Produktivt had
Justin Hate fortæller om et travlt efterår, der skulle kaste et debut-fuldlængdeudspil af sig i 2013.
Svendsen her fra redaktionen benyttede alle 5 bokse i karaktergivningen, da han anmeldte ep’en ’Wandering Deathbird’ fra Justin Hate, så det var derfor kun naturligt – lidt forsinket – at følge de fine ord op med et interview. Interviewet er foregået pr. mail, men alle medlemmer i bandet kommer med hver sit syn på sagerne i dette interview.
For god ordens skyld, må vi hellere præsentere persongalleriet i de kommende minutters læsning:
Dalle Hate Oldman - Guitar
Ulrik (BuckShot-Ulle) - Bas/vokal
Mads (Don Matze) - Guitar
Kim Rock - Vokal
Gus - Drums
Hvis man ”googler” jeres bandnavn, så finder man blandt andet en række negativt ladede sider om Justin Bieber. Men det er jo næppe ham, I har haft i tankerne, så hvad er historien bag navnet?
Kim: Lad os bare slå det fast engang for alle. Vi er fuldstændig ligeglade med Justin Bieber eller nogle andre ved navn Justin, så navnet har absolut ikke nogen relation til en lille pubes-knægt fra staterne.
Da jeg ville starte det her band, var min tanke, at vi skulle hedde ”Just In Hate”, men når man siger det, lyder det nærmere som Justin Hate, så det endte op med at blive en ordlyd. Det er nemt at huske, men skide svært at søge på i fx Google eller Youtube.
Mads: Det er ret belastende, at søgning på navnet ender i babyface-Bieber, jeg har også forsøgt at opildne til mytteri, men har, måtte sande, at så'n er det …
Ulrik: Det er møgirriterende, at der er en anden der hedder Justin!
Kim har man set i mange andre bands og projekter gennem tiden som fx The Full Nelson. Har flere i bandet også været aktive i andre sammenhænge, og har nogle af Justin Hates medlemmer spillet sammen før i andre sammenhænge?
Kim: Mads og jeg har kendt hinanden i omkring 14 år og har spillet sammen i flere omgange. Han er en skidegod sangskriver, men noget af en diva. Han vil helst ha’ vi bærer ham i guldstol og omtaler ham i royalt flertal … Anyway, i de glade 90’ere startede vi Litany, som var en 90’er-version af Justin Hate. Vi røg med på en støtteplade for Ungeren 69 og en K- Town-compilation. Senere hev Mørkets Fyrste mig ind i et blackmetal band, Eerie Darkness, som ikke blev til det helt store udover en demo.
Mads: Ulle, Gus og Dalle har jeg ikke spillet med før, men Kim og jeg har som sagt spillet sammen i mange år, ”back then” sang han i et dødsband, mens bandet jeg spillede i, var mere ovre i, hvad der dengang blev kaldt newschool hardcore. Hans band øvede i lokalet ved siden af vores, og oftest på samme tid, så det endte med, at begge bands blev opløst, og et nyt kom frem med os to og en enkelt fra begge bands. Det blev så starten på et langt ægteskab via forskellige bands. Han har været utro nogle gange, men vi har lagt det bag os.
Ulrik: Jeg har ikke spillet sammen med nogle af de andre i Justin Hate før, men jeg har været til en masse fester med Kim gennem årene. Jeg har før spillet grindbandet Revolting Phimosis og været med til at starte Corpus Mortale, der vist har 20 års jubilæum i år eller næste år. Ellers har jeg spillet en masse andet end metal også.
Gus: Min historie som musiker går også mange år tilbage. Faktisk har jeg ”3 Decades Of Aggression”, men det har altid været trommer og altid metal. Spillede først i en del år med barndomsvenner fra Vestegnen. Det var fra midt 80'erne til ca. ’92 - først thrash og senere dødsmetal. I 99' startede jeg sammen med nogle andre gutter bandet A Soft Blow To The Temple. Udgangspunktet var egentlig nu-metal, men det blev mere eksperimenterende som Tool og Neurosis. Bandet eksisterer ikke længere. Så mødte jeg Mads nogle år efter, da vi blev arbejdskolleger, og efter lidt snakken var jeg frisk på at møde de andre og starte op igen. Det har jeg så ikke fortrudt.
Dalle: Heller ikke jeg har spillet med nogen af drengene her før, men musik har altid været en stor del af mit liv. I '97 startede min ”karriere” med bandet Blow, som nok var en værre stilforvirring når man ser tilbage på det. Jeg gik så videre til det eksperimenterende Dok Fishin´ fra 2000, hardcorebandet Bloodline 6000 fra 2005, som faktisk krydsede veje med The Full Nelson på Stengade. Jeg arbejdede så solo en del år med projektet i Saw You Let Go … og er for nyligt begyndt at komponere musik til spillet ’99 Levels To Hell’.
