Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Uge 9: Ugens udgivelser

Updated
153267837_1119892365121270_3546306227918628621_n

Den første omgang forår står for døren. Om den bringer nye mutationer eller genåbninger med sig, må tiden vise. Dog vides det, at verden trods alt går videre.

Kunstner
Fotograf
Jacob Dinesen
Forfatter

Ugen har perlerække af aflyste koncerter, man kan sidde og drømme om, men mens man drømmer, kan man give sig i kast med en bred vifte af udgivelser. Det står sløjt til med antallet af danske udgivelser, der i denne uge kun svinger sig op på to. Til gengæld er den ene Baest, der slipper album nummer tre: ’Necro Sapiens’. Bryder man sig ikke om dødsmetal designet til at trække tænder ud, kan man spænde sig for Skammens Vogn og med dansksproget rock gå foråret i møde med ’ Kunst og Rock’.



Fra det store, orangefarvede udland kan vi se frem til en absolut blandet landhandel. Synes du, det der forår er noget pladder, og trives du bedst inden døre, hvorfra du forbander dine artsfæller langt længere væk end de anbefalede to meter, så byder ugen på uvenlig black metal fra Gorr, en kollaboration mellem Taake og Helheim, nyt fra Mork, og Reaper smider deres crusty dødsblack på gaden.



Kan du lide syrede melodier, tunge riffs og tung røg, kunne enten King Bong eller Acid Mammoth måske få dig til at glemme alt om, at marts endnu engang er blevet aflyst. Så pak din pibe ud, klap din mammut, og prøv noget nyt.



Prog er blevet så moderne, og om du er til rock eller metal, er næsten ligegyldigt, så længe der bliver nørdet. Er du til det ene, spiller norske Suburban Savages en respektabel omgang p-rock. Foretrækker du lidt mere røv i fløjlsbuksen, kan Sullen måske opfylde et latent behov for polyrytmik og growls hos dig, der savner Mars Volta.



Det er en halvdoven uge for fans af dødsmetal, men Stormtide, Nightfall, The Harvest Trail og Sporae Autem Yuggoth gør alle hver sit for at tilfredsstille det symfonisk tilbøjelige publikum side om side med dem, der bedst ka’ li’ den med doom.



For at det hele ikke skal gå op i dødsrallen og sikkerhedsafstand, kan man geare ned med enten Demon Hunter, som genudgiver tidligere sange i akustiske variatoner, eller Wÿntër Ärvń som spiller det stik modsatte af, hvad vi plejer at anmelde her på sitet, men som ikke desto mindre kan anbefales.



Mandag d. 1. marts
Gorr: Kvit Som Snøen, Kald I Blikket (black metal)
Wÿntër Ärvń: Abysses (neo folk)
Stormtide: A Throne of Hollow Fire (death metal)

Onsdag d. 3. marts
Taake/Helheim:
Henholdsvis (split) (black metal)

Torsdag d. 5. marts
:Nodfyr::
Eigenheid (heavy metal)
Acid Mammoth: Caravan (doom metal)
Demon Hunter: Songs Of Death And Resurrection (heavy metal)
King Bong: OGOPOGO (psykedelisk rock)
Mork: Katedral (black metal)
Nadsvest/Necrobode: Ustoličenje smrti/O triunfo da morte (split) (black metal)
Nightfall: At Night We Prey (symfonisk death metal)
Reaper: The Atonality Of Flesh (black metal/punk)
Spam Javelin: The Three Chords Of The Apocalypse (punk)
Sporae Autem Yuggoth: The Plague Of The Aeons (death/doom metal)
Suburban Savages: Demagogue Days (progressiv rock)
Sullen: Nodus Tollens – Act 1: Oblivion (progressiv metal)
The Harvest Trail: Instinct (melodisk death metal)
The Noctambulant: Hellrazor (black metal)
Witherfall: Curse Of Autumn (progressiv/power metal)
Wolvennest: Temple (psykedelisk rock/black metal)
Zaratus: In The Days Of Whore (black metal)
Pandemmy: Subversive Need (death metal)