Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Med Dannebrog hævet over svensken

Populær
Updated
Med Dannebrog hævet over svensken
Med Dannebrog hævet over svensken
Med Dannebrog hævet over svensken
Med Dannebrog hævet over svensken
Med Dannebrog hævet over svensken

Metaltown 2009 - Volbeat

Kunstner
Dato
26-06-2009
Koncertarrangør
Fotograf
Jacob Dinesen
Forfatter
Karakter
4

Selvom denne anmelders nationalisme er begrænset til en støtte af vores, lige for tiden, heldige og godt kørende svenskerbetvingende fodboldlandshold, kunne han ikke dy sig for at være en smule stolt af den modtagelse som Volbeat helt fortjent fik i Gøteborg. De fire metalrocknrollere havde på plakaten sneget sig helt op som det fjerdestørste navn, dog delvist kun set gennem de nationalistiske briller, og sammenlignet med begejstringen blandt langhårede, tatoverede svenskere og deres medsammensvorne, var det en klog beslutning af koncertarrangørerne.

Volbeat havde uden problemer kunne køre det igennem på autopiloten og bare spillet en sikker koncert igennem uden at gøre det store arbejde. Men stor ros skal der lyde til Michael Poulsen og Co., for på ingen måde at hvile på succesen og tværtimod være engagerede i at skabe en god oplevelse.

Der var både plads til at drille svenskerne med deres forhold til alkohol, til at spille lidt Slayer, et Misfits-cover nummer samt obligatoriske udgave af Dusty Springfields ”I Only Wanna Be With You”. Stærkest stod heldigvis Volbeats egne numre, der egner sig godt til både headbanging og fællessang og som effektivt fik publikum involveret i begge dele.