Copenhell '22: Forbandet smukt
Myrkur forførte med folkesange og et stærkt ensemble bag sig tidligt på torsdagsprogrammet på Hades.
Fager som en Ros
Leaves of Yggdrasil
Dronning Ellisiv
Gammelkäring
Bonden og kragen
Harpens kraft
House Carpenter
Reiar
Gudernes vilje
Tor i Helheim
Ella
Det var et noget andet setup, som Myrkur havde med på Copenhell anno 2022 i forhold til fem år tidligere på Refshaleøen. Det var man selvfølgelig forberedt på, hvis man havde fulgt lidt med i seneste shows, og selvom festivaler indimellem kan få kunstnere til at stille op med særlige shows med fokus på et givent album eller andet særligt, så var det allerede meldt ud fra festivalen, at Amalie Bruun ville gæste stedet med sine folkesange.
Så derfor burde det ikke være en overraskelse at komme til scenen lidt før showstart og se et minimalistisk setup uden store Marshall-stacks eller et trommesæt med et væld af bækkener og to stortrommer. I stedet var det et meget reduceret tromme-setup, strygerinstrumenter og et udvalg af ældre, traditionelle instrumenter. Og så en delikat, minimalistisk udsmykning med lidt grønne planter i en mængde, som for Huldre blot ville have været en smule ukrudt.
Myrkur gik på scenen i kjole og pels. Det sorte bælte optegnet om øjnene, som hun før har optrådt med, havde hun overladt til koret, der i gammeldags klæder og med en nærmest skræmmende stoisk ro og indstuderede bevægelser kunne ligne et besøg fra et mareridt. Eller fra de ofte blodige historier i folkesangene, som Myrkur gennem sin smukke stemme skulle til at fortælle. Selv var hovedpersonens sminke mere nedtonet om øjnene med en diskret røde farve.
En forbandet engel?
Det startede nær perfekt. 'Ramund' lagde ud med teatralsk percussion på knoglerne, som Myrkur også dirigerede trommeslagene med. Vokalen er Myrkurs helt utrolige styrke, og man kun give den afsluttende kommentar fra konferencier Carsten Holm: Hun synger som en engel. Og så var hun bakket op af utroligt dygtige musikere fra kor til instrumentering, der ikke lod sig begrænse af kunnen på blot ét enkelt instrument. De havde alle flere talenter at vise.
Både dengang black metallen viste sit væsen frem i musikken, men også i 2018 til et lignende show på Roskilde, har det været diskuteret her på sitet, om Myrkur var forbandet eller bare klodset med sine instrumenter. Også her på Copenhell drillede det lidt, og Bruun måtte udbryde "jeg mangler et klaver", da det var tid til 'Leaves of Yggdrasil'. Altså lyden fra det elektriske klaver, hun havde sat sig over til. Det blev dog taget med et smil og håndteret ganske professionelt, så erfaringen har gjort sit i årene, der er gået. Desuden skal lyde applaus til backingen, da en af musikerne satte i gang i lidt baggrundsmusik, stærkt anført af herren på mandolin.
Et vidtfavnende repertoire
Men så kørte det også som smurt igen derfra. Copenhell favner vidt og bredt og er bestemt ikke kun metalmusik. Godt nok er det oftest blot et dyk ned i rocksuppen, når der gribes udenfor metalspektret, men der har for eksempel også været det særlige Troldspejls-show. Derfor kan folkemusik, særligt i den lidt dystre ende og som nævnt ofte med tekster med tragisk udfald, også have sin plads her. Og tak for den oplevelse, for det var så hårene rejste sig på armene fra tid til anden. Rørende og forbandet smukt.
I et beklageligt øjeblik kunne man dog godt fanges lidt af en stemning af at være til skolekoncert. Men så var det bare at lytte til musikken og udførelsen heraf. Dertil var Myrkur selv og de dygtige musikere, som hun havde taget med simpelthen alt for dygtige.
Det skal blive spændende, hvad fremtiden bringer for Myrkur og kommende udgivelser. Efter 'House Carpenter' som alle herboende sikkert kunne være med på melodien til, da Kim Larsen benyttede den til 'Byens hotel', smed Bruun den vittige kommentar, at nu var det tid til moshpit. Opfulgt af "Ej, det må blive næste år" og et smil. Om fremtiden bliver mere metallisk, må tiden vise, men momentet her og nu var smukt og behøvede ingen input fra metal for at underholde.