BANDET ER TILFØJET ET VELTRIMMET SKÆG
Ja, der fik vi jo lige introduceret jeres nye guitarist. Hvordan kan det være I har udvidet? Når man har set jer live er det fx jo ikke fordi, man har savnet energi
Kim: Ja, vi har fået fat i Dalle, der også er at høre i bands som Only The Dead og Aborted Stillborn. Han er en fantastisk guitarist og en cool dude, og så holder han gennemsnitsalderen nede, hvilket vel er grunden til han kom med, haha.
Ulrik: Jeg mener også det er for at holde gennemsnitsalderen nede. Det er fedt at få en dygtig guitarist som Dalle med, det giver plads til at lege lidt mere med guitarerne og få flere af de elementer med live, som vi eksempelvis har på studieindspilningerne. Så er Dalle med til at skabe en god dynamik i bandet. Jeg glæder mig til at spille live med ham, og med resten af Northern Apocalypse Alliancen (mere herom senere i interviewet – red.).
Dalle har også et meget flot og veltrimmet skæg. Det giver meget god balance at have en skaldet guitarist på hver sin side af scenen, som tilmed begge taler jysk.
Gus: Ja, det er jo mig der trækker aldersgennemsnittet op, så skønt at Dalle gør det modsatte. Med de nu 2 guitarister får vi jo en voldsom lyd, og det glæder jeg mig til at opleve live.
Mads: Det er jo en stor beslutning at ta' folk ind i "the circle of trust", men det havde ikke så meget med energi at gøre, to guitarer giver bare mere bund og fylde, plus mulighederne for noget mere dybde, og Dalle er jo en flot fyr og samtidigt, var alle efter første møde med knallerten enige om, at det føltes som et godt match. At han så har nogle disciplinære problemer med at respektere ro og orden i øveren, er noget vi skal arbejde med!
Dalle: Tak drenge, I så søde! Bandet ser også meget bedre ud nu, hvor jeg er kommet med, men vigtigst af alt, så hygger jeg mig sgu også med de gamle hoveder her.
Er der stadig planer om indspilning her i efteråret? Jeg har hørt I tænkte i fuldlængde – hvor langt er I i den proces?
Ulrik: Vi taler lige øjeblikket med Schizophrenic Inc. om at udgive to fuldfede fuldlængdeplader på deres selskab samt en genudgivelse af vores ep ’Wandering Deathbird’, som allerede kan købes på deres hjemmeside.
Kim: Det er helt korrekt, og det bliver super spændende, at se hvad samarbejdet kan blive til med Schizophrenic. Efter planen udkommer vores første fuldlængde omkring maj næste år.
Mads: Som sagt arbejder vi på en plade, vi har en håndfuld sange i posen og flere på vej, det bliver optaget som ”lagkage” (lag-på-lag-indspilning i modsætning til ”live” – red.). Der er til tider rimelig meget blæs på, så det skal være stramt og til at arbejde med, dog med en rimeligt basic indgangsvinkel. Der er som sagt, mere blæs på, mere tempo, flere blast-stykker. Men vi mangler stadig nogle stykker, en sjæler vil endnu engang være at finde, det kan også være resten af numrene bliver 4 klodser og ”back to oldschool”.
Gus: Vi er vel halvvejs med det materiale, og personligt er jeg vild med det, vi har lavet so far. Det er meget aggressivt, og det groovy og melodiske fra Wandering ep'en er indtil videre trængt lidt i baggrunden til fordel for mere bulder, brag og blast.
VINYL ER NÆRMEST HJERTET
I har også talt om, at albummet så måske kun skal udgives på vinyl? Hvordan kan det være, og vil det i øvrigt være med et pladeselskab i baghånden?
Ulrik: Når aftalen med Schizophrenic er aktuel, er vi enige om, at en af udgivelserne bl.a. også kommer på vinyl. Schizophrenic er et hardcore-selskab, som også deler vores mening om, at udgivelser på vinyl er fede.
Kim: Jeg køber kun vinyl selv, så det er nok en ting, som jeg især brænder for. Jeg syntes også vores musik ville passe bedst på vinyl, og det er ikke så’n et hipstertrip jeg har fået, sådan har det stort set altid været, og det er noget, der altid har været en naturlig del af genren.
Mads: Men en fremtidig skive vil ikke kun blive trykt på sort plastik, men det ku' da være fedt også at lave en vinyl. Selvom jeg ikke personligt er vinyl-freak, kan jeg godt se det fede i samler-kulturen.
Jeres ep udkom jo på cd, og I har også noget så almindeligt som en Facebook-profil. Hvor står I egentlig forhold til oldschool- og DIY-værdier i forhold til mere moderne som den uddøende cd, downloads og sociale medier?
