Top 5 - Så ved man godt, hvad der skal ske
PopulærNogle sange behøver ikke nærmere introduktion, når de skydes i gang med nærmest ikoniske introer, så fansene slet ikke er i tvivl om, hvad sætlistens næste nummer vil være.
Ugly Kids Joes 'Everything About You' er for mig ensbetydende med en dreng, der spørger: "Are you the guys on the beach who hate everything?" Bandet gjorde nu ikke brug af frasen som intro til nummeret, da Amager Bio blev besøgt i torsdags, men påmindelsen om Ugly Kid Joes eksistens inspirerede alligevel til denne top 5.
1. "Bom-bom-bom... bom-bom-bom... bom-bom-bom"
Det er naturligvis Slayers perle af et nummer 'Raining Blood' der tænkes på. Faktisk skal der kun én enkelt "bom-bom-bom" til, før man ved, hvad klokken er slået.
2. "Woe to You, Oh Earth and Sea..."
Stemmen bag den velkendte intro til Iron Maidens 'Number of the Beast', Barry Clayton, døde 80 år gammel i 2011. Men forinden, og sikkert endnu mange år frem, vil det være hans stemme og ordene, som publikum til koncerter eller fra anlægget i rockklubber gjalder med på, som gjaldt det livet, og signalerer, at man er helt med på, hvilket nummer der nu kommer. Lige så snart den sidste linje så ildevarslende har lydt: "Its number is six hundred and sixty six".
3. "Gong.... Gong... "
Der er ikke noget som en lyden fra en stor kirkeklokke, der kan sætte stemning i et rock- eller metalnummer. Når klokken lyder, så ved AC/DCs fans – ja, man behøver vel ikke en gang at være fan – godt, hvilket nummer der skal til at forkæle ørerne. Et slag på klokken, og et massivt brøl af forventningsglæde lyder.
4. Lyde fra en krigszone
Der tænkes her naturligvis på Metallicas 'One'. Afhængigt af koncertens længde fås introen også i forskellige længder, og lydsiden bakkes gerne op af lysshowet, så der nærmest er granatchok, inden den klassiske guitarintro sætter i gang. Men man ved altid, hvad det er, som følger efter krigszonens støj.
5. "Understand procedure, understand war, understand rules, regulations. I don’t understand sorry"
Ordene er Charles Mansons, og det var ikke helt uden kontroverser, da Paradise Lost anvendte klippet som intro til 'Forever Failure' fra 'Draconian Times' fra 1995. Live benyttes klippet også, og forsanger Nich Holmes ved godt, at der ikke skal mere til for at fortælle publikum, hvad der nu venter. På live-udgivelsen 'The Anatomy of Melancholy' kommer samplen lidt senere i gang end ventet, og Holmes når derfor at sige "I usually don't want to annonunce this song, but...", og så startes samplen, og Holmes tilføjer "Oh... there you go".