Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Fu Manchu - Odeon, Roskilde Festival

Populær
Updated
Fu Manchu - Odeon, Roskilde Festival Lørdagen blev ikke bedre efter Melvins da jeg satte mig foran Orange scene for at høre Fu Manchu. Jeg skulle lede længe efter nerven i deres musik, og oplagt virkede de heller ikke. Deres gennemsigtige guitarer var kun skægge at se på i fem sek., og så skulle musikken ellers klare resten. Det var rock som rock nogle gange kan være: middelmådigt. Fu Manchu formåede at holde ild i kaklen hos de inkarnerede fans helt oppe foran, men nåede ikke helt ud til dem der sad på tribunen. Der var ikke spræl i kunstnerne, og det kunne mærkes i en lidt anonym lyd. Der var potentiale til at tæve de sange af langt mere benhårdt og lige i fjæset, men det blev der ikke noget af. (okay, Kent - her er vi lodret uenige: Fu Manchu maste sig lige ind i de inderste luftguitar-led med deres massive Monster Magnet og Sabbath-seje rock og rul tonser riffs og bandet havde en jernefed lyd. Vi var ti mennesker af ret forskellig rock observans, og kullede kaotisk ud til Fu Manchu. Festivalens helt store positive overraskelse, yeah!)

Kunstner
Genre
Karakter
2