Periphery v. 2.
Populær
'False Idols' er spækket med gode ideer, men mange af dem drukner i forsimplet og uinteressant sangskrivning.
Fracture
Doublespeak
Overthrow
Wistleblower
Echo Chamber
Pool Spray
Graymail
Manchiee
Citadel
Follow Me
Tyrant
Livestream
Amerikanske Veil of Maya har siden albumdebuten, ’All Things Set Aside’ (2006), bevæget sig længere og længere væk fra den deathcore-orienterede lyd, der var udgangspunktet. I 2014 skiftede bandet endnu en gang forsanger, hvorved deathcoren for alvor blev udfaset. Med Lukas Magyar fik kvartetten en stærk vokalist, der især gav den rene vokal en langt større plads i Veil of Mayas musikalske univers.
’Matriarch’ (2015) var det første album, hvor publikum fik mulighed for at høre denne udvikling. Selvom bandet langsomt har udviklet sig mod en metalcore-orienteret lyd, var den øgede brug af ren vokal det endelige søm i deathcore-kisten. Den udvikling forsættes på ’False Idol’, hvor den rene vokal endda har fået endnu mere plads. Det klæder bandet. Magyar er en mere end habil forsanger, og kombinationen med growls giver bandet større variation.
På mange områder minder Magyars vokal om Spencer Sotelos (Periphery). Både i brugen af falset, de rå, små-skingre fraseringer og den tunge growlen. Hvad angår growlen, overgår Magyar endda Sotelo. Desværre stopper associationerne til Periphery ikke ved vokalen. Generelt har Veil of Mayas lyd udviklet sig mod en djentet, progressiv metalcore-lyd, ikke langt fra den, som efterhånden er blevet netop Peripherys varemærke. Et godt eksempel er ’Doublespeak’. Hvis det ikke var for Sotelos let genkendelige nasale fraseringer, kunne man nemt forveksle de to bands med hinanden. Især omkvædet er som taget fra en Periphery-plade.
Inspiration er ikke et problem i sig selv, og Veil of Maya er alt andet lige ikke Periphery. Men bandet når ikke på noget tidspunkt Peripherys vanligt høje niveau. Dermed ikke sagt, at ’False Idol’ er et dårligt album. Det er bare middelmådigt med enkelte meget vellykkede numre. Åbningsnummeret ’Fracture’ er et af pladens bedste. Her genskabes den vanvidslyd, der tit har kendetegnet Veil Of Maya. Tempoet er højt og ideerne gode, og nummeret er forbandet tungt og hårdt. Ironisk nok er der stort set intet ren vokal på nummeret.
’Pool Spray’ og ’Follow Me’ er ligeledes bygget op om insisterende riffs og vellykket sangskrivning. I det hele taget har Veil of Maya mange gode ideer, men det halter desværre, når det kommer til udførelsen. Sangskrivningen er middelmådig, og de har svært ved at skabe en rød tråd. Det bliver for fragmenteret, med enkelte højdepunkter.
Veil of Maya formår kun momentvis at skrive et fuldendt og gennemført nummer. Oftest strander de gode ideer i småkedelig udførelse, og det er ærgerligt. Primært fordi kvartetten besidder evnerne, der skal til for at skrive en gennemført plade. Selvom bandets 6. udgivelse ikke er en gennemført succes, indeholder den flere interessante numre og holder et generelt pænt bundniveau, der giver håb for fremtiden.