Succes trods rutinepræg
Populær
Updated
Fear Factory leverede et rutinepræget show i Pumpehuset, men fik hevet en tvivlsom sejr hjem. Fear Factory + support i Pumpehuset, Kbh. onsdag den 30. marts: At være opvarmning for store ikoner på musikscenen er utvivlsomt en ære og en oplagt mulighed for at sælge sig selv, da folk ingen forventninger har til musikken, og ikke kan skuffes. Både M.A.N fra Sverige og Misery Index fra U.S.A skulle således i kamp for at hverve fans.
Begge bands gjorde det udmærket, førstnævnte groovede derudaf med en manisk forsanger, der gjorde sit for at vække folks opmærksomhed, i trods mod de noget stillestående strengespillere. Det var godt, men forudsigeligt, og bandet fjernede ikke fokus fra forventningerne til hovednavnet.
Begrænset bersærkergang
Halvdelen af Misery Index har spillet med i Dying Fetus og det var også primært i death metal-spektret at musikken lå. Vokalen var fed, halvt råbende, halvt growlende og guitaristerne var fra start i fuld gang med at lade håret få en svingtur. Det var hæsblændende og imponerende hurtigt krydret med lækre tunge passager. Desværre uden den store afveksling fra sang til sang.
Bandet formåede at overføre intensiteten i musikken til publikum, og den efterhånden godt fyldte sal tog godt imod, selvom decideret bersærkergang kun sås i små grupper oppe foran.
Generelt stærk vokal
Baggrundsmusikken i salen blev slukket, og der blev skruet op for Iron Maidens ”Number of the Beast”, der blev spillet til ende før frontmand Burton C. Bell med slæng gik på scenen. Det var Fear Factory, men ikke uvæsentligt at fremhæve sangeren, for der var simpelthen for lidt liv i bassist Byron og guitarist Christian, der dog eftersigende havde brækket foden. De kan deres kram, men det lugtede lidt af rutine fra de to herrer.
Modsat Kong Kents opfattelse af Burtons stemme aftenen før i Århus ([url=http://heavyjam.dk/ezine/arkiv/index.php?id=1177]her![/url]), syntes stemmen stærk i København, især i den brutale sang. I crowd-pleaseren ”Martyre” svigtede vokalen en anelse i stykkerne med ren vokal, men hurtigt efter var comebacket der i ”Pisschrist”, hvor han afsluttede flot uden akkompagnement fra de andre.
Den perfekte afslutning?
Største hits var ”Cyperwaste”, selvom publikum ifølge bandet dumpede, da linien ”nothing you say, matters to us” derfra ikke blev fortsat længe nok uden bandet. Well, ”nothing you say…”!
Fuldfede ”Linchpin” med de simple virkemidler rev godt op i publikum, der fik mange klassikere serveret i den afsluttende fase, som blev afsluttet med ”Replica”.
Vanen tro, var der ikke meget at komme efter, da bandet forlod scenen trods et taktfast ”we want more” – alligevel troede man, at nu gik det løs igen, da sangeren kom ind igen. Det gjorde det også på en afsluttende og effektiv måde med Burtons vokal i sælsom forening med samplede keyboards alene. Nummeret var fra "Obsolute"-skiven, hvis sange var rigt repræsenteret denne aften. I og for sig en perfekt afslutning, men efter ”Replica” var folk nu også klar til at blive hevet godt rundt i manegen igen, så meningerne var delte om den lille afslutter-gimmick.
Karakterer (13-skalaen):
M.A.N: 7
Misery Index: 9
Fear Factory: 9
Tekst: Casper Villumsen
Begge bands gjorde det udmærket, førstnævnte groovede derudaf med en manisk forsanger, der gjorde sit for at vække folks opmærksomhed, i trods mod de noget stillestående strengespillere. Det var godt, men forudsigeligt, og bandet fjernede ikke fokus fra forventningerne til hovednavnet.
Begrænset bersærkergang
Halvdelen af Misery Index har spillet med i Dying Fetus og det var også primært i death metal-spektret at musikken lå. Vokalen var fed, halvt råbende, halvt growlende og guitaristerne var fra start i fuld gang med at lade håret få en svingtur. Det var hæsblændende og imponerende hurtigt krydret med lækre tunge passager. Desværre uden den store afveksling fra sang til sang.
Bandet formåede at overføre intensiteten i musikken til publikum, og den efterhånden godt fyldte sal tog godt imod, selvom decideret bersærkergang kun sås i små grupper oppe foran.
Generelt stærk vokal
Baggrundsmusikken i salen blev slukket, og der blev skruet op for Iron Maidens ”Number of the Beast”, der blev spillet til ende før frontmand Burton C. Bell med slæng gik på scenen. Det var Fear Factory, men ikke uvæsentligt at fremhæve sangeren, for der var simpelthen for lidt liv i bassist Byron og guitarist Christian, der dog eftersigende havde brækket foden. De kan deres kram, men det lugtede lidt af rutine fra de to herrer.
Modsat Kong Kents opfattelse af Burtons stemme aftenen før i Århus ([url=http://heavyjam.dk/ezine/arkiv/index.php?id=1177]her![/url]), syntes stemmen stærk i København, især i den brutale sang. I crowd-pleaseren ”Martyre” svigtede vokalen en anelse i stykkerne med ren vokal, men hurtigt efter var comebacket der i ”Pisschrist”, hvor han afsluttede flot uden akkompagnement fra de andre.
Den perfekte afslutning?
Største hits var ”Cyperwaste”, selvom publikum ifølge bandet dumpede, da linien ”nothing you say, matters to us” derfra ikke blev fortsat længe nok uden bandet. Well, ”nothing you say…”!
Fuldfede ”Linchpin” med de simple virkemidler rev godt op i publikum, der fik mange klassikere serveret i den afsluttende fase, som blev afsluttet med ”Replica”.
Vanen tro, var der ikke meget at komme efter, da bandet forlod scenen trods et taktfast ”we want more” – alligevel troede man, at nu gik det løs igen, da sangeren kom ind igen. Det gjorde det også på en afsluttende og effektiv måde med Burtons vokal i sælsom forening med samplede keyboards alene. Nummeret var fra "Obsolute"-skiven, hvis sange var rigt repræsenteret denne aften. I og for sig en perfekt afslutning, men efter ”Replica” var folk nu også klar til at blive hevet godt rundt i manegen igen, så meningerne var delte om den lille afslutter-gimmick.
Karakterer (13-skalaen):
M.A.N: 7
Misery Index: 9
Fear Factory: 9
Tekst: Casper Villumsen
Kunstner
Titel
Fear Factory
Spillested
Genre
Forfatter