Copenhell 24: Veloplagte veteraner
Die Krupps sørgede for, at ingen var i tvivl om, hvilket industrial-elektronisk band der var og er Tysklands fineste eksportvare på Copenhell.
2. The Dawning of Doom
3. Scent
4. Black Beauty White Heat
5. Metal Machine Music
6. Nazis auf Speed
7. Vision 2020 Vision
8. Robo Sapien
9. To the Hilt
10. Fatherland
11. Bloodsuckers
Die Krupps gav en ganske udmærket koncert på Copenhell, hvor Pandæmonium blev scenen, hvor alle og enhver kunne se og høre, hvor et band som Rammstein har fået deres inspiration fra. Deres industrielle rock med elektroniske elementer har henrykket fans siden 1980, og der var ingen træthed at spore torsdag eftermiddag.
De gav en virkelig god koncert, hvor deres store sange som 'Nazis auf Speed', 'Robo Sapien' og 'Fatherland' var blandt publikumsfavoritterne, ligesom Die Krupps fik hyldet kvinderne og nød, at det er dem, der styrer Danmark før de sætter i 'Vision 2020 Vision'. Ifølge forsanger Jürgen Engler er mændene dovne, og det falder i god jord hos de fremmødte at få lidt kam til håret.
Rytmesektionen i trommer og keybord fungerer rigtig godt, og det modne publikum kan stå og vugge til firserrytmerne, der leder tankerne hen mod Depece Mode, Kraftwerk og senere Rammstein, der tydeligvis har ladet sig inspirere af landsmændene.
En del af publikum havde også fundet vej til Husted Vinbaren, hvor man kunne nyde 40 forskellige vine, mens man også indtog en dosis industrial proto-rock/metal. Festen var i hvert fald til at tage og føle på, og på Copenhell kunne Die Krupps sågar afsløre deres nye guitarist.
Ingen ringere end Dylan Chrisford Smith, tidligere i Sisters of Mercy, har sluttet sig til bandet og leverede en mere end godkendt indsats på Pandæmonium. Nu kan vi bare håbe, det ikke igen tager 10 år, før Die Krupps vender tilbage. Seneste visit i Danmark var tilbage i 2014 på Forbrændingen i Albertslund. Med den dagsform, de udviste på Refshaleøen, behøver der ikke gå et årti igen.