Kim: Vi kan godt lide at gøre tingene på vores måde, i vores tempo, og ha’ kontrol. Om det så er ud fra et oldschool, true eller DIY-dogme er ikke noget vi går så meget op i.At vi udkom på cd, var et strategisk bevidst valg, da vi gerne ville ha’ et produkt vi kunne dele ud til folk, og det er nu engang nemmere og billigere, at dele cd’er ud til et show end vinyler.
Fremover er det da også planen, at vi vil være tilgængelige både som streaming, cd og vinyl. Det er så’n verden ser ud nu, og det kan vi lige så godt gøre brug af. Det samme gælder også brugen af de sociale medier: De er der, så hvorfor ikke bruge dem?
Mads: Enig med Kim, cd er bare det mest handy medie i vores situation. Jeg mener kun, man kan være pure-blood old-school, hvis man har alderen til det, ellers bliver det noget udvandet og påtaget, synes jeg. Når jeg fortæller folk, jeg spiller hardcore, spørger de ”hardcore-hvad?”. Nu er alt hardcore det ene eller andet.
Mht. medier, er der jo ingen vej uden om, at ethvert undergrunds-miljø også skambruger nettet og de muligheder det giver. DIY er jo altid fedt, noget autentisk, som har en særlig værdi. At være TRUE. Hvem skal være dommer? Vi er alle djævlens yngel, "equally fucked-up".
DET ER NUET DER TÆLLER
I et andet interview har Kim udtalt, at det at spille musik for ham er ”på lånt tid”. Hvad lægger I i det?
Gus: Jeg har det sådan, at kan man ikke længere performe det, der kræves i den bandsammenhæng, man er i, så er det på tide at stoppe. Personligt forestiller jeg mig ikke at skulle spille med flere bands, så jeg giver alt hvad jeg har i mig til Justin Hate og håber det bærer en del år endnu.
Kim: Det handler om, at nyde de øjeblikke vi har, med det vi laver. På et tidspunkt er det bare gamle minder. ”Hadet” vil altid være der, det er en del af det at være menneske. At få det til at lyde autentisk, handler mere om at være tro over for det du spiller, uanset alder og andre instanser. Når vi i Justin Hate ikke kan formidle ”Hadet” mere, må man indse at tiden er rindet ud, og den tid vil komme før eller senere. Alting har en ende.
Ulrik: For mig betyder lånt tid, at vi har skabt noget der er godt nu og bliver ved med at blive bedre, men Justin Hate er ikke en ting, der med vold og magt skal holdes liv i. Hvis vi en dag står og føler vi ikke har mere at bidrage med og der ikke er mere energi i projektet, så flyver Justin Hate heller ikke mere. Lige nu er der masser af energi.
Mads: Hvis/når jeg engang mister lysten til musik i denne genre, så må det være sådan, det tjener intet formål at spille uden gnist. At spille er magelighed for mig, så når dagen oprinder, hvor det er mere givende at være andetsteds, så er det sådan det er.
I har jo en håndfuld shows med Barricade og Electric Hellride under banneret Northern Apocalypse meget nært forestående. Jeg har hørt fra Barricade, at udtrykket ”Northern Apocalypse” stammer fra jeres terminologi. Når det ikke lige er tre bands, der trykker den af sammen, hvad betyder ”Northern Apocalypse” så for Justin Hate?
Kim: 'Northern Apocalypse' er en titel, der er taget fra et af vores numre til den kommende fuldlængde. Det er egentlig et simpelt og klassisk nummer, der kort fortalt omhandler det at kæmpe for sin eksistens. Dette kan overføres til mange betydninger, om det er den enkelte persons eksistens, en minoritet eller noget helt tredje, hvilket jeg også syntes passer meget godt til vores lille alliance med Barricade og Electric Hellride.
Som nævnt er de nære planer ”Northern Apocalypse” i efteråret, der også byder på pladeindspilning. Men hvad så? Planer for 2013 allerede?
Dalle: Mer´ musik!!
Mads: Pladen er absolut 2013 og så selvfølgelig nogle shows, men der er stadig meget langt tid til næste sommer.
Kim: Nu tager vi lige de her shows med Barricade og Electric Hellride først. Som vi glæder os rigtig meget til at spille og feste med. Resten må tiden vise. Vi tager én ting ad gangen.
Gus: Ku’ man lige få et Copenhell-show eller noget med, inden man "pensioneres", ville det være fantastisk.
------------------------------------------------------------------
Justin Hate kan som nævnt fanges til Northern Apocalypse-showsene med Barricade og Electric Hellride her:
8. september på KB18, København
14. september på Tapperiet, Køge
13. oktober på Badeanstalten, Slagelse
26. oktober på Rust, København.