Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Harmonisk intimitet

Populær
Updated
Harmonisk intimitet
Harmonisk intimitet
Harmonisk intimitet
Harmonisk intimitet
Harmonisk intimitet
Harmonisk intimitet
Harmonisk intimitet
Harmonisk intimitet

Mark Kozelek og Justin Broadrick var i fælles storform, da de mandag aften gav en små tre timer lang koncert for et lille publikum i store rammer. Det måtte gerne have været tungere, men ugen kunne næppe have startet bedre. 

Kunstner
Titel
+ Sun Kil Moon
Spillested
Dato
26-09-2016
Koncertarrangør
Fotograf
Jacob Dinesen
Karakter
4

Det er på mange måder pudsigt. Her har man i årevis gået og ventet på at britiske Justin Broadrick skulle komme til landet, for seriously – hvornår var han sidst i Danmark? Har han nogensinde været her? Manden har omtrent lige så mange musikalske aliasser under vesten, som Donald Trump har løgne oppe i ærmet, men har han nogensinde været på besøg med et eneste af dem? Når han så endelig kommer forbi, denne skelsættende musiker af det tungsindige, der som blot 15-årige blev hevet ind som guitarist i Napalm Death, og som en af to ophavsmænd til industrial-pioner bandet Godflesh lagde et fundament, der har prellet af på så forskellige guitarister som Kirk Hammett, Jim Martin og Kurt Ballou, ja, så spiller han gudhjælpemig i DR's koncertsal. Ikke at det gjorde det mindste, thi mandagsmageligheden var til at tage og føle på. Det var blot ikke bornerte rammer som disse, man havde regnet med at se den tidligere hættetrøjebærende-social-dissekerende-afbrænder.

Broadrick var dog ikke alene om at være øverst på plakaten. Side om side med Jesu, som er det tunge shoegaze-navn, han mandag aften var på besøg under, og som i denne skribents øjne ikke kun er hans mest afrundede men formentlig også hans bedste kunstneriske gesjæft til dato, stod amerikanske Sun Kil Moon. Sun Kil Moon har den notoriske Mark Kozelek og hans såkaldt stream of consciousness lyrik i centrum og har de senere år fået tildelt utroligt meget opmærksomhed, også herhjemme. Det skyldes i særdeleshed albummet ’Benji’ fra 2014, der fik den medieopmærksomhed, der åbenbart lige akkurat skulle til for at give Kozelek en bredere anerkendelse. Ikke at han ikke har haft anerkendelsen på sin side også tidligere, da han op gennem 90’erne var en utrolig mørk og ditto original, alternativ singer-songwriter med bandet Red House Painters.


Et motiverende mørke

Tidligere i år udgav Jesu/Sun Kil Moon så en selvbetitlet plade sammen, der forende Broadricks karismatiske guitarspil med Kozeleks hverdagsregistrerende lyrik. Pladen havde solsikkeblomster og et strejf af kærlighed på sit cover og var det ikke fordi, Broadrick har den tunge musikalske baggrund, han har, ville samarbejdet muligvis ikke være det mest oplagte valg for Devilution at skrive om. Heller ikke i liveregi. Ligesom Jesu, i sin på en gang mørke og enestående smukke musik, insisterer på at lade søgningen efter lyset være selve hovedkraften, er der imidlertid også i Kozeleks tekster et ufravigeligt mørke, selv når han virker lettest. Vi lader dette mørke stå som et motiverende udgangspunkt for denne tekst.

Nu hvor vi har at gøre med to musikere, der har været venner i flere år, og som begge intenst har dyrket den mørke side af eksistensen i flere årtier, desto mere overraskende var det at opleve, hvor lette, levende og legende en koncert de i fællesskab listede af sted mandag aften i Koncertsalen. At man desuden kun tidligere har oplevet Broadrick fra den 100 % seriøse og indædte side under flere koncerter på Roadburn Festival, og i øvrigt selvfølgelig kender til alle rygterne om, hvor sur en skiderik Kozelek normalvis er på en scene, så var dette også med til at gøre koncerten til en af de mere behageligt overraskende, man omtrent har været til.

Koncerten var den sidste på turnéen, og at der ikke var mødt meget mere end et par hundrede publikummer op i den enorme og samtidig enormt smukke sal, formåede både Kozelek og arrangørerne af koncerten at vende til sin styrke. Med en simpel belysning på scenen og et varmt tæppe af mørke over publikum, og salen i det hele taget, har man sjældent været til en koncert i stor og smuk en sal med få publikummer, hvor det alligevel lykkes at få en  intim og en  smuk atmosfære frem. Respekt.