Copenhell ´22: Bankmands-metal for Eurovision-segmentet
PopulærNerved åbnede sidstedagen på Gehenna med synthpower og Evanescence-vibes.
Var der så overhovedet nogen, der havde efterspurgt det?
Fremmødet taler for så vidt sit eget sprog. Udover et dusin friske sjæle helt oppe foran scenen, er det begrænset hvor mange, der har prioriteret at dukke op kl. 13 på fjerdedagen. I sig selv ikke så overraskende, at det kræver sit at tvinge publikum til at møde op så tidligt lørdag, ovenpå en aften med bl.a. D-A-D på programmet indtil kvart i et. Konferencieren lægger derfor ud med at overtale nogen få af os til at gå tættere på til Nerveds såkaldte modern industrial metal – hvad end den genrebetegnelse så skulle dække over.
For lige kort at sætte rammerne o,p er Nerved et svensk outfit, der består af den flotte stemme fra sanger Petra Kvånnås, flankeret af den habitklædte backinggruppe med et par guitarister, bas og trommer. Overraskende nok uden en keyboardist, der så i stedet er erstattet af et backingtrack hvor nødvendigt.
Ved første øjekast taler det modne bankmands-look fra rytmesektionen ikke just deres sag – men det er der så i det hele taget ikke ret meget, der gør. Kvånnås er ganske vist en habil sanger, der udover et dramatisk look også mestrer en fin vibrato, dog uden at være prangende. Især ikke når hun ikke har stærke sange til at backe melodierne op, og det er måske i virkeligheden Nerveds største problem.
Når man musikalsk bevæger sig i en inspirationssfære fra Amaranthe og Sabaton til synth-glossy Eurovision-kvaliteter, så er det bare de gode sange, båret af de stærke omkvæd, der er i fokus – og Nerved har ingen af delene.
Meget af koncerten er præget af rock i den gumpetunge ende med ekstra distortion og synthpop, henvendt til det modne publikum. Få sange stikker ud udover den pumpede up-tempo rocker 'Silence', hvor begge guitarister giver sig selv lov til at rykke lidt mere igennem, og de melodiske kvaliteter rent faktisk for en stund rammer den nerve, som man skulle tro de mestrede bedre, bandnavnet in mente. Udover synth-elementerne supplerer playbacken også med underlige speaker-interludes, der virker sært malplacerede. Er det et forsøg på at udtrykke noget konceptuelt, vi har overset, eller er det bare for at give en vis kontinuitet til showet?
Spørgsmål, vi aldrig fik besvaret, men om ikke andet var det tydeligt, at deres stilistiske ”Evanescence vs Eurovision”-clash ramte helt ved siden af skiven, måske for Copenhell-segmentet i det hele taget, men i hvert fald så tidligt om lørdagen efter tre dage på Refshaleøen, hvor de få forbigående for de flestes vedkommende var smuttet igen fem minutter senere. 'Electric' rundede af som en af deres mest mindeværdige melodier, og som et af deres bedste forsøg på at skrue noget sammen, der kunne blive i baghovedet. Men for lidt og for sent.
Det bedste, man kan sige om Nerved i dag, er vel i bund og grund at kaste et hurtigt glimt nedover programmet og konstatere, at det da så i det mindste kun kan blive bedre herfra.