Fire langstrakte bud på doomy covers af triphop-stamforældrene i Portishead, der støtter et godt formål – give me a reason not to love it!
Cirith Ungols første besøg i Danmark bliver også deres sidste. Men hvilket et!
Norsk doomband gjorde et såre sympatisk, skønt ikke uforglemmeligt indtryk i den tidlige aftenstund fredag på Metal Magic.
Dragen Katlas ild var aldeles ufarlig.Til gengæld var den kærlig og orange som bare Satan.
Khemmis’ længe ventede første show på dansk jord var lækkert forførende på deres egen, tungrockede vis – men bragte også momenter af forløsning.
Fredagens koncert med Katla havde til formål at vise gruppen fra nye og mere eksperimenterende sider. Det lykkedes delvist.
Khanate mestrede suspence til en grad, hvor vi hang hjælpeløst sprællende og gispede efter vejret, mens sjælen langsom gik i krampe til lugten af råddenskab.
Takh hypnotiserede os ind i deres doomede spindelvæv af dystopi og drømme, i sand Roadburn-ånd på tredjedagen.
Oven på den meget personlige forgænger ligner My Dying Bride atter sig selv her på 'A Mortal Binding' – både på godt og ondt.
Livgone kommer vidt omkring i de atmosfæriske sindelag med doomens tunge leje som omdrejningspunkt på 'Almost There' - en lovende debut for den franske trio.
Lucifer får på sin femte udgivelse markeret sig fornemt på toppen af den 70er-inspirerede rockscene.
Selvom der intet nyt er i mødet mellem doomgenren og det religiøse, så har effekten sjældent været så overbevisende og foruroligende som her på Mansions drabelige toer.
Cirith Ungols sjette og måske sidste album er tidløs og formidabelt velspillet metal fra en af genrens store stilskabere.
Strigoi var en overraskende booking i Næstved Metalfestivals lineup, men desværre blev det kun til 40 minutter i alt for meget dagslys.
Årets hovednavn Paradise Lost serverede en sand hitparade og lukkede Næstved Metalfest i stor stil.
Doom-legenderne beviste endnu engang, hvorfor de netop er legender, på en festival, hvor doomgenren ellers ikke får megen sendetid.
Electric Wizard mindede os om, at man ikke behøver mere end en bluesgang til at lave en knusende god koncert.
Demon Head lagde gradvist mere og mere til showet og gik fra den indledende fornemt satte stemning til den helt store finale i en times natteshow
Advarsel: Følelser forude!
Med sine infernalske natteskrig fordrev Shaam Larein solskinnet fra festivalpladsen