Unikt og ultra-absurdt
Updated
Stor aften i selskab med syrehovederne fra Melvins, tilsat "lidt" speciel support. Man kan enten hade eller elske Melvins’ ekstremt tunge blanding af aggressiv sludge, stener rock og god gammeldags punk. En ting er i hvert fald sikker: man finder den ikke magen til.
I dag er der kun to medlemmer tilbage fra det oprindelige line-up, Buzz ”King Buzzo” Osborne (vokal/guitar) og Dale Crover (trommer), og de er begge travle musikere ved siden dette foretagende.
Buzz Osborne er lidt af en altmuligmand, der (udover at have verdens sejeste hår) både spiller ekstrem grindcore/punk (Venomous Concept) og avantgarde (med Mike Patton i Fantômas). For ham gælder det om, konstant, at presse musikkens grænser. Det gør han også med det nyeste tiltag i Melvins, der går ud på, at der nu er to trommeslagere i bandet, ja, der er det såmænd også på den fornuftige og kuriøst betitlede ”(A) Senile Animal” fra i fjor.
Buzzo og Crover har ”parret” sig med en anden duo, nemlig Big Business, og aftenens koncert var således på sin vis en dobbeltkoncert.
Ubeskriveligt
Inden vi blev vidner til dét, var det dog tid til en ultra-absurd halv time i selskab med trioen Porn, som Dale Crover i øvrigt også varetog tønderne for. Det er umuligt at beskrive dette bands mosaikker af bizarre lyde blandet med musik…!
Anført af en langhåret, langskægget frontmand med bandana, der var som flået ud af slut-60'erne, blev man nærmest hypnotisk betaget af forestillingen (den beskrivelse passer bedst, for en koncert var det vist ikke!)
Porn spillede ét nummer på en halv time - sådan foregik det – og krydret med lidt abrupte stop, der lagde hele salen i stilhed, var det uomtvisteligt en unik oplevelse for det paffe publikum.
Undertegnede nåede at fange bizarre jams over ZZ Top, hvis ”La Grange” og ”Lowrider” blandt andet gik igennem, men som før skrevet: ubeskriveligt!
Taget letter
Og så var det tid til den dynamiske duo, Big Business, hvis koncert senere skulle vise sig at være kombineret med Melvins’. Bassist/sanger Jared Warren var iført kimono og sært hår, mens trommeslager Coady Willis bankede derudaf, og pludselig trådte Dale Crover så på scenen og lagde lidt guitar på nogle af sangene.
Som sagt var det ikke til at vide, at d’herres koncert flød direkte over Melvins’, men dog alligevel forståeligt nok, eftersom de fyre også medvirker på ”(A) Senile Animal”. King Buzzo entrerede scenen efter en halv times i selskab med den sære duo, og Dale Crover hoppede om bag trommerne.
Der blev lagt ud med det nye nummer ”The Talking Horse”, og der blev i det hele taget fokuseret stærkt på netop det album under den halvanden time lange koncert. Her kunne man blandt andet forundres over, hvor sur og underlig en mand (Buzzo) kan se ud på én gang, samt hvor godt man skal kende hinanden, hvis man skal have to trommeslagere til at lyde godt, mens de spiller samtidigt.
Melvins gav den gedigen gas, og det fremmødte publikum (der var ikke så mange grundet en NIN-koncert andetsteds) ligeså. Taget var ved at lette, da ”The Bit” brutalt blev smadret igennem som det næstsidste nummer lige inden ”The Ballad of Dwight Fry”, der blev koncertens endeligt.
Det kan godt være, at Nine Inch Nails var fedt (dog ingen anmeldelse her i zinet, da vores udsendte desværre røg af presselisten - Red.), men det har næppe været så unik en oplevelse som denne koncert var!
I dag er der kun to medlemmer tilbage fra det oprindelige line-up, Buzz ”King Buzzo” Osborne (vokal/guitar) og Dale Crover (trommer), og de er begge travle musikere ved siden dette foretagende.
Buzz Osborne er lidt af en altmuligmand, der (udover at have verdens sejeste hår) både spiller ekstrem grindcore/punk (Venomous Concept) og avantgarde (med Mike Patton i Fantômas). For ham gælder det om, konstant, at presse musikkens grænser. Det gør han også med det nyeste tiltag i Melvins, der går ud på, at der nu er to trommeslagere i bandet, ja, der er det såmænd også på den fornuftige og kuriøst betitlede ”(A) Senile Animal” fra i fjor.
Buzzo og Crover har ”parret” sig med en anden duo, nemlig Big Business, og aftenens koncert var således på sin vis en dobbeltkoncert.
Ubeskriveligt
Inden vi blev vidner til dét, var det dog tid til en ultra-absurd halv time i selskab med trioen Porn, som Dale Crover i øvrigt også varetog tønderne for. Det er umuligt at beskrive dette bands mosaikker af bizarre lyde blandet med musik…!
Anført af en langhåret, langskægget frontmand med bandana, der var som flået ud af slut-60'erne, blev man nærmest hypnotisk betaget af forestillingen (den beskrivelse passer bedst, for en koncert var det vist ikke!)
Porn spillede ét nummer på en halv time - sådan foregik det – og krydret med lidt abrupte stop, der lagde hele salen i stilhed, var det uomtvisteligt en unik oplevelse for det paffe publikum.
Undertegnede nåede at fange bizarre jams over ZZ Top, hvis ”La Grange” og ”Lowrider” blandt andet gik igennem, men som før skrevet: ubeskriveligt!
Taget letter
Og så var det tid til den dynamiske duo, Big Business, hvis koncert senere skulle vise sig at være kombineret med Melvins’. Bassist/sanger Jared Warren var iført kimono og sært hår, mens trommeslager Coady Willis bankede derudaf, og pludselig trådte Dale Crover så på scenen og lagde lidt guitar på nogle af sangene.
Som sagt var det ikke til at vide, at d’herres koncert flød direkte over Melvins’, men dog alligevel forståeligt nok, eftersom de fyre også medvirker på ”(A) Senile Animal”. King Buzzo entrerede scenen efter en halv times i selskab med den sære duo, og Dale Crover hoppede om bag trommerne.
Der blev lagt ud med det nye nummer ”The Talking Horse”, og der blev i det hele taget fokuseret stærkt på netop det album under den halvanden time lange koncert. Her kunne man blandt andet forundres over, hvor sur og underlig en mand (Buzzo) kan se ud på én gang, samt hvor godt man skal kende hinanden, hvis man skal have to trommeslagere til at lyde godt, mens de spiller samtidigt.
Melvins gav den gedigen gas, og det fremmødte publikum (der var ikke så mange grundet en NIN-koncert andetsteds) ligeså. Taget var ved at lette, da ”The Bit” brutalt blev smadret igennem som det næstsidste nummer lige inden ”The Ballad of Dwight Fry”, der blev koncertens endeligt.
Det kan godt være, at Nine Inch Nails var fedt (dog ingen anmeldelse her i zinet, da vores udsendte desværre røg af presselisten - Red.), men det har næppe været så unik en oplevelse som denne koncert var!