Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Jailbreak 24: Still standing

Updated
RoyalHunt1200_72A0804
RoyalHunt1200_72A0930
RoyalHunt1200_72A0876
RoyalHunt1200_72A0787
RoyalHunt1200_72A0896
RoyalHunt1200_72A0916
RoyalHunt1200_72A0791

Royal Hunt er helt ufortjent gået i glemmebogen for mange år siden. Men på årets Jailbreak viste bandet, at det fortsat har relevans.

Kunstner
Dato
17-08-2024
Trackliste
1. River of Pain
2. Tearing Down the World
3. The Art of Dying
4. Lies
5. Half Past Loneliness
6. Martial Arts
7. Message to God
8. One Minute Left to Live
9. A Life to Die For
Koncertarrangør
Fotograf
Kent Kirkegaard Jensen
Karakter
4

Royal Hunt har eksisteret i over 30 år, og har igennem tiden udgivet 16 albums. Men de seneste år har der godt nok været stille omkring bandet, selv om der udkom et nyt album så sent som i 2022. Bandet har det svært. De seneste mange år er det kun blevet til få koncerter årligt, og det er som om, at metalfolket helt har glemt bandet. Synd, for bandet har fortsat meget at byde på.

Bandet har i alle årene været ledet af keyboardspiller André Andersen og har haft mange udskiftninger med medlemmer fra både ind- og udland. Stilen er progressiv symfonisk metal med store keyboardarrangementer, og ved koncerten på årets Jailbreak var amerikanske Marc Boals vendt tilbage som forsanger efter at have været ud af bandet i mere end 10 år. Der er dog nok kun tale om, at han vikarierede for en midlertidigt fraværende D.C. Cooper, der overtog hans plads bag mikrofonen i sin tid.

Det var en rigtig god koncert i Horsens. Marc Boals sang virkelig godt, Andersens keyboardsekvenser var forrygende flotte, koret sad lige i skabet, guitarist Jonas Larsens performance var overbevisende, og det samme kan siges om bassist svenske Andreas Passmark og hans samspil med ligeledes vikarierende trommeslager Daniel Rasch Nielsen.

Sangene er velkomponerede. Det er pompøst og storslået. Men det ændrer ikke ved, at alle bandets kvaliteter synes at gå temmelig meget hen over hovedet på metalfolket. Det syntes også til dels at være tilfældet i Horsens. Jo, vel var der da klappen og lidt næver i luften, men det var som om, at begejstringen var noget mindre end den, der mødte de fleste andre bands, ærgerligt nok.

Royal Hunt fortjener bedre – så hvis man har en god fornemmelse for fornemt fremført progressiv metal, så giv lige Royal Hunt (endnu) en chance!