Support Our Scene 2023:Lørdag
Anden dag på årets Support Our Scene blev en intensivering af den allerede gode energi!
Det vælter ned. Regnen pisker ind på regionaltoget som svæver gennem de vestfynske landskaber, mens jeg selv betragtende kigger ud af vinduet med Fragile Masculinity i ørerne. En slags opvarmning. Dette relativt nye danske hardcoreband skal åbne lørdagens udgave af Support Our Scene. Som den gamle lillebæltsbro passeres, udskiftes skybrudene med højt solskin på blå himmel.
Da jeg ankommer til Tøjhuset, er gårdmiljøet allerede godt besat med folk og stemning. Våde bænke røber, at det ikke kun er Fyn der blev ramt, men det er tydeligt, at der kommer til at være et større rykind denne dag på festivalen. Rygtet om barens “happy hour” har spredt sig, og folk slapper af og forbereder sig i solen. Ja, barens personale reklamerer faktisk selv – og kommer ud og gør højlydt opmærksom på rabatten. Jeg selv forsøger at sluge to skoldhede kopper kaffe, inden første band, der netop laver larm og lydprøve.
Support Our Scene: Lørdag
Fragile Masculinity er første band på dagen, og salen er da også kun pletvist erobret af publikum. Vi skal lige i gang, og det skal bandet også. Det tager nu ikke lang tid, og især forsanger og guitarist Alexander Salling er tydeligt tændt og får formidlet en god rowdy energi ud over scenekanten. Et andendags-publikum er dog ikke altid de hurtigste til at komme i gang. Trommeslageren er med på vokal, og deres stemmer komplimenterer hinanden supergodt. Bassisten er mere stille og tydeligt koncentreret. Jeg selv ser Fragile Masculinity for første gang og har en fed oplevelse. Især på potentialet, er der virkelig noget at hente. De har deres eget udtryk, og det er en fed “hård” og “crustet” sound, de har på deres hardcore.
Det bliver spændende at følge med i. Ganske udmærket start på dagen, og et ganske naturligt kort sæt fra et nyt band på scenen.
Da From Harbour træder på scenen, er det overraskende rodet udtryk, vi mødes af. Måske er det meningen – temmelig sikkert er det i hvert fald relativt kedeligt i starten. Publikum er sløve, men det ér også tidligt på dagen, og ingen af os på gulvet rokker os ud af flækken.
Jo, ham gutten der til hvert show står foran scenen og giver den gas til alt, der kommer mod ham. Da forsangeren sætter sig for med mikrofonen at indtage gulvet og blande sig med publikum, bliver oplevelsen pludselig en anden. Hans råbende, desperate vokal kommer fysisk helt op i ansigtet på folk – og det virker. From Harbours post-hardcore bliver pludselig mere vedkommende. Især de unge mennesker er mere aktive på gulvet, og det er god stil – man kan altid regne med de unge. Egentlig spiller bandet ikke superfedt, men forsangerens vedblivende og konstante henvendelser til publikum er det, der redder koncerten. Han er god til det, og uden hans performance havde det været kedeligt. Det redder ligesom bandet. Koncerten med From Harbour går hen og bliver en udmærket koncert, med en supergod optræden af forsangeren, der formidler projektet ganske habilt. Stille band, aktiv forsanger. Vi er løsnet op og nu blevet klar til resten af programmet – dagen er i gang!
Så vi går i baren. Den bar der nu i to år i træk ikke ved hvad en kop kaffe koster. Det er lige meget, betyder intet, bare morsomt; at man aldrig ved om den koster 10, 15 eller 20 kroner. Det er lidt forskelligt, og som aftenen skrider frem skifter jeg da også kaffen ud med det fine udvalg af øl, som Tøjhuset tilbyder. En fed detalje, hvis man er gammel nok til at huske at et øludvalg på et spillested før bestod i valget mellem pilsnerøl eller pilsnerøl med karamelfarve. På Tøjhuset betjenes man til enhver tid af flinke og imødekommende frivillige, der serverer kaffe, postevand eller øl og drinks med samme selvfølgelighed. Baren er i et stort tilstødende lokale til selve koncertsalen. Det er her man provianterer og køber merch fra de forskellige bands stande.
Som Lies! laver lydprøve er to gutter allerede i gang med at lave deres eget intime moshpit. Om de ved, at det er en lydprøve og ikke endnu den egentlige koncert, er isoleret set jo også lige meget – de har en fest, og kan ikke beskyldes for andet end at skabe god energi på gulvet. Bandet har også optur over det, og som kontrast finder man sig selv stillestående og afventende i en dad-bod med en fadøl i hånden og ondt i stængerne fra igår. Man kan altid regne med de helt unge, de kører god stil uanset.
