Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

W:O:A Metal Battle 2012: Blood Label

Updated
W:O:A Metal Battle 2012: Blood Label

Blood Label er en århusiansk kvintet, der siden oprindelsen i 2008 har turnéret land og rige rundt med deres stærke hybrid af død og thrash, og blandt andet delt scene med nogle af Danmarks største navne indenfor metallen.

Kunstner
Genre
Forfatter

Musikalsk set ligger bandet sig op af navne som Hatesphere, Gojira, The Haunted og Lamb of God. Blood Labels debut EP, 'Existence Expires', er på gaden netop nu gennem Gateway Music.

Hvorfor er Jeres band blevet tilmeldt WOA Metal Battle?


Fordi muligheden for at spille på verdens sejeste metalfestival, simpelthen er for fantastisk til at gå glip af! At komme derned og spille, ville først og fremmest være en fantastisk oplevelse for os som band, men også være et fantastisk udstillingsvindue for os i udlandet.

Hvad håber I at få ud af at være med?

Jamen det helt optimale vil selvfølgelig være at vinde, men ellers er forhåbningerne bare at spille nogle fede shows foran en masse mennesker!

Hvad synes I om at blive bedømt af fagfolk og ikke kun af publikum?

Det er jo altid fedt at få noget konstruktivt kritik af folk, som er eksperter indenfor metalfaget og har arbejdet i det i mange år, men for os handler det altid i første række om at gøre publikummerne glade.

Hvor langt tror I bandet kan gå på Wacken hvis I bliver sendt derned?

Det er svært at sige. Feltet herhjemme ser stærkt ud og konkurrencen bliver formentlig ikke mindre hård dernede, men hvis vi spiller op til vores bedste, har vi vel en fair chance.

Hvad mener I om, at nogle synes man sælger ud ved at deltage i en talentkonkurrence?

For at komme nogen vegne i en talentkonkurrence, skal man have præcis det samme, som man skal i alle andre musikalske sammenhænge- nemlig talent! Så om at man spiller til en talentkonkurrence, en showcase eller et helt almindelig gig, kommer vel på den måde ud på ét. Du kommer ingen vegne nogen af stederne, hvis ikke du har øvet dig hjemmefra.