Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Den perfekte mismatch

Populær
Updated
Den perfekte mismatch
Den perfekte mismatch
Den perfekte mismatch
Den perfekte mismatch
Den perfekte mismatch
Den perfekte mismatch
Den perfekte mismatch
Den perfekte mismatch

Amerikanske Deafheaven er et af de absolut bedste og stærkeste livebands, den brede metalscene har at byde på. Punktum. Det fik dog Myrkur til at virke endnu mere grøn, end hun egentlig er.

Kunstner
Titel
+ Myrkur
Spillested
Dato
17-03-2016
Trackliste
Deafheaven:
1. Brought to the Water
2. Luna
3. Baby Blue
4. Come Back
5. Gifts for the Earth
6. Sunbather
7. Dream House

Myrkur:
1. Den lille piges død
2. Onde børn
3. Hævnen
4. Vølvens spådom
5. Jeg er guden, I er tjenerne
6. Mordet (feat. Ole Luk/Solbrud)
7. Dybt i skoven
8. Skøgen skulle dø
9. Skaði
10. Song to Hall Up High (Bathory cover)
Koncertarrangør
Fotograf
Henrik Reerslev
Forfatter
Karakter
5

Hele diskussionen om Deafheaven, Myrkur og black metal behøver ingen introduktion, eller for den sags skyld yderligere berøring i denne anmeldelse - det aspekt af koncerten kommer vi nærmere ind på senere på året, hvor vi bringer en artikelserie om emnet. Det, der dog er værd at berøre i denne sammenhæng, er, at Amager Bio vist aldrig har set så broget et publikum til en metalkoncert, heller ikke til de svenske heavypoppere Ghost. Alle alderstrin og tøjstile var repræsenteret.

Aftenens alsidighed gjaldt imidlertid også de optrædende bands; selvom Deafheaven og Myrkur formår at ramme meget af det samme publikum med deres musikalske afsæt og inspiration i black metal, var deres optrædener nærmest modsætninger.

Tredje gang var ikke helt lykkens gang

Danske Amalie Bruun kunne ikke have valgt bedre musikere til at agere liveband til sit projekt Myrkur, for det var dem, der løftede showet denne aften. Bandet, som består af Rasmus Schmidt (Illdisposed, Killing Gandhi) på trommer, Jeppe Skouv (ex-The Psyke Project, Blood Eagle) på bas og Andreas Lynge (The Cleansing, ex-Corpus Mortale) på guitar, fylder det tomrum, der har hersket ved Myrkurs tidligere koncerter på dansk grund. De tre herrer formår at danne ramme for og støtte den tilbagetrukne og stadig generte Amalie Bruun, hvor særligt bassisten og guitaristen (af indlysende årsager ...) medvirker til at skabe energi og dynamik på scenen.

Tidligere på touren blev Myrkur nødsaget til at aflyse enkelte datoer grundet halsbetændelse hos Amalie Bruun, og sygdommen var desværre stadig til stede denne aften. Det ødelagde til tider hendes absolut største styrke, nemlig hendes guddommelige skønsang. Den rå og skrigende vokal, som stadig bæres og understøttes af en effektmikrofon, fungerede heldigvis bedre, selvom Bruun ofte glemte at lave en mimik svarende til de ondskabsfulde toner, der kom ud af højttalerne.

Trods ovenstående komplikationer formåede Myrkur alligevel at fremtrylle det univers, der er på hendes seneste album ‘M’. Midt i koncerten blev dette univers desværre brudt op af en gæsteoptræden af sangeren Ole Luk fra Solbrud – der er absolut intet galt med Ole Luks black metal-vokaltalent, men han bragte et dystert element til showet, der brød med den skrøbelige stemning, som Amalie Bruun havde opbygget, og som koncerten ikke kunne bære på daværende tidspunkt.

Myrkur er blevet langt bedre live siden sidst, hvor hun spillede i henholdsvis Pumpehuset og på Roskilde Festival, ingen tvivl om det. Hertil skal der lyde en stor ros til hendes danske liveband, der er den egentlige grund til denne forbedring, siden de også agerede (et helt grønt) liveband i Myrkur-kontekst i Pumpehuset. Amalie Bruun ligner til gengæld en, der skal have flere års erfaring som Myrkur, før projektet kan formå at leve op til hypen live.

DeafWOW!

I modsætning til Myrkur formår Deafheaven ligefrem at overgå deres hype. Mage til eller bedre liveband findes vist ikke på nuværende tidspunkt. San Francisco-kvintetten har styr på alt: lyd, udtryk og samspil. Koncerten var simpelthen perfekt.

Frontmanden George Clarke er Amalie Bruuns kontrast. Han er ude over scenekanten og energisk og har en ualmindeligt stærk musikalsk indlevelse. Deafheavens dynamik er primært at hente i den velklædte og charmerende forsanger, der er en levende fortolkning af bandets musik, og som gav koncerten en hel ny dimension fra start til slut.

Apropos fra start til slut bestod deres sætliste af hele deres seneste album ‘New Bermuda’, 50 minutters anmelderrost blackgaze spillet til perfektion. Første nummer blev for instrumentalisterne brugt til at finde deres vibe og plads i musikken, men under andet nummer, ‘Luna’, blev bandet til en helhed og løftede hele oplevelsen til et sublimt stadium. Bandet, publikum og musikken blev til én stor masse, og Amager Bio blev forvandlet til et unikt atmosfærisk univers.

Da albummet blev spillet færdigt, takkede bandet af. Selvom koncerten på daværende tidspunkt kun varede under en time, var det så intens en oplevelse, at den korte varighed egentlig ikke betød det store – også selvom deres storhit ‘Sunbather’ ikke var blevet spillet.

På traditionel vis kom bandet på scenen igen for at give ekstranumre og netop spille førnævnte ‘Sunbather’ og ‘Dream House’, begge fra deres forrige udgivelse. Koncertoplevelsen blev til en ekstase, som nåede nye højder. Deafheaven tog publikum med storm og tog pusten fra de omkring 700 gæster, som de efterlod med åben mund.

Deafheaven er mestre i professionalisme, der ikke går på kompromis med deres oprigtighed – bandet prøver ikke, de er det bare.

Myrkur: 3
Deafheaven: 5