Morgendagens stjerner: NAKE

For tre uger siden landede debuten fra NAKE - et spændende, nyt indspark til den eksperimenterende rock-scene herhjemme. Vi ser nærmere på, hvad NAKE lige er for en størrelse.

Det kræver sit at kunne bære et rent instrumentalt udtryk – især i bandsammenhæng, hvor dynamikken og samspillet er afgørende for at kunne folde materialet ud for lytterne derude.
De fire fyre fra NAKE har dog spillet sammen i mange år, og det kunne tydeligt mærkes, da vi var med til deres overbevisende releaseshow i Basement dagen efter, debuten landede.

Vi har derfor sat NAKE stævne for at blive klogere på, hvem de er, og hvordan de ser sig selv bidrage til scenen.

Hvem er bandet?
NAKE er Nicklas Kirchert (guitar), Poul Høi (keyboards), Søren Høi (trommer) og Emil Winther (bas). Vi spiller heavy, instrumental, cinematisk post-prog.

Hvordan startede bandet?
Bandet startede, da vores tidligere band, Cacafogo, sluttede, og de tilbageblevne medlemmer fortsat ønskede at spille sammen. I Cacafogo dyrkede vi det komplekse og intellektuelle ved progressiv rock, og måske som kontrast til det begyndte vi som NAKE at stræbe mere mod at skrive musik, der var kropslig, primitiv og umiddelbar i sit udtryk. Vi beholdt samtidig det episke og storladne fra Cacafogo.



Hvor var jeres første koncert?
På Råhuset i København i december 2022 som support for Bruit ≤.

Hvem har fået øje på jer?
Til vores allerførste koncert kom Simon Yüksel Nielsen, journalist fra GAFFA, da han var fan af Bruit ≤, som vi spillede support for. Han var heldigvis også meget glad for vores musik, hvilket resulterede i en rigtig fin artikel om vores album i et blad, vi ikke umiddelbart havde forestillet os ville give os særlig meget omtale. Det har helt sikkert givet os en bredere platform i Danmark, end vi havde turdet håbe på.

Hvad har været jeres største koncert?
For os var det klart vores releasekoncert i januar. Både fordi vi spillede for fuldt hus, og fordi aftenens program med kvindekoret KONUR og guitarist Emil Palme var meget vellykket som helhed og ledte godt op til vores sæt. Man kan sige, at alsidigheden i programmet understøttede vores mangesidede udtryk.


NAKE live fra releaseshowet (foto: Jacob Dinesen)

Hvad er det sværeste ved at være ny i gamet?
At være et band på vores nuværende stadie betyder, at vi skal gøre en masse arbejde ud over det, som vi egentlig går op i: at skrive musik, at lave indspilninger/udgivelser og at spille koncerter. Vi bruger mange kræfter på at skrive mails, søge støttepenge (som vi heldigvis har fået fra Koda Kultur) og at prøve at få kontakt til relevante branchefolk, som der er tusind andre bands, der også kæmper for at nå igennem til nogen. Det kan til tider føles demotiverende – men vi har masser af blod på tanden, og har heldigvis gjort disse ting i så mange år, at vi i dag har nogenlunde begreb om, hvad der fungerer, og hvad der ikke fungerer.

Hvad er jeres inspirationer?
Vi er alle vilde med 70’ernes eksperimenterende og progressive musik såsom Mahavishnu Orchestra og King Crimson, men også mere moderne bands som Godspeed You! Black Emperor og Wolves In the Throne Room.
Det cinematiske aspekt af vores musik er nok især inspireret af komponister som Ennio Morricone og Vangelis, men også amerikanske komponister fra det 20. århundrede som Meredith Monk og Terry Riley.

Hvad er jeres drømme?
Vi elsker at spille vores musik for nye lyttere, og drømmer derfor om at turnere internationalt alle mulige steder i verden. Vi drømmer også om midler og ressourcer til at anvende endnu større kunstneriske armbevægelser i vores udgivelser og til vores optrædener, fx med film og lyskunst.
Derudover kunne det være skønt at have mulighed for at bruge mere tid end det absolutte minimum i et lydstudie – vores album er indspillet i løbet af en weekend i Black Tornado, og derefter i vores øvelokale. Det havde været at foretrække i stedet at kunne have fortsat i studiet en måned eller to og kælet om indspilningerne dér.

Hvordan vil I nå dem?
Lige nu er vi virkelig glade for den gode omtale, vi har fået for vores debutalbum – men vi er samtidig bevidst om, at der endnu er en masse hårdt arbejde foran os med PR og andre partnerskaber, vi har brug for at klare, for at vores band kan komme videre fra den dybeste undergrund til et niveau med lidt mere luft under vingerne.

Hvordan vil I virkelig ikke ende?
Vi håber, at vi aldrig ender et sted, hvor hvert nyt album er en fortyndet udgave af vores tidligere musik. Vores hensigt er, at der altid skal være en form for udvikling og overraskelser i, hvad vi har gang i.

Hvor meget opbakning har I fra baglandet?
Vi mærker meget opbakning fra andre københavnske bands inden for tung musik. Malthe Tiufkær (ORM, Wulfaz) bookede os til Durance of Hate tilbage i september, Simon Sonne (ORM) har støttet os gennem tykt og tyndt, og Adrian Dietz (Solbrud) har for nylig nævnt os i et interview for Metal A Day. Jonas og Guy fra Offernat har også givet os massiv opbakning fra starten.
Samtidig mærker vi også, at vi er et band, der deler vandene inden for metal og udfordrer mange af de konventioner og regler, mange metalfans kræver, man skal overholde. Eksempelvis at man ikke må blande for mange forskellige genrer, som ellers netop i stor grad er udgangspunktet for NAKEs musik.