Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Top 5 - Wacken-desertørens anbefalinger til årets omgang "Rain or Shine"

Populær
Updated
Top 5 - Wacken-desertørens anbefalinger til årets omgang "Rain or Shine"

Selvom man ikke skal til Wacken i år, så kan man jo godt skele misundeligt til programmet alligevel. Villumsen guider til, hvilke shows han formentlig ville se, hvis nu han havde sat telt op på markerne i Wacken i denne uge.

Spillested
Fotograf
Jacob Dinesen (arkiv)

Når det er Wacken-tid, så kører der mange redaktionsmails forbi om planlægningen af skriverierne. Der går også sport i at blære sig i dedikation – målt i flest år i træk som gæst på markerne, der årligt huser det metalliske inferno – og her sidder jeg så tilbage. En desertør, der vel har været der en god håndfuld gange siden første besøg i 2007, men som nu springer over for anden gang i træk. Skidt. Måske det vil blive til et comeback næste år, måske ikke.

Og det pirrer jo ikke mindre i år, når programmet er stærkt. Der er selvfølgelig nogle no-brainers blandt de større navne, så de fem bands, jeg lister herunder som bands, jeg vil savne at opleve på Wacken, er nogle af dem, der måske ikke er helt så store eller bare sjældent rammer Danmark. Selvfølgelig bør der da headbanges til Accept, Kreator og Paradise Los, nydes Emperor og hygges med Napalm Death. Men det, som jeg nok alligevel ville møde mest spændt frem til, er disse. Og da jeg jo ikke skal til Wacken, så er der naturligvist ikke skelet til, om der er overlap i programmet i forhold til at nå disse ting.

Og til jer, der skal af sted: Nyd det, rain or shine.

1. Ross the Boss - special Manowar set
Jeg griner nok lige så meget ad Manowar, som alle andre gør i dag, men fra jeg var 13-15 år gammel, var jeg medlem af “Dutch Defenders of Doom”. Den Manowar-fanklub, der var tættest på mit barndomshjem i Greve, lidt syd for København. Ross the Boss var godt nok ikke længere med, da jeg “opdagede” Manowar takket været en (ukritisk?) 10 ud af 10-anmeldelse af ‘The Triumph of Steel’ i Metalized. Men over kort tid fik jeg skaffet mig bagkataloget og dermed også kendskab til Ross the Boss’ bedrifter på de tidlige Manowar-album. Og så har han i øvrigt taget "Rhino" med på trommer. Ham, som spillede på netop 'The Triumph of Steel', og som i en fesen VHS-dokumentar ses brænde sit gamle trommesæt, da han kom med og kunne overtage sættet fra Scott Columbus (han vendte dog tilbage efter nogle år, spilllede med til 2008 og er desværre død i 2011).

Det ville derfor, for nostalgiens skyld, og fordi der faktisk findes en god perlerække af fede Manowar-sange, specielt fra Ross the Boss’ tid, være fedt at se dette. Og så i Tyskland! Det kan godt være, at Manowar sang ‘Hail to England’, men det er da på tysk grund, at de har hjemmebane.



2. Fates Warning
Jeg syntes, det var en fantastisk koncert i Amager Bio i 2014, men der var jo ikke så pokkers mange mennesker. Det må en festival af en størrelse som Wacken let kunne lave om på. Fates Warning er for mig det ultimative inden for prog-metallen. Måske fordi der altid har været et skarpt fokus på, at det skal være gode sange og ikke blot blær.



3. Kryptos
Dem har jeg set før, endda på Wacken. Dengang skuffede det lidt, fordi jeg ikke syntes, at bandet live stod helt mål med det potente energiudbrud i ‘The Coils of Apollyon’, der fermt mixer en art Venom med Iron Maiden. Men siden har det indiske band været ret aktive på landevejen, især i Tyskland, og selvom det seneste album ikke slog forgængeren, så har det nogle intuitivt fede hits, der kan knuse Wacken, hvis turen rundt på vejene har hævet bundniveauet.



4. Witchery
Svenskerne er jo übercool, og så har de deres egen variant af de klassiske “horn”, der ses i vejret til alle metalkoncerter: tag en finger mere med og vis Witchery respekt med W’et. Speed/thrash med nogle sorte, Venomske tendenser.



5. Ereb Altor
Det var først med deres tredje album, ‘The End’, at jeg opdagede disse svenskere, der går “I Bathorys fodspor”. Jeg har ikke fulgt deres gøren og laden siden, men helt sikkert: Stod jeg på Wacken, så skulle jeg da have en dosis gennemført musikalsk hyldest til Quorthon.




Bobler: Aura Noir.
Men dem har Kent jo allerede nævnt i sin optakt, dog får de lige lidt flere ord på vejen her. Det er ikke et band bestående af hvem som helst, Aura Noir. Dannet i 1995 af Aggressor (Ved Buens Ende, Satyricon, Ulver, Cadaver Inc. m.fl) og Apollyon (Dødheimsgaard, Immortal m.fl.), og kort efter fik de Blasphemer, Mayhems bassist, med. Hidsig black/thrash, der sparker røv.