Morgendagens Stjerner: IKONIK

IKONIK er parat til at erobre Danmark og udland, med en international lyd og lysten til at skabe genre-kaos. 

Danmark har fået en ny komet på stjernehimlen. Soloprojektet IKONIK er parat med første single og video fra den kommende fuldlængdeudgivelse. I den sammenhæng tog vi en snak med den karismatiske hovedrolleindehaver Katrine Wachmann.

Hvem er IKONIK?
IKONIK er i grunden et soloprojekt, men det er skabt sammen med Mirza Radonjica og i tæt samarbejde med ham og Fredrik Møller. Uden dem var det her projekt aldrig blevet født. 

Hvordan startede projektet?
Projektet startede efter jeg for lidt over et års tid siden spillede en lillebitte koncert i Råhuset med mit eget band M.A.S.K., foran små 10-15 mennesker. Vi spillede før et band som tilfældigvis havde en manager, Mirza. Han hørte os spille og bagefter tog han mig til siden og fortalte at de i Prime Collective ledte efter soloartister, og at de var meget imponerede over min stemme. Kort efter tog vi et møde and the rest is history! Og jeg som ellers var ved at gå væk fra rock/metal genren og ville bevæge mig hen mod RnB og pop. Det er sjovt som muligheder tit har det med at dukke op lige på falderebet, når man mindst venter det.

Hvor var din første øver?
Vi har ingen øver. Når sangskrivningen er færdig - som typisk er hos mig selv med hjælp af Mirza - foregår resten i min producer Fredes kælder i et lillebitte studie. Småt er godt!

Hvor var din første koncert?
Jeg har endnu ikke spillet en koncert, men håber at komme i gang så snart jeg har et fedt repertoire klar!

Hvem har fået øje på dig?
Som sagt var det Mirza der tilfældigvis så mig i Råhuset med mit eget band. Helt fantastisk heldigt og jeg er mega taknemmelig for hele skabelsen af IKONIK og for, at der allerede er flere, der lægger mærke til dets potentiale.

Hvad er det sværeste ved at være ny i gamet?
Uha, det må være alle de grænser der skal overskrides hele vejen igennem. Både når der skal sangskrives, indspilles, skydes musikvideo, snakkes med en masse mennesker man ikke kender og andet nyt man ikke har prøvet før. Jeg elsker at prøve nye ting og det er derfor samtidig en kæmpe glæde for mig og jeg vokser utroligt meget af det. Men det er selvfølgelig også angstprovokerende når man pludselig står i en situation, hvor man ikke aner om det man gør er rigtigt. Nu er jeg også voldsom perfektionist når det gælder mig selv og bliver meeeget sjældent tilfreds med min egen indsats. Så når jeg står med en udfordring eller noget jeg er utilfreds med, kan usikkerheden virkelig snige sig ind på mig. Men for fa'en, det løser sig jo altid og bagefter står jeg tilbage med noget erfaring, mere selvsikkerhed og en større tro på mig selv og på at det skal nok gå. Man skal sgu bare springe ud i det. Den følelse er den fedeste. Der skal ske noget! Jeg gider ikke køre livet safe, også selvom det betyder at det vil gå op og ned. Så længe jeg kan holde balancen i at sælge et produkt og stadig have mit hjerte med, er jeg glad.

Hvordan har det været at indspille din debutplade/ep?
Helt vildt fedt. Jeg er blevet skamrost af mine producere, mere end jeg nok har godt af, haha. Men det har kørt på skinner og jeg har haft nogle virkelig skønne mennesker at arbejde med.

Hvad er dine inspirationer?
Musikken og til dels min vokal er inspireret af Periphery, Bring Me The Horizon, Sleep Token, Bad Omens og mere i den boldgade. Personligt er jeg også meget inspireret af Rihanna, Lukas Graham (det gamle album!), Miley Cyrus, SZA og andre RnB og pop artister. Jeg lytter faktisk mere til de genrer end til rock og metal, men det er en humørsag. 

Hvad er dine drømme?
Jeg drømmer om det helt store. De store scener, tours i ind- og udlandet — alt det et musikerhjerte kan begære. Jeg drømmer om at komme ind i metalbranchen og flippe hele lortet rundt. Jeg ønsker at bringe metal sammen med andre genrer i én stor symbiose og i bedste udfald, bringe publikummer sammen uanset baggrund, så min musik bliver noget som man kan synes er fedt uanset hvad man normalt lytter til. Jeg tror også at det kan ske hvis alting flasker sig, med lidt held og en helvedes masse viljestyrke og støtte. Men jeg er alligevel realist når det gælder fremtid og kan bedst lide at være i nuet, så jeg er ligeså klar på at det flopper totalt. Og hvis det gør så pyt med det! Uanset hvad kommer jeg til at vokse af det og alle oplevelser på godt og ondt er noget jeg for evigt vil have i baggagen.

Hvordan vil du nå dem?
Det bliver noget med en masse hårdt arbejde og masser af godt samarbejde. Og så vil jeg gå efter min mavefornemmelse og stole på mig selv. Og nyde det!

Hvordan vil du virkelig ikke ende?
Jeg vil ikke miste mig selv. Så altså så længe jeg har mig selv med hele vejen, så kan det sgu ikke gå helt galt. You live and you learn! Så længe jeg er tro mod mig selv, kan de fejl jeg laver kun føre til udvikling. Kommer der en rådden sang så pyt, så vil den næste være bedre!

Hvor meget opbakning har du fra baglandet?
Jeg har de mest fantastiske venner og familie som støtter mig og tror på mig gennem alle de skøre ideer og ting jeg springer ud i. Det kan jeg kun være evigt taknemmelig for.