Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Morgendagens stjerner: Pudsige Herrer

Populær
Updated
Morgendagens stjerner: Pudsige Herrer

De synger på dansk, er sure på systemet og har god humor. Mød Pudsige Herrer, hvis drøm er at blive folkelige.

Titel
Wacken Metal Battle 2018
Genre
Forfatter

Hvem er bandet?
Mads Brander Fjeldvig på trommer og kor, Kári Birk Wellsandt på trestemmig elbas og Jakob Rohde-Kappel på vokal, lapsteel og guitar.

Hvordan startede bandet?
Kári og Jakob spillede sammen i et andet band, der gik i opløsning, og vi gik sammen om at starte et nyt band under mottoet “MERE BAS!” Det var i 2016. Vi var enige om, at vi ville spille noget tung og enkel musik med fede riffs og danske tekster. Kári ville gerne prøve at spille trestemmig bas, så vi valgte at starte en trio uden guitarist. Sådan er vi fortsat. Han spiller bas med to ekstra oktaver ovenpå, som han kan tænde og slukke. Hver stemme har sin egen amp. Det blev lidt et dogme. På første demo er der kun bas, lap steel, vokal og trommer. Siden er der kommet guitar på enkelte numre ('På vej' på 'Syretesten').

I det gamle band var der foruden sang, bas og trommer to guitarister og keyboard, og det gjorde det tit tungt og besværligt at lave fed musik. I Pudsige Herrer er der meget kort fra idé til færdigt nummer, og det kan vi godt lide. Vi vil have fokus på det væsentlige: fede riffs, fede tekster, fede melodier. Livet er sgu lidt for kort til at bruge en måned på at lave korarrangementer.

Jakob havde fået lyst til at skrive tekster på dansk. Det startede egentlig med, at han var træt af, at ingen lyttede til hans engelske tekster. Så tænkte han, at hvis han skrev på dansk, var folk nødt til at forholde sig til teksten. Han blev hurtigt bidt af det, for det føltes helt rigtigt. Man kan sige noget meget mere vildt på dansk, og responsen har været rigtig god. Så får man jo blod på tanden.

Vi indspillede vores første demo på én dag i Some Studio i Odense. Vores første trommeslager flyttede til Svendborg, og så kom vi i kontakt med Mads, som vi vidste spillede nogle tæskefede trommer. Vi havde ikke øvet sammen ret mange gange, før vi indspillede vores ep 'Syretesten' i SYG/LYD-studiet. Mads miksede den i løbet af sommeren, og den kom ud 1. januar 2018.

Hvor var jeres første øver?
Monorama i Aarhus. Vi øver der stadig. Det er et mægtig hyggeligt sted. Mads er også med til at køre et studie nede i Kødbyen (Aarhus), hvor vi indspillede 'Syretesten'. Det hedder SYG/LYD, og det er fe'.

Hvor var jeres første koncert?
Death to Mono d. 30.oktober 2017; koncerten blev arrangeret af vores venner i bandet Death to Seattle. I skrivende stund har vi kun spillet to koncerter. Vi har årsdag for Mads d. 16. april , så han har mazarintærte med næste gang. Da han kom med, havde vi kun tre numre, men siden har vi skrevet seks nye. Vi er ved at have materiale nok til en hel koncert, og vi har en del ting i kalenderen fremadrettet.

Hvem har fået øje på jer?
Vores ep 'Syretesten' har fået en rigtig god modtagelse i den danske metal- og rockpresse. Bl.a. har Søren Weiss fra Blastbeast og Anders Bøtter fra Sort Søndag har været meget positive.

Hvad har været jeres største koncert?
Death to Mono var pissefedt. Vi spillede først, og så kunne vi jo bælle en masse øl, mens vi lyttede til de andre fede bands. Der var kommet en del for at høre os, også nogen, vi ikke var direkte i familie med, men det var verdens mindste wall of death med ét metalhead i hver ende. Nu glæder vi os til Wacken Metal Battle og et par fede ting senere på året.

Hvad er det sværeste ved at være ny i gamet?
Hverken Mads eller Jakob kan karakteriseres som nye i gamet, snarere som halvgamle i gårde. Kári er noget yngre, men han har også spillet musik i en hel del år. Jakob har altid spillet musik, fordi han ikke kunne lade være, og han har skrevet sange, siden han var 14-15 år, men det er først med Pudsige Herrer, at han føler, at han har ramt en guldåre: han har ikke skrevet på dansk før, og det har sgu åbnet nogle døre rent kreativt.

