Årsliste 2015 – Daniel Pilgaard

For Pilgaard var pladerne med Tribulation og Halshug uden tvivl årets bedste. Mayhem sørgede for årets koncert med et historisk show i Sverige. Højdepunktet på dansk grund var Body Count på Copenhell.

Årets danske album:

1. Halshug: ’Blodets bånd’ – Otte numre fordelt på kun 18 minutter er nok til at overbevise om, at københavner-trioen har lavet årets mest væsentlige udgivelse. Der er en forfriskende force over deres skæve og rå hardcore. Havde teksterne på dansk – samt navnet – ikke afsløret deres ophav, ville jeg aldrig have gættet deres oprindelse. Halshug har lyden af et større udenlandsk format, der forståeligt netop også har givet dem international opmærksomhed og en kontrakt med det velrenommerede Southern Lord. Spændende at se, om de holder niveauet på næste udgivelse, som Halshug indspiller i januar hos Lasse Ballade, der for tiden er Danmarks mest spændende producer. 

Resten af top 5 listen er hip som hap. Der var gode debutplader fra Bersærk, Grusom og Myrkur, og så var ’Gehenna’ et værdigt sidste kapitel for By the Patient. Reverie og Undergang holdt den brutale fane højt, mens Hatespheres ’New Hell’ er lyden af et band, der hænger fast i en uvedkommende rille.

Årets internationale album:

1. Tribulation: ’The Children of Night’ – Der er bid i svenskernes sexede vampyrrock. Balancen mellem klassisk, melodiøs heavy metal og melankolsk tungsind a la Triptykon samt den stemningsfulde horrorvokal får hele pladen til at summe af en helt særlig stemning, som ingen andre udgivelser kommer i nærheden af i år.

2. Venom: ’From the Very Depths’ – Den polerede plastiklyd er langt fra den, man forbinder med Venoms berømte pionerværker. Men den klæder faktisk Cronos’ sangskrivning anno 2015. Venom står bag årets mest hårdtslående heavy metal, hvor nummer efter nummer kommer som en knyttet næve i fjæset. På den gode måde.

3. Marduk: ’Frontschwein’ – Der har været svipsere imellem de plader, Marduk har udsendt igennem 25 år. Deres 13. her er ikke en af dem. ’Frontschwein’ er et massivt monster, der byder på en række af de mest mørke og fandenivoldske black metal-numre, der er skrevet i mange år. Lyt blot til ’The Blond Beast’ og ’Wartheland’!

4. Paradise Lost: ’The Plague Within’ – Den fremragende forgænger ’Tragic Idol’ gik briternes melankolske periode i bedene. Her går de længere tilbage og omfavner karrierens første år som dødsmetal-band og beholder sansen for melankolien. Det er fremragende udført. Åbneren ’No Hope in Sight’ er blandt deres bedste nogensinde – det siger ikke så lidt.

5. Mgła: ’Exercises in Futility’ – Polsk black metal er mere end bare Behemoth. Mgła har med denne her ikke lavet karrierens bedste udgivelse, men musikken har alligevel en så høj standard, at ’Exercises in Futility’ er blandt 2015s mest djævelske udgivelser.

Årets koncerter:

1. Mayhem: Black Christmas Festival, 18-12-2015 – Hele ’De Mysteriis Dom Sathanas’ spillet live for første gang. Enestående og magisk koncert med et berygtet band, der sjældent er set mere koncentreret på en scene. Black metal-genrens hovedværk blev æret med en værdighed på fuld styrke. 

2. Judas Priest: Sweden Rock Festival, 06-06-2015 – Det bliver ikke mere heavy metal, end når Judas Priest er i topform. Rob Halford levede i den grad op til sin status som metalgud. Hans nærvær og vokal var uden sidestykke denne aften i det svenske.

3. Extreme: Sweden Rock Festival, 06-06-2015 – Jeg var kæmpe fan af ’Pornograffitti’, da den udkom i 1990. Derfra gik det ned ad bakke, og gruppen gik hver til sit. I to årtier havde jeg ikke tænkt på Extreme, og pludselig var de på plakaten i Sverige. De største oplevelser har det med at være dem, man ikke ser frem til. Det her var en af dem. Extreme tog røven på alle og leverede årets mest festlige koncert, der hyldede 25 år med ’Pornograffitti’.

4. Body Count: Copenhell, 18-06-2015 – Årets bedste booking i Danmark kom med Body Count, der endelig returnerede efter 20 år. 90 minutter i selskab med Ice-T, Ernie C og crew var lige præcis den motherfucker-forestilling, som det skulle være. Vi manglede blot ’Strippers – I Want My Dick Sucked’ på sætlisten.

5. Death Angel: KB 18, 26-07-2015 – ”Crowd was raging in Copenhagen!” skrev Death Angel selv dagen efter koncerten. No shit! Det her var årets mest intense oplevelse med rendyrket tornado-thrash, der rev Kødbyen i stumper og stykker!

