Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Lejesvende med kort varsel

Populær
Updated
Lejesvende med kort varsel
Lejesvende med kort varsel
Lejesvende med kort varsel
Lejesvende med kort varsel
Lejesvende med kort varsel

Aalborgensiske Mercenary trådte til i allersidste øjeblik for at erstatte Aborted, der måtte aflyse. Det kom der noget lækkert guitarspil ud af.

Kunstner
Spillested
Dato
30-03-2012
Trackliste
Blood Red Shades
River Of Madness
Black Brigade
Edge Of Sanity
Black and Hollow
Soul Decision
Endless Fall
Koncertarrangør
Fotograf
Kent Kirkegaard Jensen
Karakter
3

Egentlig skulle Mercenary have slappet af efter en tur til Rusland. Men i nødens stund trådte de til, da Royal Metal Fest blev ramt af en aflysning. Så drengene fra Aalborg trak i arbejdstøjet og leverede en koncert på Voxhall. De centrerede deres show omkring den nye 'Metamorphosis' og indlagde nogle få lidt ældre sange.

Det, der vil blive husket er Martin Buus' fantastiske guitarspil. Soloen på 'Black Brigade' blev simpelthen udført fuldstændig perfekt. Hårene rejser sig hver gang den mand lirer noget af på sin guitar. Men også Renés vokal på 'Black & Hollow' var god. Nu, hvor han selv står for hele vokalleverancen er det opløftende at se, hvordan hans stemme konstant udvikler sig og at han bliver bedre og bedre. Derudover synes Morten også at have haft en god aften bag gryderne. Alt i alt en fornuftig koncert.

Mercenarys show var ikke af de længste, men de formåede dog at fyre godt op under fredagens fremmødte, der bagefter skulle rives rundt af polske Decapitated. Det var desuden første gang i mange år, hvor jeg så Mercenary, uden at de spillede 'Firesoul'. Den manglede heller ikke.