Nyt Fra Vestfronten: High Spirits
Manden med Weekendvestens artikelserie Nyt Fra Vestfronten, der fortæller om jagten på nyere bands, som kan bære den klassiske heavy-fakkel videre, er i denne uge nået til koncertaktuelle High Spirits
High Spirits fra Chicago har eksisteret helt siden 2009, og har også udgivet fire fuldlængde-albums med meget melodiøs, hardrocket heavy, der både virker poleret og alligevel ret så metal.
Er det et band, der ser sejt eller farligt ud, og kan de måske køre knallert?
Man bør aldrig gå efter enkeltpersoner eller hænge nogen ud for deres udseende. Men nu drejer det her sig om et rockband, og man kunne måske godt beskylde et af medlemmer for ikke at leve helt op til forventninger om ekstra sejhed fra en, der spiller djævlerock eller en afart af dette. Hvis bare denne lige pillede lidt ved nogle detaljer og tilføjede en anelse nitter, et overskæg, en tatovering, heavy-garn, en cigar, spejlsolbriller, et sværd – og læder og denim og den slags, der holder os sammen. Men nej, nogen skal åbenbart altid skille sig ud for det negative!!!
Men har de et navn, der lyder sejt, når du fortæller om det til dine venner?
Lyder det overhovedet som et heavy-band? Nej, ikke rigtigt. Ånder kan noget, hvis man tænker på spøgelser, og høj er godt, hvis det er højhastighedstog, men man skal fange folk på en virkelig god dag, hvis de skal opfatte High Spirits som noget rigtigt sejt.
Har de et navn, der ser godt ud, når du skal skrive det bagerst på dit kladdehæfte?
Hvis bare High Spirits havde kunne bestemme sig. Der er noget dejligt forstads-rocker-tatovering-på-lænden over den gamle skrifttype, men High Spirits' senere valg af strømlinet skrift er ikke glitrende og glimtende nok til i det mindste at imponere, som var de et AOR-band. Det ender i stedet sådan midt i mellem ingenting.
Hvad kan jeg sætte på min battlevest, og hvad kan jeg have under den?
High Spirits udbyder helt traditionelle t-shirts med begge deres valgte skrifttyper, og ingen vil løfte et øjenbryn særligt højt på grund af dem. De har desværre heller ikke patches i sortimentet, og det er altid skuffende.
Alt kunne dog tilgives, hvis amerikanerne fik genoptryk den flotte modebuks, som de tidligere har solgt. Man skal helt tilbage til 90'ernes Raiders- og Redskins-sportsrør for at finde lignende sejhed til benene.
Hvis du nu kun vil høre et enkelt nummer, så skal du starte her:
2016-udgivelsen 'Motivator' er så klart at foretrække, fordi High Spirits her har både de bedste melodier og den største kraft. Her de træfsikre ‘This is the Night’ og ‘Flying High’, fordi man bør give dem hele to chancer.
Og hvis du nu bliver fanget, så går du i gang med hele diskografien i denne rækkefølge:
Efter ‘Flying High’ fortsætter man dybere ind i 'Motivator', og efter den videre i 'Another Night' fra 2011
&list=PLw-3P-l5_h52sPJfZ7F06dogvO0cLAGEM
Du skal lytte til dette band, når du er træt af dinosaurerne i:
Melodierne og harmonierne får en til at tænke UFO, Scorpions og Saxon og den slags tidlig og stærk heavy rock.