Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Uheldig lyd og ditto sangvalg

Populær
Updated
_E2P4555

Selv 63.000 tilskuere på Nya Ullevi-stadionet i Göteborg kunne ikke redde Metallica, deres dårlige lyd og uheldige sangvalg fra at være en tam affære.

Kunstner
Spillested
Dato
09-07-2019
Genre
Trackliste
1. Hardwired
2. The Memory Remains
3. Ride the Lightning
4. The God that Failed
5. The Unforgiven
6. Here Comes Revenge
7. Moth Into Flame
8. Sad but True
9. Halo on Fire
10. Frantic
11. One
12. Master of Puppets
13. For Whom the Bell Tolls
14. Creeping Death
15. Seek & Destroy

16. Spit Out the Bone
17. Nothing Else Matters
18. Enter Sandman
Koncertarrangør
Fotograf
Jacob Dinesen (arkiv)
Karakter
3

Metallica er stadig på deres turné, hvor de promoverer seneste plade 'Hardwired... to Self-Destruct' fra 2016. Denne sommer er det så tid til de store udendørs koncerter, hvor de seneste par år har været tilbragt indendørs. I Danmarks tilfælde fire koncerter i Royal Arena og en enkelt gang i Boxen i Herning. Torsdag d. 11. juli 2019 skal de så spille i Parken, hvor de senest spillede tilbage i 2004. En koncert, der ikke ligefrem fik rosende ord med på vejen pga. lydforholdene i betonklodsen på Østerbro.

Derfor valgte den nordjyske del af Devilution at valfarte til Sverige og opleve dem på Nya Ullevi-stadionet i Göteborg, hvor der typisk er bedre lyd. Det var i hvert fald virkelig godt i 2011 til Big Four. I 2015 var lyden noget anderledes, da oplevelsen skete fra scenen lige bag Lars Ulrichs trommesæt.

Her i 2019 skulle Metallica dog ikke være helt så heldige. Lyden var simpelthen ikke med bandet denne aften. Helt fra start var den gal, og det blev kun marginalt bedre undervejs. Svenskerne kan dog kompensere en del, da fællessangen under 'The Memory Remains' var så høj og så lang, at selv Metallica måtte udskyde næste sang indtil publikum var færdige med at nynne på Marianne Faithfulls bidrag til sangen. Men så kunne de også komme i gang med 'Ride the Lightning', hvor Kirk Hammett brillerede med en veloplagt og veleksekveret guitarsolo. Han var tydeligvis engageret i det, og han ramte den lige bagi.

Så var det lidt uheldigt at hans svendestykke, soloen i 'The Unforgiven', kom næsten lige derefter, og her hoppede han enkelte steder over, hvor gærdet var lavest. Men Kirk fik rejst sig ved 'One' og 'Master of Puppets' i koncertens anden halvdel, der generelt var bedst. Ikke kun fordi det var de store hits, men fordi Metallica havde fået arbejdet sig varme.

For i starten var der kun 'Ride The Lightning' og 'The Memory Remains', der ikke var fra enten den seneste plade eller 'Black Album'. Det var en smule tamt. Det var først ved 'Frantic', at Metallica begyndte at åbne op for posen med små lækkerier, og så gik det lidt bedre. Men også kun lidt. For James Hetfields stemme er ikke, hvad den har været. Det står tydeligere og tydeligere for hver gang, vi oplever Metallica. I Royal Arena måtte han udskyde et show pga. forkølelse, men det er ikke kun akutte helbredsproblemer, der kan bruges som forklaring mere. Eller også var det igen lyden, der ikke gjorde forsangeren ære. For det lød ikke specielt godt. Vokalen var lav og druknede i et underligt mix, hvor også trommerne var fraværende her og der.

Det er naturligvis ikke rart, når det er landsmanden Lars Ulrich, der står for den del. Men han var helt væk under størstedelen af koncerten. Bevares, han kom med helt ud på det yderste af scenen, da de skulle spille 'For Whom The Bell Tolls', da et trommesæt blev hejst op fra dybet, og så kunne han sidde der til og med 'Seek & Destroy', hvorefter han løb tilbage til det første trommesæt til de sidste numre. Mens han sad derude på kanten var denne anmelder kun ganske få meter fra ham. Og man kunne bedre høre den reelle lyd fra trommesættet end lyden fra trommerne over anlægget. Det var ikke optimalt.

Svenskerne kan dog feste. Da Rob Trujillo og Kirk Hammett skulle give det lokale indslag, der i Boxen i Herning resulterede i en omgang 'Rabalderstræde' med Gasolin', valgte de i Göteborg at spille Ebba Gröns 'Staten Och Kapitalet', og den gamle punksang kunne svenskerne synge med på! Bevares, den er oprindeligt af bandet Blå Tåget og fra 1972, men det var Ebba Gröns version fra 1980, der gjorde sangen populær, og det var også den version, Rob Trujillo og Kirk Hammett spillede.

Med fyrværkeri og 'Enter Sandman' fik Metallica lukket festen ned, uden at det for alvor blev frygteligt, men nogen mindeværdig koncert var det ikke. 63.000 tilskuere gjorde, hvad de kunne og sang med på samtlige sange, men det reddede ikke koncerten fra den dårlige lyd. Vi troede, vi kunne undslippe den dårlige lyd ved at tage til det store, åbne Nya Ullevi i Göteborg, men helt så godt gik det ikke. Nu er der kun at håbe, at lydmændene deler information mellem hinanden, og Metallica således undgår en gentagelse af fadæsen i 2004 og har hørt lidt om, hvordan Volbeat og Guns 'N Roses begge er sluppet nogenlunde hæderligt fra Parken i nyere tid, hvor Metallica spiller koncert i morgen, torsdag d. 11. juli 2019.