, pompøst og glamourøst.
Anden sang fortsætter i præcis samme rille. Titelsangen har godt nok en kort intro, men så er vi ellers videre i en sang, der kun har skruet en anelse ned for tempoet i åbneren.
Vi ved, at vi nu er tilbage hos Orden Ogans tidlige univers med sangens reference til ’Ravenhead’, som også var titlen på bandets fjerde album fra 2015.
En smule folkemusik tilbage
På de næste to sange dukker der en smule op af de folkede inspirationer, som Orden Ogan også har.
I sangen ’Moon Fire’ begrænser det sig til lidt strengeleg i indledningen til en ganske fin sang, hvor bandstifter og eneste efterhånden oprindelige medlem, sanger Sebastian "Seeb" Levermann, sjovt nok igen lyder en anelse som Jon Bon Jovi.
På sangen ’Conquest’ er der skruet en smule op for folkemusikken. Det klæder Orden Ogan. Det måtte godt få en tak op for at gøre bandet lidt mere unik inden for power metallen.
Lidt for ensfomigt
Herefter går det slag på slag. Det hele er godt, men man bliver også en anelse forpustet over det vedvarende tempo. Det bliver en smule ensformigt. Der er speed på, og det er de melodiøse omkvæd og de store kor, som vil gøre sig godt live – men ensformigheden og den komprimerede produktion lukker lidt ned for indtagelsen.
Men selvfølgelig dukker der en ballade op i form af ’My Worst Enemy’. Sjovt nok ender videoudgivelsen med, at bandets maskot og evigt tilbagevendende alter ego-figur Alister Vale dukker op med et statement. På albummet er der skubbet en sang ind mellem de to sekvenser.
Solid finale
’The Order Of Fear’ afsluttes med en stor finale med sangen ’The Long Darkness’ på hele 8 minutter og 21 sekunder. Her bliver der skruet lidt ned for tempoet, og der bliver tid til at gentage riffs og passager, hvilket klæder bandet. En solid afslutning på et godt album, der desværre ikke helt kommer i mål til den store medalje. Men ’The Order Of Fear’ er bedre end forgængeren ’Final Days', og da Devilution ikke opererer med halve karakterer, så lad glæden for et solidt power metal-udspil sejre.
Orden Ogans musik skriger på live-fremførsel. Desværre kommer Ordan Ogan ikke ofte i nærheden af Danmark, men bandet kan opleves på gammelt dansk hertugdømme på Dannewerk Open Air i Sydslesvig senere på måneden.