Boris - Pavillion, Roskilde Festival
PopulærBoris - Pavillion, Roskilde Festival
Et tætpakket Pavillion-telt af nysgerrige, der lige skulle se de japanske giraffer. Udfra beskrivelsen i festivalprogrammet kunne Boris enten være en genial oplevelse eller det værste gang hø. Heldigvis blev det, det første. Den japanske power trio, feat. guitar/keyboards, trommer/gong-gong/vokal og bas med dobbelt gribebræt (Spinal Tap har ikke levet forgæves), lagde ud med godt et kvarter, der nærmest må betegnes som speedmetal, herefter gik det over i en halv times dronemetal der ledte tankerne hen på Sunn O))), for at slutte af i en støjeksplosion. Jeg havde mere fornemmelsen af, at have overværet opførselsen af et stykke kompositionsmusik end af at have været til heavykoncert, omend der undervejs havde været rig lejlighed til at headbange. I finalen var trommeslageren lige en tur ude og crowdsurfe. BREAKIN' THE LAW!!! Naturligvis havde der været en vis udvandring undervejs, men overraskende mange stod tilbage efter festivalens nok underligste show.