Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Onde nordmænd hærgede Smilets By

Populær
Updated
Onde nordmænd hærgede Smilets By

I Århus blev julemåneden indledt med en sort norsk metalaften, hvor Gorgoroth og 1349 lavede en stor fest for deres diabolske frænder.

Kunstner
Titel
+ 1349
Spillested
Dato
02-12-2005
Karakter
4

"Smilets By", Århus, var for en aften omdannet til Hadets By. En dyster stemning lagde sig over jydernes hovedstad da de norske satanister indtog byen med overlegenhed, bistre miner og tung, tung tråd! Da 1349 indtog scenen var det med minimalt sceneshow og udenomssnak.

Til gengæld havde de alle imponerende corpsepaint malet i ansigterne, masser af læder og nitter og en sublim kollektiv indsats på scenen fra alle bandets medlemmer. Frost bag trommerne var den grummeste at se og høre på, og forsanger Ravn kunne i forgrunden styre begivenhederne med en næve af stål. Musikken blev dog til tider lidt monoton, men alt i alt en solid opvarmning.

Det blev ikke skønnere da hovednavnet trådte frem. I en tyk tåge fra røgmaskinen trådte Gorgoroth frem med sataniske Gaahl i forgrunden. Den noget mere beskidte og ukontrollerede corpsepaint var suppleret med teaterblod, omvendte kors og pentagrammer på scenen – og så var der ellers lagt op til stort ståhej.

Gaahls fremtoning og kontakt til publikum nærmer sig det ikoniske og han ligner nærmest en Messias (ja, det lyder paradoksalt!) når han står og giver horden det hornede tegn. Højdepunktet var utvivlsomt ”Incipit Satan”, der fik de ondeste fans til at skråle sammen med Gaahl og co.

En fest for de diabolske frænder i Dannevang.