AMF'15: Herod
PopulærHerod fra Schweiz er signet på danske Mighty Music. I næste uge er de aktuelle på Aalborg Metal Festival.
Hvad kan vi vente os af jeres koncert?
Når du spiller sammen med så store bands, er du nødt til at spille, som om det var din sidste koncert nogensinde.
Hvad kommer til at kendetegne jeres sætliste?
Vi spiller kun 20 minutter, og vi har forberedt to forskellige sætlister. Vi ved endnu ikke, hvilken en vi vælger. Begge vil dog være det bedste, Herod kan præstere. Mørkt og intenst
Hvad er det værste, der kan ske under jeres koncert?
David (Glassey, forsanger, red.) har allerede en gang brækket en arm under en koncert, så det værste ville vel være, hvis han brækkede to under samme koncert?
Hvad skal fansene især lytte til, hvis de vil være klar til jeres koncert?
Jeg mener, at Herod er en blanding mellem progressiv metal og sludge. Vi har elementer til fælles med Meshuggah, især det polyrytmiske, mens vi har den mørke atmosfære til fælles med bands som Breach og Neurosis.
Skal du selv se nogle koncerter på festivalen?
Vi er alle Sepulturafans, så dem håber vi at se!
Hvordan oplever du forskellen på små, indendørs festivaler og så de store udendørs sommerfestivaler?
Indtil videre har vi kun spillet på små scener, så vi er glade for at spille på en lidt større.
Hvad forventer I jer af festivalen?
Nu hvor vi er signet på et dansk label, Mighty Music, er vi meget glade for at spille i Danmark. Vi håber endda på at få et par nye fans. Kom til tiden. Vi spiller tidligt!