Velskrevet, velsvingede og velspillet
Populær
Arch Enemy holder tempoet i produktionen og skaffer sig i hvert fald én ny fan med deres nyeste album.
2. Yesterday Is Dead And Gone
3. Bloodstained Cross
4. Under Black Flags We March
5. No Gods, No Masters
6. City Of The Dead
7. Through The Eyes Of A Raven
8. Cruelty Without Beauty
9. We Are A Godless Entity (Instrumental)
10. Cult Of Chaos
11. Thorns In My Flesh
12. Turn To Dust (Instrumental)
13. Vengeance Is Mine
14. Secrets
Otte studiealbums er det blevet til for svensk-tyske Arch Enemy i løbet af en 15 års levetid, men alligevel er dette undertegnedes (overtegnede?) første møde med "Det-der-band-med hende-den-lækre-growler". Og sikke en fin udgivelse at rende ind i, når man nu holder af feinschmecker-guitardelikatesser.
Angela Gossow er selvfølgelig en ganske fin growler, uden hverken at høre til de bedste eller værste, men de melodiske dybhavsbrøl som Köln-skønheden dyrker i omkvædene er af stor klasse, så længe det ikke bliver rigtigt pompøst, men bare fængende – og heldigvis får det ørehængende overtaget og udmanøvrerer de fåtallige powermetaltendenser.
Guitarer i centrum
Men nok om vokal – guitarer er hvad der skal til, og Amott-brødrene, der styrer rytme og leads med hård hånd, er balancens mestre, når det gælder disciplinen at servere lige dele vrede riffs i halsbrækkende tempo, og så alligevel blære sig på klassisk heltemaner ud i det storslåede, det symfoniske, det harmoniske og skingre skrigende Slayer-lydende, når soloer flænses.
Ligesom i området "alment lir", er der også generelt stor variation at finde for hele albummet – 'Cult of Chaos' leger med dødsmetal, 'No Gods, No Masters' bringer minder om Volbeat og 'Yesterday Is Dead and Gone' er gashåndtaget i bund, melodien på hjul og et gyngende drive i thrash-stil. Sådan kunne man blive ved, men det skal man ikke – man skal bare finde rosen frem, og sige et par fine ord mere om en lækker udgivelse. Det kunne være: "Velskrevet, velsvingede og velspillet!"