Da lydprøven er færdig og koncerten i gang, er det nu ikke kun de unge, der er aktive. Lies! virker netop nu som det band, vi alle har brug for. Klassisk simpel hardcore lige i fjæset! En lille forløsning på dagen, og der kommer hurtigt godt gang i salen. På Support Our Scene er vi måske aldrig “mange”, men salen har en ideel størrelse, og man vil sjældent have oplevelsen af at være “få” inde til en koncert. Perfekt til hardcore. Band og forsanger leverer varen, og koncerten går hen og bliver en superrar oplevelse.
Gademad til sid-ned-priser
Vi minder hinanden om at klokken snart er 20:00 og ud over at Plaguemace skal spille, så skal vi også snart have noget at spise – Fredericia Street Food ligger helt optimalt lige ved siden af Tøjhuset, så er man til street food, som egentlig ikke er gademad, da det ikke ligger ude på gaden men samlet inde i en hal, og man drømmer om at betale 85 kroner for en lille gang pomfritter med noget andekød ovenpå, så er det lige stedet. Vi tager kebabben. Den er i øvrigt god, og også på Fredericia Street Food blandes den hvide og sorte garderobe disse dage.
Plaguemace er bastante, og Andreas Truelsen et stort jysk dødsmetalskur af den fineste, positive slags. En super frontmand. Også derfor er salen lynhurtigt med, da de går på. Hele bandet gør fra start sit for at få folk med på deres dødsmetal – og det virker. Det er på dette tidspunkt rart med lidt tyngde, i hvert fald for en dødsmetaller som skribenten selv, og salen går fra at være relativ rolig til at have en fest. En partystarter. Plaguemace skyder god energi ud fra scenen og giver sig virkelig hen. Det er også et tidspunkt af dagen hvor folk er ved at være godt “glade”, baren har været frekventeret ofte, og det mærkes på stemningen i salen, der i sig selv er fandenivoldsk – men heller ikke bliver mindre fandenivolsk af Plaguemace’s ustoppelige energi.
Positiv forudsigelighed
Er der egentlig noget galt med skabeloner? De er vel i sig selv rimeligt handy, og man ved hvad man får. Også derfor kan Mindwar’s breakdowns forudsiges præcist selvom man måske ikke kender nummeret. Det virker i hvert fald, for salen er godt fyldt og der opstår spredte moshpits hist og her. En del af publikummerne forsøger aktivt at få det til at eksplodere i kamp indimellem og stemningen her under Mindwar er i top! Også bandet virker til at være i form, og intet dårligt kan siges om koncerten. Den er god. Relativt forudsigelig, men det kan der ikke altid være noget i vejen med. Det er virksomt, hidsigt og folk har en fest.
Der er heller ikke noget i vejen med Galge, da de en time senere træder på scenen og har æren af at være sidste band før aftenens store hovednavn. Folk er, som en generalisering, ved at være godt beduggede netop nu på Support Our Scene, og det passer godt ind, når nu Galge river os rundt. Galges dødsmetal er af den simplere slags, og folk er godt med. Både foran scenen og hos de mere roligt nikkende bag i salen. Jeg er en af dem, der måske synes, at bandet bliver lidt ensidigt. I riffene og på vokalen især. Til gengæld oplever jeg koncerten med en bekendt, der synes det modsatte; og det er det gode ved musik. Et godt energisk show og høj intensitet leverer de i hvert fald – og mærker man efter på stemningen, er den helt i top.
Downset er en sjov størrelse anno 2023. Det meste af den originale besætning er enten ikke med i bandet længere, eller er ikke med på den nuværende tour. Ikke desto mindre er døren lukket ind til salen under lydprøven, og som noget nyt står der faktisk folk og fans og venter. Da jeg står og venter, kommer jeg til at tænke over, at det egentlig er spændende om Downsets lidt blødere lyd passer ind en aften som i aften. Det viser sig dog lynhurtigt, at den faktisk passer ret godt ind. Foran scenen står, hvad der kunne være aftenens “No. 1 fan” og rapper med på alle tekster. Det er fedt at se, når folk har en fest på den måde med et yndlingsband. Resten af salen er også med og har en fest – og så er der sådan nogle kedelige typer som skribenten selv, der synes at Downset fremstår sådan lidt bedagede i det. Også denne aften. Men en fest det er det, det er endda ret tydeligt at fornemme i salen, og vi får da også alle hitsene. En ret så god afslutning på dag to – og weekenden.
En kerne
Support Our Scene er en af landets mest hyggelige festivaler. Os der kommer der, ved det. Vi er endnu ikke så mange, desværre. Men en god kerne. Eller også er det netop en af de gode ting? Festivalen er tydeligvis lavet af de rette årsager og med passion for genren – en kendsgerning, vi som publikum kan mærke. Til hver en tid hygges der på langbordene, og der uddeles krammere eller kæmpes og moshes foran scenen. Programmet veksler mellem mindre danske bands, som man måske lærer at kende, eller ikke har set før, og de større mere veletablerede bands i genrerne. Et sympatisk træk, der gennemsyrer Support Our Scene. Man glæder sig allerede til næste år i Fredericia.