Historisk vingesus i Gladsaxe
En sen aften på Richter bød på oplevelsen af to klassikere i metalhistorien. Der var stuvende fuldt, da Terrorizer høvlede sig igennem 'World Downfall', men desværre forduftede gæsterne, da hovednavnet kom på scenen og fejerede 40 år med 'Seven Churches'.
Jeff Becerra var blot en knægt på 15 år, da han i 1984 forfattede teksten til nummeret ’Death Metal’, der også var titlen på den første demo fra Possessed. Men Becerra havde på tidspunktet ingen anelse om, at kassettebåndet, der kun udkom i 90 eksemplarer og i dag er et eftertragtet samlerobjekt, også ville ende med at navngive musikhistoriens mest brutale genre.
Uhyggeligt nok blev ordet death nærmest også profetisk for medlemmernes skæbne. Det er blot et halvt år siden, at guitaristen Brian Montana blev skudt og dræbt af politiet, da de blev kaldt ud til en nabostrid om fældning af et træ, der endte fatalt for Montana. Beccera snød mirakuløst døden, da han blev skudt på klos hold i brystkassen i 1989, hvor han blev udsat for et røveri for noget så banalt som en pakke cigaretter, han lige havde købt i en kiosk. Becerra har siden været lænket til en kørestol, og i kølvandet på det tragiske overfald forsvandt han i en række år ud i misbrugets tåger, før han kom på rette køl og i 2007 vendte tilbage som frontmand i Possessed.
Beccera hev sejren hjem
I dag er den 57-årige Beccera blevet symbolet på, at hvor der er vilje, er der vej. Hvis nogle havde fortalt teenageren Beccera i 1984, at han over fire årtier senere ville sidde i en kørestol og blive hyldet som en af dødsmetallens godfathers i en forstad til København 9.000 kilometer væk fra hjemmet i San Francisco, så havde knægten næppe troet på det.
Men det gjorde han torsdag midnat, da Possessed som aftenens femte band endelig kom på scenen og igennem en times koncert fejrede 40 år med klassikeren ’Seven Churches’. Possessed var fra dannelsen i 1982 en del af San Franciscos Bay Area thrash-scene og delte blandt andre medlemmer med Exodus. Men det kan godt være, Possessed lagde navn til genren, men ’Seven Churches’ er mere thrashet proto-død, end musikken er den stilrene dødsmetal, der kom bragende i årene efter fra navne som Death, Obituary, Cannibal Corpse og Morbid Angel.
’Seven Churches’ er dog stadigvæk en forrygende plade, hvilket Gladsaxes publikum blev mindet om til denne sene torsdagskoncert, som endte med at blive et deja-vu af Possesseds første koncert på dansk grund, da amerikanerne i 2014 gæstede KB18 og spillede foran sølle 40 mennesker. Richter kunne meldte udsolgt flere uger i forvejen, men kombineret med det sene tidspunkt på en hverdag og det faktum, at Terrorizer var aftenens reelle hovednavn, så var det godt nok et trist fremmøde, der stod tilbage og overværede Possessed i en halvtom sal.
Ukuelige Beccera leverede bandets bedste præstation med en energisk indsats og kæmpede heroisk for at give publikum en god oplevelse. Resten af bandet var der ikke meget pondus i. Guitarist Daniel Gonzalez blev født samme år, som Possessed kom til verden i 1982, og godt nok fremstod han teknisk kompetent, men der var ikke meget feeling i hans lyd eller gejst i øjnene. Mest grelt var dog bassist Robert Cardenas, der stod som en forstummet skikkelse i baggrunden og virkede helt fraværende. Men musikken fra ’Seven Churches’ blev da leveret med overbevisning, og sympatiske Beccera sikrede trods alt, at koncerten løftede sig en anelse over det middelmådige niveau.
Jambands i eget navn
Der er ikke noget videnskabeligt belæg for følgende påstand, men jeg vil hævde, at musikhistorien ikke har en genre, hvor fans er mere passionerede end heavy metals. Kulturen elsker at dyrke de mange klassikere, der står hjemme i samlingen, og i en verden, hvor der ikke er penge i musiksalget, så er bands også tvunget til at levere andet end normale shows, hvis de skal blive ved med at sælge billetter til de cirka årlige koncerter i de samme lande igen og igen. Men jo ældre klassikerne bliver, des større er tendensen til, at klassikerne her i nutiden bliver fremført af musikere, der intet har med fortidens metier at gøre.
