Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

KTDF '19: Canadiere bragte groove og raffinement

Updated
Tomb Mold_KTDF1
Tomb Mold_KTDF2
_XTJ2989
_XTJ3162
_XTJ3026
_XTJ3260
_XTJ3286

Tomb Mold bragte et længe ventet groove til andendagen på Kill-Town Death Fest. Det gjorde heller ikke noget, at de spillede fremragende.

Kunstner
Spillested
Dato
06-09-2019
Fotograf
Jacob Dinesen
Forfatter
Karakter
4

Man skal helst kende sin dødsmetal, når man besøger Kill-Town Death Fest. Ikke kun fordi der er meget af den, men også fordi den ikke varierer voldsomt fra navn til navn. Man skal kunne sin historik, kende traditionen og ikke mindst have skarpe ører for at kunne skelne det ene band fra andet.

Det er kræs for kendere, og det er blandt andet den indforståethed, der gør festivalen fed. Men på andre tidspunkter gad man også godt, at der var noget, der stak mere ud.

Det gjorde canadiske Tomb Mold heldigvis, da de oven på en lidt sløv førstedag spillede den store scene i Pumpehuset op klokken elleve fredag aften og bragte grooves og musikalske muskler med sig.

I løbet af få år har gruppen udviklet sig fra et intimt demoprojekt til et helt band, og på lige så kort tid er de stormet frem på den internationale metalscene. Derfor gav det kun mening, at de skulle spille på årets festival, men at det samtidig også var deres første show på deres nye europaturné, gjorde også forestillingen til en mere eksklusiv livepremiere herhjemme.

Den growlende trommeslager
Tomb Mold har et fast tag om genretraditionen og begiver sig i den brutale oldschool-åre, som resten af Kill-Town Death Fests program gør det, men deres revivalisme har et andet og mere tidssvarende raffinement og twist, ikke mindst på det fremragende og kun et par måneder gamle album, ’Planetary Clairvoyance’.

Med tre stumme strengeinstrumentalister i front og en growlende trommeslager med navnet Max Klebanoff som musikalsk omdrejningspunkt viser gruppen en mere atypisk rollefordeling, som dog har sin egen snævre tradition fra bands som sci-fi-pionermetallerne Nocturnus [A.D.], råddenskabslegenderne Autopsy og black/thrash-okkultisterne Absu.

Det medførte, at der ganske vist ikke var så meget publikumskontakt til aftenens show-off. Til gengæld var der masser af spilleglæde.

Og så talte musikken sit helt eget sprog.

Lovecraftiansk sci-fi
Som bandet bevægede sig igennem de første numre, der blandt andet bestod af titelnummeret fra den seneste plade og ’Abysswalker’ fra sidste års gennembrudsalbum ’Manor of Infinite Forms’, blev det tydeligt, at Tomb Mold havde flere og andre muskler at spille på end festivalens øvrige bands.

Der er rigeligt med lovecraftiansk astronomi og interstellar monstrøsitet at hente hos Tomb Mold, men det er ikke sci-fi-teksterne, der står tydeligst frem i bandets dødsvælde, hvor Klebanoffs gurglende gravrøst lød monstrøst fra den anden side af det King Diamondske kirkegårdshegn, der adskilte trommesættet fra resten af scenen.

Det var til gengæld de rådne riffs, halftime-stykkerne, de mange breaks og bremsede bækkener, som også fik modvægt af thrashet riffing, masser af legato-leads og synkronheadbanging, som under nummeret ’Blood Mirror’.

Og så var det groovet, som for alvor blev sluppet løs i numre som den midttempo-riffende ’Cerulean Salvation’ og den triumferende og næsten demonstrativt groovy ’Accelerative Phenomenae’. Begge eksempler på, at Tomb Mold kan balancere både brutalitet og catchiness i en fortsat dødelig og progressiv blanding.

Under sidste nummer besøgte en af vokalisterne fra tourmakkerne i Of Feather and Bone scenen og gav et skud energi, før der blev et eftertrykkeligt sort punktum for en nok så raffineret dødsmetalkoncert og medrivende premiere.