Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Finsk afskedsfest

Populær
Updated
Finsk afskedsfest
Finske Nightwish afrunder en succesrig line-up epoke med den udmærkede koncert- og doku-DVD "End of an Era". Efter 10 år på bagen brød finske Nightwish totalt igennem med albummet "Once" forrige år, og bandets sidste show på gennembrudsturneen danner basis for denne dvd (som også udsendes som dbl. live cd). Og "sidste show" er det i bogstaveligste forstand for det Nightwish line-up, der blev verdenskendte, eftersom de 1.45 timer hjemme i Helsinkis Hartwall Arena også skulle vise som sidste optræden med sangerinden Tarja Turunen.


Dynamiske koncertklip

Koncerten er mikset meget dynamisk, med klip på klip, selvom Nightwishs tekniske funderede og symfoniske melometal nu også fordrer et tålmodeig fokus. Men, det reflekteres ikke i klipningen, der kører på konsekevent fuld fræs. Lidt stressende, egentlig, men velsagtens fint for nutidens unge, som jo nok også udgør størstedelen af Nightwishs fanskare.

Nightwish-musikken kører jo på ret så højt niveau og kræver virkelig noget af sin lytter. Powerfuldt men pompøst pumper finnerne afsted, med både folkrock-elementer, symfostykker og reele headbangergrooves, men personligt skal jeg altså helst indtage Nightwish i lidt mindre portioner end disse knap to timer i rap. Det kan man så også nemt gøre med en DVD - eller den dobbelte live cd version, som består af samme koncert, fra start til slut.

På DVD'en er der så også noget mere indhold at glane på. Selvfølgelig, da.


Behageligt band

I bonussektionen finder man en lille times dokumentarfilm, som tæller ned til Helsinkishowet. Ikke helt fra turnéstarten, men fra Syd- og Mellemamerika-besøget et par uger før, og det er jo ganske pudsigt og interessant, at se de finske hard rock stjerner i Sydamerikas og Mexicos entusiastiske metalmiljø. Dokumentaren viser en meget sympatisk og ganske humoristisk flok fyre + en mere afmålt sangerinde.

Vi får et fint indtryk af turné- og bandlivet, på godt og ondt, men plat bliver det heldigvis aldrig, hvilket disse "bonusdokumentarer" ellers ofte har for vant at være. Man får hurtigt et lunt forhold til dette her band, der virker som behageligt selskab på dets omgivelser - og særlig fedt er det, når finnerne varmer op i omklædningsrummet før Live and Louder festivalen i Sao Paulo med en gang lår- og lufttrommer og let garnrysten til Metallicas "Blackened" og Panteras "Mouth to War".

He-he, finnerne er ankommet til arenaen, og efter koncerten er der komplimenter og en flaske vin fra James Kottak, aktuel trommeslager i... The Scorpions.


Arcturnus møder Rammstein

Bandet har bevidst valgt ikke at tage kontroversen om den fyrede sangerinde op, i denne dokumentar, men undervejs falder der dog en enkelt bemærkning om det kommende album - om den bare er henkastet eller halvseriøst ment vides dog ikke: "Det bliver som Arcturnus møder Rammstein produceret af Mike Oldfield (gammel symfoguitarguru, tjek hans album "Tubular Bells" - red.), lyder bemærkningen.

En anden bandbemærkning, der er ganske fed: Bandet er blevet vel modtaget af en samling meget unge fans på hotellet i brasilianske Sao Paulo, og da bandbilen passerer de unge fans på vej til showet, siges det:"Er Nightwish kun for gamle skderikker, ha! Disse her unger er ikke en gang gamle nok til selv at kunne købe deres slikkepinde!"

Ha-ha, og den bemærkning kan passende scores og bruges, når snakken næste går gang om fx AC/DC og Iron Maiden, der ved Tony Iommis tungeste guitarriffs er old skool, men altid tiltrækker nye purunge teenagebersærkerfans på hver og eneste af deres turneer.

Som sidste bonusmateriale har DVD'en også et fotogalleri, med gode fotos fra touren, og alt i alt kan Nightwish være denne udgivelse bekendt. "End of an Era" er en helt fin fan-ting, med et passende fokus på den historiske afskedskoncert med det line-up, der gjorde Nightwish til et verdensnavn, inklusiv en headlinerstatus i vor egen KB Hallen.

Snart forude venter offentliggørelsen af en ny sangerinde, en ny albumindspilning (til efteråret, efter sigende) og så endnu en global tonsertur på landevejen, hvis Nightwish kan holde fanen ligeså højt i bandets næste æra.

Kunstner
Titel
End of An Era
Distributør
Karakter
3