Hvordan har det været at indspille jeres debutplade?
Pissefedt. Det tog to dage at indspille de fire numre på ep'en 'Syretesten'. Vi havde travlt, men vi nåede det. Vores første demo 'Grab ‘Em By The…' tog kun én dag, så med 'Syretesten' fordoblede vi den afsatte tid. Hvis vi fortsætter på samme måde, har vi hele fire dage til den næste. Det bliver måske en dobbelt lp.

Hvad er jeres inspirationer?
Vi har fået meget inspiration fra tung, riffbaseret stoner rock. Jakob har altid været helt vild med Black Sabbaths første 4-5 plader, og der er mange fede nyere bands indenfor genren som f.eks. Uncle Acid and the Deadbeats. Musikalsk bliver vi inspireret af alt muligt, men man kan da bl.a. nævne Rage Against the Machine, White Stripes, Queens of the Stone Age, Led Zeppelin, Mercyful Fate, Iron Maiden og Sex Pistols. Kári har stjålet helt uforskammet meget af sin lyd fra Death from Above 1979 og Royal Blood, som er to bands, der også klarer sig uden guitarist.

Teksterne inspireres af ting, Jakob oplever. Det er tit noget politisk spin og andet bullshit i vores lille danske andedam, som pisser ham gevaldigt af. Så dealer han med det ved at skrive en tekst, hvor han tager pis på emnet eller prøver at udstille, hvor idiotisk det er. Han prøver at gøre teksterne både poetiske og humoristiske; det skal helst være nemt at forstå, men alligevel twiste tingene på en måde, som lytteren ikke havde forudset. Som tekstforfatter prøver Jakob at skrive indenfor den fede dansksprogede tradition for satiriske og sarkastiske tekster fra Steppeulvene, Røde Mor, Gasolin’, Sebastian, C.V. Jørgensen, Kliché, TV2, Johnny Madsen og Allan Olsen – Minds of 99 har også nogle fede tekster.

Hvad er jeres drømme?
At nå ud  til et stort publikum i Danmark. At lave noget musik, der både appellerer til metalfans og andet godtfolk, heriblandt kvinder. Kommercielle bliver vi aldrig, men vi vil gerne være folkelige – det er ikke det samme. Det kunne være fedt, hvis vores musik kunne være med til at skabe et nyt ungdomsoprør for unge fra 0-80. Der foregår så meget vanvittig topstyring og kontrol i vores samfund, og frygten har et solidt greb om folks nosser. Det vil vi gerne bekæmpe og/eller tage tykt pis på.

Hvordan vil I nå dem?
Ved at lave noget musik, vi selv synes er monsterfed og tage rundt og spille det for folk. Ved at lyde anderledes end alle andre og indspille nogle fede plader med tekster, der giver folk en verbal kindhest og riffs, der giver dem lyst til at spjætte med kroppen og kaste med ting.

Vi satser på at starte verdensrevolutionen med at vinde Wacken Metal Battle. Vi håber, der er nogle branchefolk, der opdager os og tør satse på os.

Hvordan vil I virkelig ikke ende?
Som orangefarvede klumper af småtbegavet flæsk med suspekt hentehår AKA den siddende amerikanske præsident. Vi bliver aldrig kommercielle, musik skal komme fra hjertet og blotte sjælen. Når kommercielle interesser blander sig, bliver musikken ligeså rædselsfuld som et daggammelt happy meal. Musikken skal være sjov, spændende og også gerne lidt grim og farlig, og det skal livet sgu også helst. Det værste, der kunne ske med Pudsige Herrer, ville være, hvis vi holdt op med at have det sjovt, og hvis vi en dag skulle holde op med at have noget at sige. Hvis vi mistede lysten til at eksperimentere og fyre den af, sælger vi alle vores instrumenter og pedaler og får os en ny hobby. Fluefiskeri måske. Eller bogbinding.

Hvor meget opbakning har I fra baglandet?
Mændene i de hvide kitler siger, at det er sundt at spille musik. Jakobs kone kan godt lide musikken, men hun synes hans skæg er for langt. Derfor har Jakob ikke turdet røbe vores plan om at blive det danske svar på ZZ Top for hende endnu. Káris kæreste kan heldigvis godt lide det.