Det har været tydeligt her i de seneste uger. For nyligt stod Suffocation og Cradle of Filth på turné sammen i Amager Bio. Begge bands satte i 1990’erne betydelige aftryk i heavy metals historie, men anno 2025 er der i hvert band kun et enkelt medlem tilbage fra det årti. Hatesphere har lige været rundt i landet og fejret 20 år med ’The Sickness Within’, men kun bandboss Per Karmark medvirker på pladen.
Jeff Beccera skrev de fleste af teksterne til ’Seven Churches’, men i Gladsaxe blev pladen fremført af en kvintet, hvor der ikke var en eneste på scenen, der rent faktisk var med til at komponere musikken i 1985. Det er vilkårene for at høre de gamle klassikere live, men groft sagt er tendensen, at musikken fremføres af jambands i eget navn.
Længeventet dansk debut
Før Possessed spillede for et halvtomt Richter, så var der stuvende fuldt til Terrorizer, der også var draget på turné for at hylde deres store klassiker, ’World Downfall’ fra 1989. Da pladen udkom i november, var Terrorizer dog et overstået kapitel. Guitaristen Jesse Pintado spillede i Napalm Death, og som bekendt spillede David Vincent og Pete Sandoval i Morbid Angel, der i foråret 1989 debuterede med ’Altars of Madness’.
Med tiden har Terrorizer været gendannet af flere omgange, men er aldrig blevet genforenet med Oscar Garcia, der lagde vokalen på ’World Downfall’. Garcia spiller i stedet i kopibandet Terrorizer LA. Jesse Pintado er af gode grunde heller ikke længere med, da han under Terrorizers europæiske turné i 2006 drak sig ihjel og døde af leversvigt på et hospital i Holland.
Men legenderne Vincent og Sandoval, der begge har passeret de 60 år, lever i bedste velgående, og når de to herrer endelig kommer til Danmark og debuterer med Terrorizers første show på dansk jord, så sælger det selvfølgelig billetter.
Der var ingen tvivl om, at Terrorizer var hovednavnet torsdag aften i Gladsaxe. Efter næsten 40 års eksistens, så var kvartettens danske debutkoncert såmænd også ventetiden værd.
Richters gæster fik en tilrettelagt times koncert med samtlige 16 numre serveret fra ’World Downfall’ plus det løse med numre fra Terrorizers tre øvrige plader, der udkom mellem 2006 og 2018. Det var en sand fornøjelse at se de kompetente musikere høvle sig igennem sætlistens 21 grindcore-numre.
Publikum gik løs i en moshpit til ’Corporation Pull-In’, og på ’Resurrection’ og ’Injustice’ fik Sandoval virkelig understreget, at selvom han er fyldt 61 år, så er han nu stadig en tour de force bag trommerne. ’Dead Shall Rise’ blev indledt med en hyldest til Jesse Pintado, og som på pladen lukkede ’World Downfall’ gennemgangen af klassikeren, der blev fremført i præcis samme rækkefølge som på pladen.
White power i front
Frontmand Brian Werner har blot været med i et par år, og den 45-årige mand i midten gjorde en fin indsats på vokalen, men udstrålede en aura af amerikansk arrogance. Werner bemærkede, at det i hjemlandet var Thanksgiving og lignede en mand, der heller ville sidde hjemme og æde kalkun end at stå i fuckin’ Gladsaxe.
Frontmanden er såmænd heller ikke mere sympatisk end, at han har tatoveret White Power i underlæben. I 2002 forsvandt en blot 7-årig, sort pige i Milwaukee, hvor Werner i dagene efter blev anholdt for at sprede flyers, der opfordrede byens borgere til ikke at spilde tid på at lede efter en sort møgunge. Ved sin anholdelse fandt politiet et stort hagekorsflag i Werners bil. Og Werner er formentligt ikke den eneste i bandet med de synspunkter. I sin selvbiografi ’Rock & Stjernestøv’ fra 2021 erindrer producer Flemming Rasmussen, hvordan David Vincent var en ulidelig racist at være i selskab sammen med, da Morbid Angel i 1993 rejste til Danmark for at indspille ’Covenant’ i Sweet Silence Studios.
Det er ikke ligefrem sympatien Terrorizer scorer points på, men de kan fandme godt finde ud af at spille svedig grindcore.