Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

AMF’22: Moderne miserabel død

Updated
Misery-Index-8-1667808633
Misery-Index-3-42-1667808669
Misery-Index-8-45-1667808654
Misery-Index-6-98-1667808652
Misery-Index-10-79-1667808648
Misery-Index-4-80-1667808646
Misery-Index-2-53-1667808637
Misery-Index-9-62-1667808642

Misery Index vendte tilbage til Aalborg efter 15 år og leverede en af de bedre koncerter på dette års Aalborg Metal Festival.

Kunstner
Dato
04-11-2022
Trackliste

1. Infiltrators
2. New Salem
3. Manufacturing Greed
4. Ruling Class Cancelled
5. Exception to the Ruled
6. The Carrion Call
7. Conjuring the Cull
8. Rites of Cruelty
9. The Choir Invisible
10. The Great Depression
11. Complete Control
12. You Lose
13. Traitors
Koncertarrangør
Fotograf
Neil Poulsen/Min By Nyt
Karakter
4

Det er ikke hver dag, Misery Index gæster Danmark, så da de endelig stod på scenen på Studenterhuset var det noget, publikum havde ventet på og de blev heldigvis ikke skuffet.

For Misery Index havde taget arbejdsbukserne på i Aalborg. De har ikke været i byen siden en koncert på 1000Fryd tilbage i 2007, så det er 15 år siden sidst. Nu var de her og deres moderne blanding af grindcore og dødsmetal direkte fra Baltimore, Maryland var noget, der kunne sætte gang i Studenterhuset.

De lagde hårdt ud med ’Infiltrators’ fra deres seneste plade ’Complete Control’ og direkte videre i ’New Salem’ fra den forrige ’Rituals of Power’ før de gik helt tilbage til deres tidlige dage med ’Manufacturing Greed’. Denne blanding af nyt og gammelt gjorde at publikum iværksatte moshpits med det samme og crowdsurfede sågar. Det her, det ville folk gerne se og høre.

Misery Index gør god brug af deres dobbelte vokal og buldrer sig igennem koncerten, der var en af de bedre denne fredag aften. Misery Index stod højt på plakaten og leverede en koncert, de sagtens kunne være bekendt. Senest vi så bandet var på Roskilde Festival i 2019, hvor vi svælgede i at de valgte at lukke koncerten med ’Traitors’. Det gjorde de også på Aalborg Metal Festival 2022, og der var ikke et dødsmetallisk øje tørt på Studenterhuset. Misery Index kom, så og sejrede. Nok er de ikke blandt de mest berømte bands i genren, men deres dedikerede fanbase var fremmødt og det kunne mærkes i salen.