Copenhell 2026: God energi på Gehenna
Gridirons amerikanske, metalliske hardcore blev serveret ganske fortrinligt for første gang for et publikum i Danmark.
Kan I huske dengang, vi ikke kunne stå tæt sammen, moshe og så videre på Refshaleøen i juni, fordi der var den her pandemi i gang? Det kan Gridiron (som egentlig bare siges som grid iron, skulle nogen være i tvivl). Altså ikke afsavnet over ikke lige at måtte gå på festival på Refshaleøen. Men det her med begrænsningerne p.g.a. ydre faktorer, for bandet er nemlig dannet under corona-tiden, hvor bandmedlemmerne gamede sammen, men altså også fandt sammen om et hardcore-projekt, der siden blev et turnerende band, til gavn for blandt andet publikummet på Copenhell.
Gridiron leverede hardcore med stærke, metalliske tendenser, ikke ulig et mix mellem Body Count og Biohazard. Dog var vokalen live lidt mere skinger og bidsk, så nogle af indspilningernes klare referencer til Ice Ts måde at udspy ord udover et godt guitardrevet beat kom i baggrunden og gav en mere personlig stil fra frontmand Mathew Karll.
Musikken fungerede, som man kunne håbe, og 14.30 en torsdag eftermiddag var slet ikke for tidligt til at starte en god pit op i flisen ved Gehenna-scenen. Bagtæppet var pixeleret i opløsning, men bandet selv stod knivskarpt. Dog var der lige den her lidt for fyldige bas i stortrommen, når pedalen kom godt hårdt i bund, som det så tit har været tilfældet på netop den mindste af Copenhells regulære scener. Til gengæld stod guitarerne skarpt med både diskant og fylde og lå godt i mixet sammen med den turkisblå Fender-bas spillet af Lennon Livesay. Backing-vokalerne var til tider hårde og nærmest growlende fra Xavier Wilson på guitar og sin plads til højre på scenen. Et udmærket supplement til den primære vokal.
Begejstring men med plads til mere
Sætlisten bød på veloplagte versioner af 'Tombstone', 'Army of None', '25-8', og 'Poetry from Pain'. Men det var især 'Lights Out', bandets nyeste udspil fra maj i år, og så 'Mascot', som virkelig trak fra og fik sat publikum igang.
Der var begejstring for det danske publikum at spore bag de hurtige solbriller og cappen på frontmand Karll. Med publikumstække og ferm hånd dirigerede han showet og publikums respons godt fra scenen. Man kunne måske have ønsket sig lidt mere variation i Karlls vokal, men så var der som allerede nævnt de gode backing-vokaler til at supplere det vokale angreb.
Gridiron gjorde god figur, og man kan kun forestille sig, hvor vildt det kunne blive, hvis bandet tog turen fra USA en anden gang og landede på et lille, dansk spillested foran et veloplagt publikum. For selvom der var godt gang i pitten, så var det bare helt i front, at publikum rigtigt engagerede sig med dansetrin, mosh og crowdsurfing. Det kan helt sikkert blive vildere.