Stemningen blev høj
Populær
Som ved en åbenbaring blev Eyehategods tunge, sludgede stil pludselig til et fantastisk musikalsk møde, og den sløve start blev glemt og efterladt som aske fra en joint.
Til at starte med var bassen i stortrommen så massiv, at hvert tramp i pedalen ramte som et slag i brystkassen sådan en fredag eftermiddag. Interessant, men heller ikke uden at det skadede resten af lydbilledet. Måske var det også bandets lidt langsomme entré på scenen, og så den tunge, tunge lyd, som gjorde det svært for en førstegangslytter at gribe oplevelsen.
Bandet gik på til noget for dem hjemlig blues, og selvom guitarist Jimmy Bower, så oplagt ud, sådan som han dansede ude i scenens højre side, så skete der bare ikke rigtigt så meget i starten. Men det skulle der komme til: lyden blev ændret, og den sære frontmand Mike Williams fik sagt nogle få fede fraser, der gjorde det svært ikke at falde for trickene og leve sig mere ind i musikken.
Og så skete det: man blev ramt af musikken og et band, som havde spillet sig op til noget ekstatisk fedt. Den råbende vokal lagde sig som stjernestøv ovenpå de herligt nedstemte guitarer og den smadrende bas, der akkompagnerede trommerne og specielt den nu fuldfede stortrommelyd.
En mere løssluppen stemning
Det hele blev serveret med et godt glimt i øjet, og jokes fra frontmanden, der havde vendt bukselommen på vrangen som et "international sign for I ain't got no fucking money at all". Der blev spillet helt nyt materiale, men naturligvis også mange fan-pleasers fra bagkataloget. Selvom Eyehategod er kendt for det langsomme og sludgede, så var der også højere tempo gemt ind i sangene, hvilket fik publikums headbangen til at blive lidt mere løssluppen.
På scenen så man Brian Patton på guitar stå og svaje nærmest lykkeligt undervejs, mens hans kollega Jimmy, som vi også kender som trommeslager i Down, stadig havde sine dansetrin fra introen intakt. Og endda med et fantastisk nærvær, så publikum kunne mærke, at her var en supertændt guitarist, der gerne lige gav en ekstra meter for Roskilde-publikummet.
Skulle nogle have undret sig over den fine ræv i krydsfinér som bandet havde placeret foran trommesættet, så kan det i øvrigt oplyses, at den "smukke" genstand stammede fra backstage-området til Odeon-scenen, hvor temaet var sådan lidt landligt og idyllisk med en masse dyrefigurer. Eyehategod syntes åbenbart, at det var lige det, der skulle til som sceneudsmykning. Og det blev så endnu et tegn på, at Eyehategod havde taget humoren med udover de seje toner.
Tjek et væld af videoer fra showet ud:
" target="_blank">Dixie Whiskey
" target="_blank">Serving Time in the Middle of Nowhere
" target="_blank">White Nigger
" target="_blank">Jack Ass in the Will of God