Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Metalgrå mørklægning

Populær
Updated
Metalgrå mørklægning
Metalgrå mørklægning
Metalgrå mørklægning
Metalgrå mørklægning
Metalgrå mørklægning
Metalgrå mørklægning
Metalgrå mørklægning
Metalgrå mørklægning

Tom G. Warriors Triptykon gav en sønderknusende, men lidt for kort koncert på Roadburn, hvor det også godt kunne mærkes, at kvartetten aldrig havde spillet de nye sange live før. Dén sorte rust har de dog med garanti rystet af sig, når det er juni, og der er Copenhell.

Kunstner
Spillested
Dato
13-04-2014
Genre
Trackliste
1. Black Snow
2. Goetia
3. Circle of the Tyrants (Celtic Frost)
4. Tree of Suffocating Souls
5. Visions of Mortality (Celtic Frost)
6. Altar of Deceit
7. Messiah (Hellhammer)
8. The Prolonging
Koncertarrangør
Forfatter
Karakter
4

Som man kunne læse i mandagens nyhedsbrev, så har den gamle Celtic Frost- og Hellhammer-frontmand Tom G. Warriors Triptykon begået endnu en magtdemonstration af et album, 'Melana Chasmata'. Til sommer spiller gruppen på Copenhell, men allerede i søndags var de på Roadburn, som er et helt specielt forum for Warrior og co. Det var nemlig hér, at de gav deres allerførste koncert, i forbindelse med Roadburn 2009.

Denne søndag aften var også unik på den måde, at det var første gang, det nye materiale blev fremført live (fraset 'Altar of Deceit', som havde premiere tidligere på året). Og man må sige, at det sortklædte band med den sorte musik havde hovedscenens publikum i hul hånd. Men dog kun i en god time, hvilket desværre begrænsede rundturen i bagkataloget en smule.

Men dét, der hæver Triptykon over de fleste af deres klichédyrkende kollegaer, er deres evne til at vægte det okkulte plus ansigtmalingen lige i forhold til musikken, der frem for alt er befriende ambitiøs, ja, progressiv kan den snildt kaldes, for bandet viger ikke tilbage fra at bevæge sig ud i kompositioner, der gerne varer omkring de 10 minutter.

Lange sange, kort koncert

At Tom Warrior i sandhed tror på sit materiale og aldrig lader forudsigelighed og plathed dominere koncerterne, kom allerede til udtryk ved, at han og bandet åbnede søndagens headlinerkoncert på Roadburn med den hele 12 minutter lange 'Black Snow' fra det nye album, som størstedelen af publikum næppe havde hørt på forhånd, idet det først udkom dagen efter koncerten (eller fredag under festivalen, i Tyskland).

Selve musikken retfærdiggør bare ikke den lange spilletid, og nummeret er ikke blandt de bedste på den nye plade. Og Triptykon spillede den og den anden premiere (ellers formidable 'Tree of Suffocating Souls') med en smule nervøsitet og en anelse slinger i valsen. Men overordnet set var det bagateller i en dejligt brutal og naturligvis umådeligt tung seance, hvis sidste 20 minutter blev fyldt ud af den episk slæbende musikalske mørklægning, 'The Prolonging'.

Hellhammer og humor

Resten af spilletiden var ren opvisning; eksplosive, ti minutter lange 'Goetia', to fantastiske thrashede sager fra Celtic Frost-tiden ('Circle of the Tyrants' og 'Visions of Mortality', der blev præsenteret som den sidste sang, Warrior skrev i Hellhammer, inden det flød over i Celtic Frost). Og allerstærkest stod måske netop Hellhammer-coveret 'Messiah', som blev dedikeret til Roadburns hovedmand, Walter Hoeijmakers.

Generelt var stemningen ond og metallisk grå som bandets instrumenter og scenografien. Warriors vokalvekslen med guitarist V. Santura fungerede perfekt, mens den kvindelige bassist Vanja Slajh imponerede og gjorde 'Altar of Deceit's tungeste stykke så slæbende tungt, at det halve ville have været nok. Der var også humor at spore hos den hueklædte frontmand, som slet ikke kunne holde masken da publikummere mellem sangene forsøgte sig med hans signatur-metalliske udråb, "UGH!".

Koncerten bød desuden også på den muligvis eneste moshpit på festivalen, hvis deltagere mest kommer for at lytte til musikken snarere end at vælte rundt i en cirkel foran scenen. Alt i alt er der dog alle gode grunde til at forberede sig på en monumental mørklægning af Refshaleøen til sommer, når Triptykon har de nye sange bedre på rygradden, selvom spilletiden desværre næppe bliver længere end hér, hvor lidt flere minutter havde gavnet.