Top 5: 25-årsjubilæum

Tiden går som bekendt og i anledning af, at det i år 25 år siden, vi skrev 1994, har vi fundet fem plader, der har jubilæum i år. TRIGGER WARNING: Der er risiko for, at du føler dig gammel efter at have læst.

1994 var på mange måder et interessant år. Herhjemme var der folketingsvalg, Poul Nyrup vandt valget og fastholdt magten, han havde fået i 1993. Grundlaget for ny cykelhjelmsmode var derved lagt. I udlandet blev Nelson Mandela den første demokratisk valgte præsident i Sydafrika, og så har vi vist beskæftiget os nok med politik for denne gang.

Kulturelt bød 1994 ligeledes på nogle ekstremt interessante nyheder. ‘Pulp Fiction’ ramte biograferne og vi lærte alle at danse som idioter, ligesom man lærte at klappe til The Rembrandts’ ‘I’ll Be There For You’, der indleder ‘Friends’. Serien ramte dog først Danmark senere og er sidenhen blevet genudsendt oftere, end Fred Durst synger ‘Rollin’’ på nummeret med samme titel.

Musikalsk skete der naturligvis også en masse spændende. Beastie Boys ryddede MTV-sendefladen med den snart ikoniske Spike Lee-video til ‘Sabotage’, Bryan Adams blev den første vestlige stjerne til at optræde i Vietnam siden krigen, og Green Day indledte den kommende punk-revival med ‘Dookie’. På den mere kulørte side forsøgte Madonna at få David Letterman til at snuse til hendes trusser, mens Kurt Cobain blev usundt intim med et jagtgevær. 

Der skete meget mere for 25 år siden, ikke mindst udgivelsen af en række plader, der derved selvsagt har 25-årsjubilæum i år. Her er fem album, som du sagtens kan give et lyt, selvom de har et kvart århundrede på bagen. Pladerne er listet efter udgivelsesdato og ikke i en specifik hierarkisk orden.

1. Prong – 'Cleansing', januar 1994
Året blev indledt tungt, da Tommy Victor og resten af de medlemmer, der udgjorde Prong på det tidspunkt, udgav ‘Cleansing’. Svingdørsbandets fjerde album her flere fine numre og en distinkt lyd, der vitterligt godt kunne bruge en revival 25 år efter. Det er lige dele thrash-elementer, hardcore og groove metal med et lækkert hint af industrial, modsat bandets tidligere udgivelser, der i højere grad arbejdede med simpel og mindre interessant thrash.

Man fristes til at sige, at Victor havde ladet sig inspirerer af Pantera, især hvad angår det tunge groove. Kombinationen af dette, Victors letgenkendelige vokal og Paul Ravens basgang hen over udgivelsens 12 numre gør ‘Cleansing’ til en medrivende plade og sandsynligvis højdepunktet i Prongs karriere. Panteras ‘Far Beyond Driven’ udkom kun et par måneder senere, hvor de fleste nok glemte Prong og ‘Cleansing’ lidt hurtigere, end pladen havde fortjent.



2. Soundgarden – 'Superunknown', 8. Marts
Et par måneder senere udkom Soundgardens ‘Superunknown’. Selvom det ikke er bandets bedste plade, så er det den store, brede gennembrudsplade, der rent salgsmæssigt må defineres som bandets højdepunkt. Soundgarden nåede derved at udsende en af grungens helt store plader, godt og vel en måned før Cobain skød sig selv og symbolsk tog livet af grungen. En suveræn udgivelse, der kastede hele fem singler af sig. Blandt andet ‘Fell on Black Days’, hvortil Cornell i forbindelse med udgivelsen udtalte:

"Fell on Black Days" was like this ongoing fear I've had for years ... It's a feeling that everyone gets. You're happy with your life, everything's going well, things are exciting—when all of a sudden you realize you're unhappy in the extreme, to the point of being really, really scared. There's no particular event you can pin the feeling down to, it's just that you realize one day that everything in your life is fucked” (Melody Maker, 1994).





3. Nine Inch Nails – 'The Downward Spiral', 8. Marts
Samme dag som Soundgarden udgav ‘Superunknown’, fandt ‘The Downward Spiral’ vej til plade-butikkerne. En udgivelse, der musikalsk såvel som tilblivelsesmæssigt er lige så mørk som Cornells tankespind. Historien om Trent Reznor, der flyttede ind i huset, hvor Sharon Tate blev myrdet, hans depressive sind og samarbejdet med Adrian Belew er noget nær legendarisk. Modsat historien om Tori Amos, der ikke kunne finde ud af at tilberede kylling.

Som bekendt synger Reznor kor på Amos’ smukke ‘Past the Mission’, og i den anledning blev de to talenter nære venner. Rygterne siger, at det var mere end venner, selvom begge har benægtet det. I hvert fald havde den rødhårede furie fra North Carolina sat sig for at stege kylling til Reznor, da hun besøgte ham under indspilningen af ‘The Downward Spiral’. Efter seks timer i ovnen, var kyllingen efter sigende stadig blodig og uspiselig. Enten er Amos en del bedre til at skrive musik end håndtere en ovn, eller også er det bare en god historie. Amos selv påstod, at det var husets ånder, der ikke ville tillade det.



4. Mayhem – 'De Mysteriis Dom Sathanas', 24. maj
Oppe i Norge sad der lidt mere end tre trolde, og det havde de såmænd gjort i ret lang tid, før ‘De Mysteriis Dom Sathanas’ udkom. Som for ‘The Downward Spiral’s vedkommende er Mayhems debutplade en udgivelse, der er omgivet af mystik, om end det naturligvis er den lidt mere drabelige type. Således startede forsanger Per Yngve Ohlin shotgun-trenden et halvt års tid, før Nirvana udgav ‘Nevermind’, og derved var Mayhem på mange måder trendsetters.

1994 er altså året, hvor de norske kirkeafbrændinger blev hvermandseje, og hvor ville black-metallen være i dag, hvis det ikke var for de dybe norske skove og en flok teenagere med drabelige navne? Når talen falder på Mayhem, er det nærliggende at nævne, at Burzums ‘Hvis lyset tar oss’ såmænd også har 25-årsjubilæum i år, til april.



5. KoRn – 'KoRn', 11. oktober
KoRns debutalbum var selvsagt startskuddet for en hel genre, der satte et enormt aftryk på metallen langt ind i det nye århundrede. En ny lyd, der sidenhen blev kimen til en rivende udvikling, der generelt skubbede metallen ud af mørket, mod et bredere publikum. Debutpladen fra kvintetten var et helt nyt kapitel. Pladen er primært præget af James Shaffer og Brian Welch’ guitararbejde og Jonathan Davis’ maniske vokalføring, der tog udgangspunkt i lige dele volapyk, bagsiden af børnesange, stofmisbrug og anden form for misbrug. Indhold, der sidenhen blev standardvokabular for de fleste nu-metal-bands.

Generelt blev pladen positivt modtaget og har sidenhen inspireret utallige bands. Dog var canadiske Calgary Herald knap så glade for pladen og stemplede ‘KoRn’ som et musikalsk afkog af Sonic Youth og Soundgarden, mens Davis efter sigende skulle lyde som en kombination af Phil Anselmo og Eddie Vedder.



Generelt var 1994 et ganske udmærket år for albumudgivelser. Ud over ovenstående bør nævnes MegaDaves ‘Youthanasia’, Dios ‘Strange Highways', Downsets selvbetitlede debut og ikke mindst Roxettes ‘Crash! Boom! Bang!’, der blandt andet kastede "knald i bilen"-bangeren ‘Sleeping in My Car’ af sig.