Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Top 5 - Indspilning ude eller hjemme

Populær
Updated
Top 5 - Indspilning ude eller hjemme
Top 5 - Indspilning ude eller hjemme
Top 5 - Indspilning ude eller hjemme
Top 5 - Indspilning ude eller hjemme
Top 5 - Indspilning ude eller hjemme

Det kan være dyrt at gå i studiet, men her er 5 grunde til at gøre det alligevel fremfor at indspille i egne faciliteter.

Redaktionens Anders og Casper besøgte med deres eget band Electric Hellride Jacob Bredahl i hans Dead Rat Studio. Har man hørt The Burnings seneste skive eller Bredahls eget The Kandidate, så forstår man sikkert dette valg i jagten på den fede lyd.

Vi havde tidligere forsøgt med indspilning i øvelokalet med en harddisk-recorder og så var nogle venner flinke til at mixe efterfølgende, men det blev en mindre succes (primært fordi optagegrejet var "lort"), hvorfor der mindst er 5 gode grunde til at besøge et rigtigt studie:

1. Fokus og coaching

Når man hyrer en til at holde styr på alt det tekniske, så er der større overskud til bare at spille til det ypperste. Desuden er "fremmede ører" på musikken rigtigt godt til at optimere det materiale, man kommer med. For eksempel fik vi gode råd om at stemme et par sange lidt længere ned, end vi plejede - og det er vi i dag superglade for, at vi gjorde. Tanken havde ikke strejfet os forinden.

2. Udstyr

Alene vokalmikrofonen, som Bredahl valgte vi skulle bruge, kostede mere end alle vores egne mikrofoner til sammen. Pris er ikke altid afgørende, men lyden afslørede, at det her havde været fornuftigt at betale mere for grejet.

3. Sammenhold

De store bands som turnerer meget vil måske gerne have lidt pause fra hinanden, men for et fritidsband, hvor job og familie også skal passes, så opstod der et endnu bedre sammenhold i bandet af at vågne op en række morgener til hinandens prutter, dårlige vitser og sveddunst.

4. Name dropping

Det skader aldrig for et ukendt band at kunne sige, at produceren er den og den, og det og det fede band har optaget lyd samme sted. Det lyder bare bedre end "æhh...det har vi selv gjort hjemme i øveren", når spørgsmålet falder på, hvor lyden er kommet i hus.

5. Økonomi

Det gavner velsagtens den danske økonomi, at man lige smider nogle skejser efter andre folk. At det så ikke altid gavner ens private økonomi er så en anden sag. Men når det er sagt, så er de dygtige danske producere derude, faktisk ikke så dyre, og det er måske også derfor, at man ser så mange bands selv finansiere professionelle demoer, debutalbum, og hvad har vi.


Tag evt. et kig på vores "studie-dagbog" og se, at vi efterhånden er blevet så gamle, at forholdet mellem øl og kaffe mere eller mindre er ved at være 1:1...