Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

WOA '17: Middelmådige Mustaine

Populær
Updated
WOA '17: Middelmådige Mustaine
WOA '17: Middelmådige Mustaine
WOA '17: Middelmådige Mustaine
WOA '17: Middelmådige Mustaine
WOA '17: Middelmådige Mustaine
WOA '17: Middelmådige Mustaine
WOA '17: Middelmådige Mustaine
WOA '17: Middelmådige Mustaine

Megadeth gav onsdag aften en god koncert på Vega, men kunne ikke helt gentage og gengive samme niveau på Wacken fredag aften. Koncerten var dog godkendt.

Kunstner
Spillested
Dato
04-08-2017
Genre
Trackliste
1. Hangar 18
2. Wake Up Dead
3. In My Darkest Hour
4. The Threat Is Real
5. Sweating Bullets
6. Conquer or Die!
7. Lying in State
8. Poisonous Shadows
9. Trust
10. Fatal Illusion
11. Tornado of Souls
12. Dystopia
13. Symphony of Destruction
14. Mechanix
15. Peace Sells

16. Holy Wars... The Punishment Due
Koncertarrangør
Fotograf
Jacob Dinesen
Karakter
3

Vi har efterhånden anmeldt Megadeth et utal af gange, når de har givet koncerter i ind- og udland. Vi har kaldt det megagodt på Wacken Open Air i 2014. Vi kaldt dem megakedelige på Copenhell i 2016. Enestående i KB Hallen i 2008 og i mesterform på Vega i både 2005 og 2007, hvor vi præcis 10 år senere kaldte dem en tornado. Det var koncerten lige før Wacken 2017. Men vi har også kaldt dem jævne, da de var med til den første Big Four-koncert nogensinde i Polens hovedstad Warszawa samt ramt af tekniske udfordringer på den næste Big Four i Göteborg i 2011. De mistede momentet på Copenhell i 2010 og var en kort fornøjelse på Vega i 2013. Så det svinger lidt alt efter dagsformen, om man får en fantastisk god koncert med Megadeth, om man får en rutinepræget optræden eller en dediceret kedelig.

På Wacken Open Air 2017 fik vi en rutineret optræden, der hverken gjorde ondt i ørerne eller fik fuglene til at synge i det fjerne. Mustaine og co. havde heldigvis møbleret en lille smule om på sætlisten, så hvor danskerne i Vega fik ’Skin o’ My Teeth’ og ’À Tout le Monde’, så fik de fremmødte på Wacken i stedet ’Wake Up Dead’ og ’In My Darkest Hour’. Lidt variation trods alt.

Megadeth er og bliver bare en introvert størrelse. Vi skal mindst en håndfuld numre ind i koncerten, førend Dave Mustaine drister sig til at sige to sammenhængende ord til publikum, og de forsvandt faktisk i vinden, for denne anmelder hørte ikke præcis, hvad der blev sagt. Det gjorde såmænd heller ikke noget. Vi kender efterhånden, som det er nævnt ovenfor i første afsnit, parolen, når det gælder Megadeth på en scene. Mustaine vil hellere spille et nummer eller to mere end at stå og lukke en masse sniksnak ud. Det kan man mene om, hvad man vil, og det gør vi. Vi savner lidt interaktion, men respekterer frontmandens valg. For sange, dem har han og Megadeth nok af.

Der er stadig fokus på den seneste ’Dystopia’ og ellers et godt udvalg af de klassiske plader, hvor ’Rust in Peace’, ’Countdown to Extinction’ og ’Peace Sells… But Who’s Buying?’ naturligvis er dem, hvorfra der er flest i den afsluttende fase af showet. 

Koncerten på Wacken Open Air 2017 vil ikke blive husket for noget særligt. Blot at Mustaine og hans lejesvende leverede varen og underholdt masserne på behørig vis i en god times tid i de sene aftentimer lige omkring midnat. Vi har set dem bedre, og vi har set dem dårligere. Når de fremfører deres store hits, er de dog altid værd at opleve, hvorfor vi kan garantere, at vi endnu ikke har anmeldt dem fra scenekanten for sidste gang. For vi jagter stadig næste store øjeblik med den rødhårede guitarekvilibrist og hans bugnende katalog af thrash-perler.