Copenhell 24: Lige dét man havde brug for
Med teknisk snilde og fede riffs, så var instrumentale Night Verses lige dét, som de fleste, der havde taget morgenturen til Hades, manglede til en effektiv, både blød og halvhård start på dagen.
Man kunne se de sidste vandpytter fra gårsdagens regnskyller på jorden, mens den sidste fugt forsøgte at fordampe fra gummiskoene, som man optimistisk havde troet ville tørre hurtigt igen, hvis der kom lidt vand fra oven.
Små skridt i retning af rigtigt at blive klar til en ny dag: Lørdag. Sidste dag på dette års Copenhell, og mange var nok efterhånden noget øre i kroppen. Givet de ikke tilhørte den friske flok med en lørdagsbillet, hvoraf nogle måske tog den helt fra start med Night Verses for måske at slutte med Tool næsten tolv timer senere. Måske en mærkelig vurdering, at det lige skulle være en sådan start og slutning, men med til historien hører, at Night Verses rent faktisk er med som support på den igangværende Tool-tour.
Carsten Holm gav en peptalk som konferencier på Hades denne morgen før koncerten (på festivaltid. Andre steder i landet: tidlig eftermiddag). Udover at love, at det ikke ville regne en eneste dråbe denne dag (hvad han delvist kaldte tilbage senere, da han på en anden scene talte om tung fugt i luften), så lovede han også, at den instrumentale trio ville være lige dét, man havde brug for. Var man på festivalpladsen lørdag, så vil man vide, at det første fik han ikke ret i. Men det andet? Jo, det kunne der godt være noget om.
Vildt dygtige
Tør man være support for Tool uden at være nogenlunde ferme på instrumenterne? Sikkert ikke, og Night Verses var i den grad dygtige på instrumenterne, i spektakulær grad guitarist Nick DePirro. I en vellyd af fyldig lyd med lækre trommer, med godt supporterende basspil, fik vi slynget skønne guitarriffs og -tricks efter os i ét væk på både 6- og 8-strengede guitarer.
Den 8-strengede var måske designmæssigt lidt funky i sit udseende, men det som blev spillet på den var fremragende. Det var sådan set gældende uanset håndvåben fra den umiddelbart introverte DePirro, der lod til mest at have øje på guitaren. Lidt mere bevægelse fik vi fra bassist Reilly Herrera, som også stod for den lejlighedsvise snak til publikum. På aktivitetsfronten var trommeslager Aric Improta derfor bandets es. En fornøjelse at overvære med de hårde slag i trommerne, når det var krævet, og det delikate mere rolige percussion-spil, når musikken hvilede over smukke toner. Og som et bæst vågnede han pludselig voldsomt op, sprang op på sine trommer barmavet og gestikulerede stærk mand og superhelt udover et begejstret publikum, så de, der endnu ikke var blevet fuldt ud vækket af den stærkt spillende trio, kunne blive det.
Youtube-live
Det var synd, at Improta var bænket det meste af tiden af hensyn til sit trommespil. For der var ikke så meget gang i sceneaktiviteten ellers. Musikken talte, og det gjorde den helt sikkert også godt. Øjnene kunne alligevel ikke rigtig lade være med tit og ofte at falde på DePirros hænder. Det var som at se Youtube-guitarnørdevideoer. Bare live, men også lidt med den distance, skærmen nu giver. Men hold da op, det var ikke bare dygtigt, det var også fede riffs, og de mange tricks på gribebrættet var ikke blot lir, det gav mening i helheden. Og han fik det til at se så legende let ud.
Det var faktisk dét, man lige manglede til lørdagens programstart.
Carsten Holm fik ret.
Men lidt efter regnede det altså ...