Special Mention: Marduk til Hatefest i Wien. Marduk på Sweden Rock. Marduk på Copenhell. 2 x Marduk på Black Christmas Festival.

Årets internationale hit:

Marduk: ’The Blond Beast’ – Morgan Evils riff er lyden af mørket på fremmarch. Mortuus’ helvedesgrowl fuldender invasionen af sindet og sjælen. Det bliver ikke mere oprigtigt. ’The Blond Beast’ er et af de bedste black metal-numre i årevis.



Årets danske hit:

Halshug: ’Blodets bånd’ – Vælg selv. Alle numrene er fandenivoldsk udført.



Årets genfundne klassiker:

Dissection: ’Storm of the Light’s Bane’ – Den er på ingen måde genfundet. Men blev fundet frem og hyldet 17. november med en metaldiktator for at markere mesterværket, der udkom for 20 år siden.

Hvis året egentlig har budt på en genfunden klassiker, må det blive Aerosmiths ’Toys in the Attic’. Aerosmith havde virkelig sans for at skrive svedige rocksange i 70’erne. Desværre sniffede de den hurtigt væk og har skrevet ligegyldig musik i tre årtier. 

Årets DVD:

Slayer: ’Wacken Open Air 2014’ – Bonusdisken, der kommer med i en af de mange versioner af ’Repentless’, genopfrisker hukommelsen med fuld pondus. Slayers koncert på den tyske festival var ét langt triumftog. 

Årets opsamling/bokssæt:

Judas Priest: ’The Complete Album Collection’ – Faldt over denne boks, der er fra 2012, i Fona på Strøget til 300 kroner for 17 cd’er med Præsten. Musikken var ikke just ukendt, men et glimrende påskud for at trave den ene geniale plade efter den anden igennem på anlægget. Samt de glimrende og mindre lovpriste album, der var gledet ud af hukommelsen.

Mayhem: ’Live in Leipzig’ – Koncerten fra den tyske by i 1990 med Dead på vokal er blandt de mest legendariske black metal-koncerter i historien. I anledningen af de 25 år for showet i november blev optagelsen genudgivet på et dobbeltalbum, hvor koncerten, de gav i Zeitz to dage før showet i Leipzig, følger med. Dertil glimrende liner notes om koncerterne skrevet af Hellhammer og Necrobutcher. Udgivelsen er et must i samlingen.

Overkill: ’HistoriKill’ – 11 plader fra diskografien plus diverse bonusmateriale med et af de sejeste speed metal-bands, der findes. Absolut pengene værd!
 
Årets internationale navn:

Cattle Decapitation: Det gav sig selv, at genistregen ’The Monolith of Inhumanity’ ikke kunne overgås. 'The Anthropocene Extinction' har ikke fundet vej på min årsliste, men det har den på mange andres – både her på redaktionen og hos klodens toneangivende metalmedier. Det er glædeligt, at Cattle Decapitation endelig får den anerkendelse, det ekstreme metalband har fortjent. De var i topform, sidst de gæstede Danmark på Royal Mest Fest i 2013. Gensynet på Roskilde Festival til sommer kan kun blive for godt.

Årets danske navn:

Halshug: Ingen tvivl. Forklaringen er givet øverst i Top 5-listen over årets danske udgivelser.

Årets nye internationale navn:

Tribulation: Godt nok er ’The Children of the Night’ deres tredje plade, men det internationale gennembrud er først fulgt med her. Tribulation bliver større endnu. Ingen tvivl om det, når folket også får øjnene op for, hvor fantastisk et liveband de er.

Årets nye danske navn:

Halshug: Hvem ellers?

Årets comeback:

Faith No More: Det går sjældent godt, når bands vender tilbage efter så lang tids opløsning. ’Sol Invictus’ var et værdigt comeback, og det var koncerten på Tinderbox også. Det samme kan siges om Backyard Babies, der genstartede gruppen med årets glimrende koncert på Sweden Rock Festival. Comeback-pladen ’Four By Four’ var også ganske udmærket, dog uden at være helt det store rockknald, man kunne have håbet på.

Årets optur:

Body Count på Copenhell. At få lov til at være medvært på Sort Søndags Iron Maiden Special. At det lykkedes mig at fylde 34 år. Nyheden om, at Phil Collins vender tilbage i 2016.

Årets største skuffelse:

At Lemmy ikke viste sig at være udødelig. Læs endelig Jens Jam Rasmussens glimrende mindeord.

Største ønske for 2016:

At Lemmy genopstår. At gendannelsen af Guns N’ Roses ikke bliver en total fuser.

Det glæder jeg mig mest til i 2016:

En sidste omgang med Black Sabbath på Copenhell bliver både stort, særligt og sørgeligt. At The Hellacopters genopstår for en enkelt stund i den originale besætning på Sweden Rock Festival.