Mens der stadig er godt gang i Amorphis-butikken, så har de tre strengespillere i bandet over de senere år alle fundet tid til et soloalbum. Her anmelder vi bassistens værk.

Livløs kom med masser af energi og selvsikkerhed, med groovet som sælgende faktor for det bangerhungrende Metal Fest-publikum!

Både bands og publikum var veloplagte fredag aften, da Mercenary fejrede udgivelsen af deres nye plade på hjemmebanen i Aalborg.

Med stor lyd, lækre melodier og guitar samt en næse for god sangskrivning beviser Mercenary, at deres plade har været værd at vente på.

Med 'Time to Obey' har Lightchapter begået en vellydende debutplade, der viser hvordan moderne melodisk dødsmetal kan lyde.

Det var ikke regnen, der gjorde Arch Enemys koncert på Jailbreak en tam affære, men derimod et band og en forsanger, der mentalt ikke var tilstede.

Bogen om Amorphis fra 2015 er endelig ude på engelsk, og fortæller om et band, der har holdt sammen og bibevaret succesen over det lange stræk trods dårlige kontrakter, frontmandsudskiftninger og godt med druk.

Majesties er svensk melodisk dødsmetal skrevet i en stil som før genrens gennembrud og udført af dygtige amerikanere mere end 30 år senere.

Oldschool-begrebet under fortolkning. Hypocrisy gravede dybt når de gad, spillede hits når de skulle og demonstrerede deres fulde bredde – kan man ønske sig mere?

Med 47 minutters brandvarmt og brændbart materiale har bandet fået en livgivende dosis ilt, så navnet In Flames endelig er hot igen.

In Flames og At the Gates var i sprudlende form, da de populære svenskere nedlagde et pakket og udsolgt Vega lørdag aften.

Vores anmelder er (stadig) ikke til melodød, men er alligevel ved at blive lidt varm på Withering Surface efter adskillige optrædender. Men ok, vi er også i Næstved og der er også meget ild.

Hæren var stor og hedensk, og den kom vidt omkring

Dele af den vigtige DNA bag In Flames og Dark Tranquillity er smeltet sammen på The Halo Effect, og det kommer der ganske hæderlig melodødsmetal ud af. 

Med klassiske skråle-med-omkvæd og præfabrikerede fist pumps byder Arch Enemy på 45 minutters poleret single-parade.

Et velspillende Withering Surface sendte bud efter nostalgien, men pegede også frem mod den næste generation, da bandet skulle fyre den af på den største scene siden gendannelsen.

In Flames gav en hemmelig og uforglemmelig koncert i København og leverede et festfyrværkeri af solide numre fra næsten hele karrierens udgivelser.

SepticFlesh gør det, de er gode til på ‘Modern Primitive’. Pompøs, velkomponeret og vellydende dødsmetal, der lyder ligesom de forrige fire plader.

Den længe ventede opfølger fra The Vision Ablaze er her endelig, og der er skruet op for både det melodiske og et strejf af Meshuggah!

Eucharist, ét af melodødens uforløste potentialer, er tilbage med et brag af et album, der næsten 30 år efter genrens pionéralbums er alt, man ikke anede, man ønskede og endda behændigt klichéforladt.